Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/511

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
483.
Slag i Hafrsfjorden

Ranafylkes Erobring virkelig har fundet Sted før Hafrsfjords-Slaget, og ikke snarere efter dette. Det heder vistnok, at Kong Erik Eimundssøn døde, da Harald havde været Konge i ti Aar, men der er, hvad i det Følgende vil sees, flere Omstændigheder, som tyde hen paa, at hans Død er indtruffen senere[1].

17. Slaget i Hafrsfjorden.


Omsider besluttede Kongerne i de endnu ikke erobrede Fylker at slaa sig sammen, for om muligt ved fælles Kræfter at afvende det truende Uvejr. Den Tidende, saa fortæller Sagaen, spurgtes søndenfra Landet, at Hørder, Ryger, Egder og Theler samlede sig sammen, og opbøde baade Skibe, Vaaben og Krigsfolk under Anførsel af Erik, Konge paa Hørdaland, Sulke, Konge paa Rogaland tilligemed hans Broder Sote Jarl, Asbjørn Kjøtve den rige, Konge paa Agder og hans Søn Thore Haklang, og de thelemarkske Brødre Roald Rygg og Hadd den haarde. Ved Efterretningen herom samlede Kong Harald ligeledes alle de Skibe og Folk, han kunde skaffe sig, thi nu skulde det afgjørende Slag staa. Med den Styrke, han fik i Throndhjem og fra Haalogaland, drog han sydefter, hvor der ligeledes fra de øvrige Fylker, han havde underkastet sig, strømmede Folk til ham; han maa paa den Maade tilsidst have faaet en betydelig Hær. Da han kom forbi Stad, fik Kong Erik Nys derom, og skyndte sig med alle de Folk, han kunde samle fra Hørdaland, til sine Medforbundne, som han traf nordenfor Jæderen. Her samledes den hele Flaade. Foruden Folk fra de nævnte Fylker var her ogsaa, som det udtrykkeligt heder, Mænd fra de østlige Egne af Landet, især fra Viken og Oplandene. Det manglede heller ikke paa Vikinger fra de Fylker, Harald allerede havde underlagt sig, hvilke, fordrevne fra deres Hjem, vankede om paa Havet og nu haabede at kunne vinde deres Ejendomme tilbage; ogsaa fra andre Lande skulle Stridsmænd være komne. Harald fulgte hurtigt efter Erik paa dennes Fart mod Syden. Da de forbundne Fyrster vilde lægge ind i Hafrsfjorden for at møde ham, laa allerede Harald der med sin hele Flaade, og her kom det nu til et blodigt og langvarigt Slag. Hafrsfjorden er en temmelig liden Fjord, med et smalt Indløb, men udvider sig indenfor de saakaldte Sømshølmer til et noget større Omfang. Her inde maa Slaget have staaet. Krigsludrene løde, og Kampen begyndte med stor Heftighed. Den haardeste Dyst stod mellem Harald selv og den tappre Thore Haklang, der havde lagt sit Skib mod hans. I Forstavnen paa Haralds Skib var Thorolf Kveldulfssøn, hans Ven Baard fra Haalogaland, Berdlu-Kaares

  1. Se Langes Tidsskrift, 4de Aargang, S. 174, 182.