Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/503

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
475
Firdafylke undertvunget. Kveldulf.

kom om Natten aldeles uventet til Nauſtdal, hvor han omringede Huſene og brændte Vemund inde med 90 Mand. Derpaa tog han alle de Skibe, der havde tilhørt Vemund, og ſaa meget af hans efterladte Gods, han kunde faa, og drog afſted dermed til Møre. Vaaren efter kom Harald ſelv med ſin Flaade og underkaſtede ſig Firdafylke[1].

Blandt de meeſt anſeede Mænd i Firdafylke vare paa denne Tid Ulf Bjalfeſøn og hans Svigerfader Kaare Vemundsſøn, almindeligviis kaldt Berdlu-Kaare, fordi han boede paa Gaarden Berdla (Berdle) paa Bremangerland. Ulf nedſtammede paa mødrene Side fra Hrafniſta-Ætten[2]. Han var en ſtor og ſterk Mand, og havde i ſin Ungdom længe ligget paa Vikingetog i Forening med Berdlu-Kaare, der ogſaa var navnkundig for ſin Tapperhed og Styrke og var en Berſerk. Da de ſloge ſig til Ro, egtede Ulf Kaares Datter Salbjørg. Han var rig baade paa Gods og Løsøre, og førte Herſetitel ligeſom hans Forfædre; han ſyſlede meget med ſin Gaardsdrift, plejede ſelv hver Dag at gaa om og ſee til ſine Arbejdsfolk, og kunde altid give kloge Raad, da han var en ſaare forſtandig Mand. Men naar det lakkede mod Kvelden, plejede han gjerne at blive noget ſtuur og vranten, derfor blev han ſædvanligviis kaldet Kveld-Ulf. Han havde to Sønner, Thorolf og Grim; den førſte var ſmuk, venlig, gavmild og driſtig, og almindeligt afholdt; den anden derimod ſortſmudſket og hæslig, men kæmpeſtor, ſterk og hændig i alſlags Træ- og Jernarbejde, han ſyſlede meeſt med Huſets Bedrift, og laa om Vintrene i Sildefiſke med Huuskarlene, medens Thorolf derimod fra ſit tyvende Aar hver Sommer var ude paa Vikingetog, men holdt ſig hjemme om Vintrene. I Følge med Thorolf paa disſe Tog vare hans Morbrødre Berdlukaares Sønner Eyvind Lambe og Ølve Hnuva[3].

Da Kong Audbjørn i Firdafylke ruſtede ſig til i Forening med Arnvid og Sølve at ſtride mod Harald, ſendte han ogſaa Bud til Kveldulf, at han ſkulde komme til hans Hjelp med alle fine Huuskarle. Men den kloge Kveldulf ſvarede, at han var beredt og pligtig til at underſtøtte ham, naar det kun gjaldt at forſvare Firdafylke, derimod var det aldeles ikke hans Sag at drage nord til Møre og forſvare Mørekongens Land. „Desuden“, ſagde han, „tror jeg Harald har Lykke med ſig i lasſeviis, medens vor egen Konge neppe har en Nævefuld“. Kveldulf ſad virkelig hjemme: et merkeligt Beviis

  1. Egils Saga Cap. 4. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 13. Flatøbogen l. c. Cap. 6.
  2. Ulf var en Søn af Bjalfe og Hallbera, Datter af Ulf Uarge, og Syſter til Hallbjørn Halvtrold i Hrafniſta, Ketil Høngs Fader, ſe ovf. S. 329, 330.
  3. Egils Saga Cap. 1.