Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/498

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
470
Harald Haarfagre.

ſkulde det ſynes, ſom om Haakons Underkaſtelſe maatte være tilſtrækkelig til at lægge baade Naumdal og Haalogaland under Haralds Herredømme. Viſt er det, at Haalogalands Underkaſtelſe omtales, ſom om den fulgte umiddelbart efter Throndhjems og Naumdølafylkes[1]. Men denne Underkaſtelſe ſynes dog endnu kun at have beſtaaet i Navnet, og deri at enkelte af Fylkets meſt anſeede Mænd, ſom Haakon Jarl, hyldede Kongen Fire Aar efter fandt Harald det endnu nødvendigt at ſende Bud efter de mægtige Mænd paa Haalogaland, ſom endnu ikke havde været hos ham, for at de ſkulde hjelpe ham. En af dem, ved Navn Brynjulf, blev førſt da af Kongen højtideligt forlenet med Retten til at handle med Finnerne og kræve Skat af dem, og dog ſiges det udtrykkeligt, at baade Brynjulf og hans Fader Bjargulf allerede længe for den Tid havde udøvet denne Ret: de havde altſaa udøvet den paa Bøndernes eller Hauldernes egne Vegne[2]. Men denne Ret var Kongens vigtigſte Rettighed paa Haalogaland. Saalænge Kongen ej var i Beſiddelſe deraf, kan han altſaa heller ikke have været i fuldkommen Beſiddelſe af Fylket.

Efter Erhvervelſen af Naumdølafylke, vendte Harald tilbage til Throndhjem, hvor han forblev denne Vinter, og ſom han fra nu af kaldte ſit rette Hjem[3]. Hans Grunde derfor ere ikke vanſkelige at indſee. Throndhjem udgjorde den fornemſte og folkerigeſte Deel af hvad der dengang anſaaes ſom det egentlige Norge, nemlig det Nordenfjeldſke, hvor det ragnarſke Dynaſti aldrig havde herſket, og hvortil det ſaaledes ingen Rettigheder havde. Som Konge paa Veſtfold og Oplandene var Harald endnu, om ej i Virkeligheden, ſaa dog af Navn, Svia- eller Dane-Kongernes Vaſal. Hvis han erklærede ſit egentlige Hjem, Veſtfold og Oplandene, for det fornemſte af de Landſkaber, han enten havde erobret eller agtede at erobre, vilde han følgelig derved ogſaa udſtrække Svia- eller Danekongernes Fordringer til alle de Beſiddelſer, han underlagde ſig. Men tvertimod var det nu hans Henſigt, ogſaa at unddrage ſine Arvelande fra fremmed Højhed, og dertil gaves intet bedre Middel, end at ſtille dem, ligeſom de øvrige Fylker, i et Slags Afhængighedsforhold til Throndhjem. Derved maa han og have ſmigret Thrøndernes Forfængelighed og ſikkret ſig deres Medvirkning ved hans fortſatte

    været et Forraadskammer. Se herom Suhms Hiſt. af Danmark, 2det Bind, hvor en Afbildning af Højen findes, jvfr. Krafts Topogr. ſtatiſt. Beſkrivelſe over Norge, II. 237.

  1. Egils Saga Cap. 3 ſiger udtrykkeligt, at Haalogaland underkaſtedes Harald ſamtidigt med Naumdal. Fagrſkinna Cap. 12 ſiger ogſaa at Harald underkaſtede ſig Throndhjem og alt Landet derfra til Finmarken paa een Gang; men henfører dette urigtigt til en ſildigere Tid.
  2. Egils Saga Cap. 7, 8. Jvf. ovenfor S. 328.
  3. Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 9.