Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/499

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
471
Throndhjem, Landets fornemſte Deel.

Erobringstog. Throndhjem var fra denne Tid af gjennem hele Middelalderen Norges fornemſte Deel, og det blev endog ſenere vedtaget, at ingen kunde anſees for ret hyldet til Norges Konge, ſom ej var hyldet paa Ørethinget ved Nidelven. Det erfares heller ikke andet, end at Thrønderne ſtedſe vare Harald meget hengivne. Han opſlog ſit Hovedſæde paa Gaarden Lade i Strinden, dog blev denne Gaard ſiden Jarlernes Bolig, og Haakon Jarl og hans Æt fik deraf Tilnavnet Lade-Jarler. Harald forbandt ſig nærmere med Haakon ved endnu denne ſamme Vinter at egte hans Datter Aaſa. Han udruſtede ogſaa Skibe, for næſte Vaar at angribe de veſtlige Kyſtfylker. Han ſkal nu have fornyet ſit Løfte, ej at kæmme eller klippe ſit Haar, førend han kunde faa Skat ſaavel af hver Dal oppe i Landet, ſom hvert Næs ude ved Havet, og alt hvad der laa imellem, ſaa langt ſom Navnet Norge naaede, øſter til Skovene og nord til Havet[1].

Harald ſøgte tillige at omgive ſig med en vis Glands. Til ſine Hirdmænd valgte han kun de tappreſte og i alle Henſeender meeſt udmerkede Mænd, ſkjænkede dem ypperlige Vaaben og andre gode Gaver, ſaa at de kunde opføre ſig med Pragt. Han underholdt en ſæregen Afdeling, beſtaaende af de ſaakaldte Berſerker, eller de vildeſte, ſterkeſte og driſtigſte Krigere; disſe bare endog en ſæregen Dragt, nemlig Ulveſkindspelſe (Vargſtakke) iſtedetfor Brynjer, hvorfor man ſædvanligviis kaldte dem Ulfhedner[2]. Deres Plads var i Strid til Lands forreſt i Fylkingen, til Søs paa et beſtemt Sted (Rauſnen, lidt agtenfor Forſtavnen) paa Kongens eget Skib[3]. Af ſine Hirdmænd hædrede han allermeeſt ſine Skalde[4]. De ſad ſædvanligviis i Højſædet lige for Kongens Højſæde, efter deres Alder. De ældſte og fornemſte af dem vare Audun, med Tilnavnet Illſkælda, der allerede havde været Halfdan Svartes Skald, og Thorbjørn Hornklove, der ogſaa længe havde været ved Hirden, og ſom i ſine Kvad, af hvilke vi endnu have Brudſtykker tilbage, forevigede Kongens Bedrifter eg beſang hans Hofholdning. Overhoved ſynes den egentlige, for Norge og dets Koloni Island ſaa ſæregne Skaldepoeſi førſt nu at være kommen i Skuddet. Dens Hovedformaal gik ud paa at gjennemgaa og priſe Kongers, Jarlers og andre anſeede Krigeres Bedrifter, fordetmeſte i et eget velklingende, men vanſkeligt Verſemaal, og i en Mængde tildeels indviklede Omſkrivninger og Billeder, hentede fra de gamle Gude- og Helte-

  1. Flatøbogen (Opphaf ríkis &c.) Cap. 6. Fagrſkinna Cap. 12.
  2. Fagrſkinna Cap. 7. Flatøbogen (Opphaf ríkis &c.) Cap. 1. Heðinn betyder „en Mand med Kappe“; „Ulfhedner“ altſaa: „Mænd med Kapper af Ulveſkind“.
  3. Snorre, Har. Haarf. Saga. Cap. 9.
  4. Egils Saga Cap. 8. Fagrſkinna Cap. 6.