Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/500

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
472
Harald Haarfagre.

sagn. Den adskiller sig fra den ældre episk-mythologiske Digtning ved sine Kunstlethed og derved, at den ej, som denne, kan kaldes en umiddelbar Naturdigtning, udsprungen af en barnlig Trang til at indklæde de religiøse og heroiske Sagn i fyndige Vers, lette at erindre, men at den som oftest kun er et Foster af Stræben efter en mægtig Mands Yndest eller Belønning. Thi sædvanligviis fremsagde Skalden sit Hædersdigt for den, det gjaldt, i Forventning om at belønnes med en rig Gave, og den Konge eller Høvding, hvis Bedrifter paa den Viis bleve besungne, betragtede Skalden omtrent saaledes, som man i senere Tider betragtede en Annalist eller kongelig Historiograph; Skaldeversene bleve sidenefter erindrede og anførte som uomstødelige Beviser paa at de i dem omtalte Bedrifter virkelig havde fundet Sted[1]. Man skulde næsten formode, at det er det brogede og paa Afvexlinger saa rige Vikingeliv, der først har frembragt dette Slags Poesi.

Det var en let Sag for Harald at skaffe sig dygtige Hirdmænd, da de meest udmerkede Mænd fra saa mange Fylker allerede flokkede sig til ham og kappedes om at komme i hans Tjeneste Især skal hans eget Skib have været ypperligt bemandet. Det var et stort Langskib eller saakaldt Drageskib, fordi det var smykket med et Dragehoved i Forstavnen og Hale i Bagstavnen. Paa dette Skib havde han kun sin Hird og Ulfhednerne. De meest udsøgte blandt Hirden havde deres Plads i Forstavnen, hvor Kongens Merke (Banner) vajede, som det var deres Pligt at forsvare. Agtenfor dem, indtil det saakaldte Øserum, var Rausnen, hvor Ulfhednerne stode. Foruden dette Skib havde han ogsaa mange andre Skibe, bemandede med anseelige Mænd.

15. Fylkerne mellem Throndhjem og Sogn undertvinges.


De Fylker, mod hvilke Harald nu nærmest havde at vende sine Vaaben, vare Nordmøre og de øvrige vestlige Kystfylker. Paa Nordmøre herskede i den Tid en Konge ved Navn Hunthjof, der rimeligviis nedstammede fra den paa Halfs Tid bekjendte Kong Høgne i Njardø; han havde en Søn ved Navn Sølve Klove; begge vare store Krigsmænd. Hunthjofs Svoger og Sølves Morfader var Kong Nøkkve i Raumsdal. Disse Konger erfarede snart, at Harald rustede sig for at underlægge sig deres Riger, og de

  1. Det heder derfor i Fortalen til Snorres Kongesagaer: „Hos Harald Haarfagre vare Skalder, disses Kvæder kan man endnu, ligesom og Kvæderne om de Konger, der sidenefter herskede i Norge. Vi have meest holdt os til, hvad der siges i de Kvæder, der fremsagdes for Høvdingerne selv eller deres Sønner; vi ansee alt det for sandt, som i disse Kvæder findes om deres Krigstog eller Slag“. – I Kongesagaerne ere derfor og Skaldeversene anførte ligesom ellers Diplomer og Aktstykker.