hans Overmand, saa længe denne levede. Sendebudene kom tilbage med denne Besked til Kongen, som blev vred, og fandt at Kveldulf og Grim vare saa overmodige, at det var vanskeligt at skjønne, hvad de tænkte paa. Ølve Hnuva, som var tilstede, bad ham dog, ikke at være vred, og tilbød at han selv skulde drage til Kveldulf for at overtale ham. Men Kveldulf var døv ogsaa for hans Forestillinger og glimrende Løfter. Det anede ham, sagde han, at han og Grim ej vilde have nogen Lykke af at komme til Kongen, dog sagde han at han intet havde imod at Thorolf naar denne kom hjem fra Viking til Høsten begav sig til Kongen for at blive hans Mand, hvortil han vist ogsaa havde megen Lyst; han lovede derhos selv at være Kongens Ven og at stemme alle dem, hos hvem hans Ord vejede noget, til et venskabeligt Sindelag mod Kongen. Da Ølve kom tilbage med dette Bud, slog Kongen sig ogsaa indtil videre til Ro, aflagde et Besøg i Sogn, og drog om Høsten tilbage til Throndhjem[1]. Bestyrelsen af Firdafylke, overdrog han Roald Jarl, der ogsaa havde været Kong Audbjørns Jarl.
Da Thorolf og Eyvind Lambe om Høsten kom tilbage fra deres Vikingetog, fik hiin snart vide, at der havde været Bud fra Kongen, og yttrede strax den største Lyst til at træde i hans Tjeneste:„ „thi“, sagde han, „jeg har hørt, at hans Hird alene bestaar af de meest udmerkede Mænd, i hvis Skare det er en stor Ære at blive optagen, desuden skal Kongen være særdeles gavmild mod sine Mænd og paa alle Maader søge deres Forfremmelse, medens det derimod gaar dem, der stille sig fiendtlige mod ham, heel ilde“. Kveldulf fraraadte ham ikke ligefrem at følge sin Lyst, men advarede ham kun mod at tro Lykken altfor vel. Thorolf begav sig strax afsted tilligemed Eyvind Lambe paa deres tyvesædede vel udrustede Snekke, som de havde haft i Viking[2]. Da de kom til Kongen, anviste man dem Ophold i Gjestestuen indtil de kunde faa Kongen i Tale. De gik til ham, ledsagede af Berdlu-Kaare og Ølve Hnuva, der forestillede Thorolf for Kongen og anbefalede ham paa det bedste. Kongen tog ogsaa paa det venligste mod Thorolf og gjorde ham til sin Hirdmand, men Berdlu-Kaare og Eyvind droge tilbage igjen til deres Gaarde.
Den samme Sommer havde Harald ogsaa, som ovenfor nævnt, sendt Bud til Haalogaland, at de mægtige Mænd, som hidtil ikke havde underkastet sig ham, skulde komme til ham og træde i hans Tjeneste. Den mægtigste af dem var rimeligviis den før omtalte Herse Brynjulf Bjargulfssøn paa Torge. Hans Fader Bjargulf havde allerede længe haft Finnefærden og Finneskatten (den oftere omtalte Ret til at handle med Finnerne og opkræve Skat-
