Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/497

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
469
Undertvingelſe af Throndhjem og Naumdal.

nogle faldt og nogle flygtede. Det maa ſiden være kommet til flere Fægtninger, thi det heder, at Harald i Alt ſkal have holdt fire eller fem, ja efter en anden Beretning endog aatte Slag i det Throndhjemſke og at 8 Konger ſkulle være faldne. Han var nu Herre over hele det egentlige Throndhjem[1].

I det ſtore Naumdølafylke nordenfor Throndhjem herſkede ifølge Sagaernes Fortælling to Konger, Herlaug og Hrollaug. De havde været tre Somre om at lade en ſtor Høj opføre af Steen, Kalk og Tømmer. Da den var færdig, borte de at Harald agtede ſig mod dem med en Hær. Herlaug gik nu ſelv tolvte ind i Højen, efter at han i Forvejen havde ladet en Mængde Mad og Drikke bringe derind; ſiden lod han den kaſte til. Men Hrollaug gik op paa den Høj, hvor Kongerne plejede at ſidde, lod et kongeligt Højſæde indrette og ſatte ſig deri; derpaa lod han lægge Hynder paa Fodbænken, hvor Jarlerne plejede at ſidde, væltede ſig ned fra Kongeſædet i Jarlsſædet, og gav ſig ſelv Jarlsnavn. Derefter drog han Kong Harald imøde, gav ham hele ſit Rige og tilbød ſig at blive hans Mand. Harald tog ſtrax et Sverd og bandt ved hans Side, hængte et Skjold om hans Hals, gjorde ham til ſin Jarl over Naumdølafylket, og ledede ham i Højſædet[2]. Saaledes lyder den viſtnok temmelig gamle Fortælling, om hvis Mistænkelighed vi allerede ovenfor (S. 328) have talt. Hvad der iſær gjør dens hiſtoriſke Vished tvivlſom, er Hrollaugs Nedvæltning fra Konge- til Jarle-Sædet; thi dette fortælles ogſaa om en af hans Forfædre, Herſe, og det beſtemte Udſagn, at dennes Efterkommere aldrig vilde antage Kongenavn, gjør det heel uſandſynligt, at Hrollaug enten ſkulde have baaret denne Titel, eller fundet det nødvendigt, paa en højtidelig Maade at ombytte den med Jarletitlen. At forreſten Naumdølafylke ved ſine Herſkeres frivillige Underkaſtelſe og uden Sverdſlag kom i Haralds Beſiddelſe, maa anſees ſom viſt, og det er heller ikke uſandſynligt, at en af disſe Herſkere foretrak at lade ſig levende begrave fremfor at hylde Erobreren[3]. Man har i nyere Tider endog fundet en Høj, ſom man efter de deri opdagede Oldtidslevninger at dømme har antaget for at være Herlaugs Høj[4]. Og dog

  1. Snorre,Har. Haarf. S. Cap. 5; Flatøbogen (upphaf ríkis &c.)Cap. 4. Det er Snorre, der nævner 8 Slag; Flatøbogen taler kun om 4 eller 5, hvilket upaatvivlelig er rigtigere.
  2. Snorre, Har. Haarf. S. Cap. S. Flatøbogen (Upphaf ríkis &c.) Cap. 6. Egils Saga Cap. 3.
  3. Der maa i alle Fald have været flere Jarler i Naumdal, end Hrollaug, thi i Egils Saga Cap. 23 omtales en Thorkell Naumdølajarl, ſamtidig med Harald Haarfagres Ungdom.
  4. Denne Høj er den bekjendte ſtore Høj paa Lekø ved Gaarden Skeid, underſøgt i Aaret 1778; den er 700 Fod i Omkreds, 35 Fod høj; i dens Indre fandtes to murede adſkilte Rum; i det ene Beenradet af et Menneſke i ſiddende Stilling, med et Sverd ved Siden, i det andet Been af Kvæg, ſom om det havde