Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/502

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
474
Harald Haarfagre.

Exempel og blive Haralds Træl uden at vove nogen Dyſt“. Hans Overtalelſer virkede, og Arnvid, Audbjørn og han indgik et Forbund om at møde Kong Harald og værge deres Riger i Forening De fik en talrig Hær ſamlet, thi der var mange, ſom brandt af Længſel efter at hevne den Overlaſt, de ved Haralds Erobringer havde lidt.

Den følgende Vaar drog Harald ſydefter med ſin Flaade, for at angribe Søndmøre, men de forbundne Konger vare ogſaa paafærde, og mødte ham allerede ved Solſkel, hvor det forrige Slag havde ſtaaet. Her kom det til et nyt Slag, der ſkal have været meget blodigt. Man plejede i de Tider, ſiges der, i Søſlag binde Skibene ſammen og ſtride om Stavnene. Harald ſkal ſelv være bleven betagen af et ſaadant Kampmod, at han gik lige frem i Rauſnen, ſaa at alle de, der ſtode foran paa Arnvids Skib, mod hvilket han havde lagt ſit, vege tilbage til Maſten; han gik nu op paa det fiendtlige Skib, ſom ryddedes, idet Arnvid faldt, men hans Mænd flygtede. Ogſaa Audbjørn faldt, og Sølve Klove maatte atter ſøge ſin Redning ved Flugten. Men at denne Kamp ogſaa maa have koſtet Harald mange Folk, ſees deraf, at der blandt de Faldne endog var to Jarler, og to af af Haakon Lade-Jarls Sønner, ved Navn Grjotgard og Herlaug[1]. Sølve Klove tilbragte ſine øvrige Dage paa Vikingetog, og gjorde ofte megen Skade paa Kong Haralds Rige; forreſten hører man ikke mere til ham[2]. Harald underlagde ſig nu Søndmøre-Fylke, og overdrog Ragnvald Jarl ogſaa Beſtyrelſen deraf; i Firdafylke derimod opkaſtede Vemund Kamban, Audbjørns Broder, ſig til Konge. For Øjeblikket foretog Harald intet imod ham, men vendte tilbage til Throndhjem, da man ej fandt det raadeligt at han ſaa ſeenhøſtes ſejlede udenom Stad; vel og fordi hans Folketab ved Solſkel havde været ſaa ſtort, at han maatte udruſte ſig paany, førend han kunde ſkride til nye Foretagender. Men Ragnvald Jarl fandt i Løbet af Vinteren en Lejlighed til at ſpare Kongen for nogen Kamp med Vemund. Han havde ladet udſpejde, hvad Vemund tog ſig for, og havde faaet Nys om, at denne var til Gjeſtebud paa Nauſtdal ſtrax udenfor Eid. Han drog nu i Haſt afſted med endeel Folk, tog en af de øvre Veje, enten om Sunelvdalen, Hornindalen og Ejd, eller over Birkedalsejdet[3], og

  1. Han kaldes ogſaa Hrollaug.
  2. Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 11. Flatøbogen (Upphaf &c.) Cap. 6. Egils Saga Cap. 4.
  3. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 12 og Flatøbogen l. c, ſiger kun at Ragnvald drog den øvre eller indre Vej over Ejdet, uden at tillægge hvilket; det kan baade være Mandsejdet og Birkedalsejdet, dog forſaavidt helſt det ſidſte, ſom dette leder lige til Nauſtdal. Egils Saga Cap. 4 ſiger derimod at han drog den indre Vej af Ejdſø, og denne Ejdſø ſynes neppe at kunne have været nogen anden end Hornindalsvandet; i faa Tilfælde har han draget gjennem Sunelvdalen og Hornindalen, hvilken ogſaa i umindelige Tider har været Alfarvej.