Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/505

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
477
Kveldulf.

hans Overmand, ſaa længe denne levede. Sendebudene kom tilbage med denne Beſked til Kongen, ſom blev vred, og fandt at Kveldulf og Grim vare ſaa overmodige, at det var vanſkeligt at ſkjønne, hvad de tænkte paa. Ølve Hnuva, ſom var tilſtede, bad ham dog, ikke at være vred, og tilbød at han ſelv ſkulde drage til Kveldulf for at overtale ham. Men Kveldulf var døv ogſaa for hans Foreſtillinger og glimrende Løfter. Det anede ham, ſagde han, at han og Grim ej vilde have nogen Lykke af at komme til Kongen, dog ſagde han at han intet havde imod at Thorolf naar denne kom hjem fra Viking til Høſten begav ſig til Kongen for at blive hans Mand, hvortil han viſt ogſaa havde megen Lyſt; han lovede derhos ſelv at være Kongens Ven og at ſtemme alle dem, hos hvem hans Ord vejede noget, til et venſkabeligt Sindelag mod Kongen. Da Ølve kom tilbage med dette Bud, ſlog Kongen ſig ogſaa indtil videre til Ro, aflagde et Beſøg i Sogn, og drog om Høſten tilbage til Throndhjem[1]. Beſtyrelſen af Firdafylke, overdrog han Roald Jarl, der ogſaa havde været Kong Audbjørns Jarl.

Da Thorolf og Eyvind Lambe om Høſten kom tilbage fra deres Vikingetog, fik hiin ſnart vide, at der havde været Bud fra Kongen, og yttrede ſtrax den ſtørſte Lyſt til at træde i hans Tjeneſte:„ „thi“, ſagde han, „jeg har hørt, at hans Hird alene beſtaar af de meeſt udmerkede Mænd, i hvis Skare det er en ſtor Ære at blive optagen, desuden ſkal Kongen være ſærdeles gavmild mod ſine Mænd og paa alle Maader ſøge deres Forfremmelſe, medens det derimod gaar dem, der ſtille ſig fiendtlige mod ham, heel ilde“. Kveldulf fraraadte ham ikke ligefrem at følge ſin Lyſt, men advarede ham kun mod at tro Lykken altfor vel. Thorolf begav ſig ſtrax afſted tilligemed Eyvind Lambe paa deres tyveſædede vel udruſtede Snekke, ſom de havde haft i Viking[2]. Da de kom til Kongen, anviſte man dem Ophold i Gjeſteſtuen indtil de kunde faa Kongen i Tale. De gik til ham, ledſagede af Berdlu-Kaare og Ølve Hnuva, der foreſtillede Thorolf for Kongen og anbefalede ham paa det bedſte. Kongen tog ogſaa paa det venligſte mod Thorolf og gjorde ham til ſin Hirdmand, men Berdlu-Kaare og Eyvind droge tilbage igjen til deres Gaarde.

Den ſamme Sommer havde Harald ogſaa, ſom ovenfor nævnt, ſendt Bud til Haalogaland, at de mægtige Mænd, ſom hidtil ikke havde underkaſtet ſig ham, ſkulde komme til ham og træde i hans Tjeneſte. Den mægtigſte af dem var rimeligviis den før omtalte Herſe Brynjulf Bjargulfsſøn paa Torge. Hans Fader Bjargulf havde allerede længe haft Finnefærden og Finneſkatten (den oftere omtalte Ret til at handle med Finnerne og opkræve Skat-

  1. Saaledes Egils Saga Cap. 5 og Flatøbogen (Upphaf &c.) Cap. 6. Snorre lader Harald drage umiddelbart fra Firdafylke til Viken.
  2. Egils Saga Cap. 6.