Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/500

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
472
Harald Haarfagre.

ſagn. Den adſkiller ſig fra den ældre epiſk-mythologiſke Digtning ved ſine Kunſtlethed og derved, at den ej, ſom denne, kan kaldes en umiddelbar Naturdigtning, udſprungen af en barnlig Trang til at indklæde de religiøſe og heroiſke Sagn i fyndige Vers, lette at erindre, men at den ſom ofteſt kun er et Foſter af Stræben efter en mægtig Mands Yndeſt eller Belønning. Thi ſædvanligviis fremſagde Skalden ſit Hædersdigt for den, det gjaldt, i Forventning om at belønnes med en rig Gave, og den Konge eller Høvding, hvis Bedrifter paa den Viis bleve beſungne, betragtede Skalden omtrent ſaaledes, ſom man i ſenere Tider betragtede en Annaliſt eller kongelig Hiſtoriograph; Skaldeverſene bleve ſidenefter erindrede og anførte ſom uomſtødelige Beviſer paa at de i dem omtalte Bedrifter virkelig havde fundet Sted[1]. Man ſkulde næſten formode, at det er det brogede og paa Afvexlinger ſaa rige Vikingeliv, der førſt har frembragt dette Slags Poeſi.

Det var en let Sag for Harald at ſkaffe ſig dygtige Hirdmænd, da de meeſt udmerkede Mænd fra ſaa mange Fylker allerede flokkede ſig til ham og kappedes om at komme i hans Tjeneſte Iſær ſkal hans eget Skib have været ypperligt bemandet. Det var et ſtort Langſkib eller ſaakaldt Drageſkib, fordi det var ſmykket med et Dragehoved i Forſtavnen og Hale i Bagſtavnen. Paa dette Skib havde han kun ſin Hird og Ulfhednerne. De meeſt udſøgte blandt Hirden havde deres Plads i Forſtavnen, hvor Kongens Merke (Banner) vajede, ſom det var deres Pligt at forſvare. Agtenfor dem, indtil det ſaakaldte Øſerum, var Rauſnen, hvor Ulfhednerne ſtode. Foruden dette Skib havde han ogſaa mange andre Skibe, bemandede med anſeelige Mænd.

15. Fylkerne mellem Throndhjem og Sogn undertvinges.


De Fylker, mod hvilke Harald nu nærmeſt havde at vende ſine Vaaben, vare Nordmøre og de øvrige veſtlige Kyſtfylker. Paa Nordmøre herſkede i den Tid en Konge ved Navn Hunthjof, der rimeligviis nedſtammede fra den paa Halfs Tid bekjendte Kong Høgne i Njardø; han havde en Søn ved Navn Sølve Klove; begge vare ſtore Krigsmænd. Hunthjofs Svoger og Sølves Morfader var Kong Nøkkve i Raumsdal. Disſe Konger erfarede ſnart, at Harald ruſtede ſig for at underlægge ſig deres Riger, og de

  1. Det heder derfor i Fortalen til Snorres Kongeſagaer: „Hos Harald Haarfagre vare Skalder, disſes Kvæder kan man endnu, ligeſom og Kvæderne om de Konger, der ſidenefter herſkede i Norge. Vi have meeſt holdt os til, hvad der ſiges i de Kvæder, der fremſagdes for Høvdingerne ſelv eller deres Sønner; vi anſee alt det for ſandt, ſom i disſe Kvæder findes om deres Krigstog eller Slag“. — I Kongeſagaerne ere derfor og Skaldeverſene anførte ligeſom ellers Diplomer og Aktſtykker.