Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/501

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
473
Nordmøre og Raumsdal betvungne.

ſamlede Folk og Skibe, for i Fællesſkab at møde ham. Om Vaaren ſejlede Harald ud fra Throndhjem med ſin Flaade, de forbundne Konger droge ham imøde, og ſtødte ſammen med ham ved Øen Solſkel[1] paa Nordmøre, hvor baade Hunthjof og Nøkkve efter et heftigt Slag faldt, men Sølve Klove undkom, og Harald underkaſtede ſig nu baade Nordmøre og Raumsdal. Han ſkal temmelig længe have opholdt ſig der om Sommeren, for at ordne Fylkernes indre Anliggender og ſikkre ſig Indbyggernes Troſkab. Den mægtigſte af de Mænd, der ved denne Lejlighed traadte i Haralds Tjeneſte, og ſom blev en af hans troeſte Tilhængere og fornemſte Støtter, var Ragnvald, Søn af Eyſtein Glumra og Sønneſøn af Ivar Jarl paa Oplandene. Harald forlenede ham med begge Fylker, Nordmøre og Raumsdal og gav ham Skibe og Stridsmænd for at værne disſe Landſkaber mod Ufred. Han er almindeligviis bleven bekjendt under Navnet Ragnvald Mørejarl, da han ſidenefter ogſaa fik Søndmøre at beſtyre. Men allermeeſt navnkundig er han bleven ſom Stamfader for Jarlerne paa Orknø og Hertugerne i Normandi. Man kaldte ham ogſaa den raadſnilde eller den mægtige; og, heder det, Folk ſige at begge Navne vare ſande[2].

Harald tilbragte denne Vinter i Throndhjem, for at udruſte ſig til et Erobringstog mod Søndmøre. I dette Fylke herſkede en Konge ved Navn Arnvid, der efter al Sandſynlighed nedſtammede fra den ovenfor (S.332) omtalte Arnvid Berſerkebane, og ſom tillige var en Frænde af den fra Slaget ved Solſkel undkomne Sølve Klove. Sølve havde den hele Vinter ligget ude paa Krigsſkibe og foruroliget Nordmøre, ſaa at altſaa Ragnvald viſtnok har haft fuldt op at beſtille med at forſvare ſig mod ham. Han havde ogſaa ſtundom opholdt ſig hos ſin Frænde Kong Arnvid, hvilken han paa det ivrigſte opmuntrede til at gjøre Harald alvorlig Modſtand, iſtedetfor fejgt at underkaſte ſig. Han begav ſig ogſaa til Audbjørn, Kongen i Firdafylke[3], og formanede ham til at gjøre fælles Sag med Arnvid, for at de med forenet Styrke kunde byde Harald Spidſen. „Vi have“, ſagde han, „nu intet andet Valg, end tilſammen at rejſe os mod Harald, thi kun da blive vi ſaa mandſterke, at vi kunne gjøre os Haab om at ſejre; ellers er der intet andet for end at underkaſte os og blive Haralds Trælle, ſkjønt vi dog ere af lige ſaa høj Byrd og føre ſamme Navn, ſom han; min Fader vilde heller falde i Striden ſom Konge, end følge Naumdølekongens

  1. Solſkel-Øen er en lille Ø ſtrax nordenfor den ſaakaldte Stabben, og ſøndenfor Ædø. Man maa næſten formode, at Hunthjof alene har raadet for den ſydveſtlige Deel af Nordmøre, ſiden Haakon Jarl efter al Rimelighed herſkede i Egnen paa begge Sider af Agdenes.
  2. Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 10. Flatøbogen (Upphaf ríkis &c.) Cap. 6. Egils Saga Cap. 3.
  3. Se ovenfor S. 332.