Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/506

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
478
Harald Haarfagre.

ten af dem), og Brynjulf havde den ligeledes. Brynjulf var gift med en Datter af Ketil Høng, Nærſøſkendebarn til Thorolf og Grim, Kveldulfs Sønner[1]. Han og hans Søn Baard fulgte ſtrax Kongens Opfordring, og begave ſig om Høſten ned til Throndhjem, hvor Kongen tog ſaare venligt imod dem, gjorde Brynjulf til ſin Lendermand, bekræftede ham i Forleningen med Finnefærden og Finneſkatten, og gav han desuden andre ſtore Forleninger. Han rejſte derpaa hjem, men Baard blev tilbage ſom Kongens Hirdmand. Han, Ølve Hnuva og Thorolf bleve ſnart fortrolige Venner; Thorolf havde ſin Plads mellem dem begge, og fulgte Sommeren efter med Kongens Samtykke Baard nordefter, da denne ſkulde drage hen og gifte ſig med Sigrid, eneſte Datter og Arving af den rige Herſe Sigurd paa Sandnes, paa Alaſt (Alſtenøen) ved Vefſenfjorden, hvilket Bryllup allerede før Brynjulfs og Baards Rejſe til Throndhjem havde været aftalt. Ved dette Bryllup traf Thorolf mange af ſine Frænder[2], med hvilke han nu ſluttede Venſkab; ſiden fulgte han de nygifte hjem til Torge, opholdt ſig der om Sommeren, og rejſte om Høſten med Baard tilbage til Throndhjem. Men endnu ſamme Vinter døde Brynjulf. Nu overdrog Kongen alle hans Forleninger til Baard, ſom drog hjem til ſine Gaarde og blev en mægtig Høvding, medens Thorolf blev tilbage ved Hirden[3].

Det var ſaaledes lykkets Harald, paa faa Aar at underkaſte ſig Throndhjem og alle Kyſtfylker, ligefra Finmarken til Sogn. Af dette var han allerede forhen i Beſiddelſe, og til Erhvervelſen af hele Norge manglede han nu kun Viken, Hørdafylke, Rygjafylke og Egdafylke, eller en Deel deraf, foruden Thelemarken og maaſkee nogle andre Oplandsdiſtrikter. Han ſynes at have lagt Vind paa, enkeltviis at knytte de fornemſte Mænd i hvert Fylke til ſig ved Forleninger, og tillige at have deres Sønner om ſig i ſin Hird, hvorved de bleve etſlags Giſler eller Underpant paa Forældrenes Troſkab, medens de tillige ved deres høje Byrd og øvrige Anſeelſe ſpredte Glands over Hirden og Kongens hele Hofholdning. Man maa formode at det iſær var fra Harald Haarfagres Tid af, at den gamle Ættebenævnelſe Herſe begyndte at ombyttes med det i de følgende Tider ſædvanlige Lendermand (lendr maðr, egentlig en Mand ſom har faaet Land i Forlening). Thi vel heder det, hvor den af Harald indførte Feudalforfatning omtales, at hver Jarl havde flere Herſer under ſig; men Titelen „Herſe“ der var arvelig i Slægten, og ſom betegner en ſelvſtændig Myndighed, pasſer ikke godt med den nye, fra Kongens Grundbeſiddelſe udledede Myndighed, der blev Haralds

  1. Egils Saga Cap. 8.
  2. Brynjulfs Huſtru hed Helga og var Datter af Ketil Høng; Kveldulf var Ketil Høngs Søſkendebarn.
  3. Egils Saga Cap. 8.