har opbevaret os mange Yttringer deraf. „Harald“, heder det etsteds, „lagde, naar han havde underkastet sig et Fylke, nøje Merke til Herserne, de mægtige Bønder og alle dem, af hvilke han maaskee kunde vente sig noget Forsøg til Opstand; han gav enhver Valget mellem at blive hans Tjenestemand eller forlade Landet, eller ogsaa lide haard Medfart, ja endog miste Livet; nogle bleve lemlæstede paa Hænder og Fødder. I hvert Fylke tilegnede han sig alt Odelsgods, og alt bebygget og ubebygget Land, ja endog Søen og Vandene; alle Bønder skulde være hans Lejlændinger, saa og de, som ryddede Skovene, Saltbrænderne ved Stranden og alle Jægere og Fiskere; de vare alle uden Undtagelse Kongen tjenestepligtige“[1]. „Kong Harald har“, sagde en Høvding, „gjort alle Mænd i de af ham erobrede Fylker til Trælle og Tyende; det samme maa de øvrige vente sig, dersom de ikke værge sin Ejendom og sin Frihed, som de bedst formaa; de have Valget mellem dette, og at blive Kongens Trælle“[2].
En af de mægtige Mænd, der allerførst frivilligt traadte i Haralds Tjeneste som hans Vasal, var den haalogalandske Jarl Haakon Grjotgardssøn. Han var en Søn af den ovenfor nævnte Jarl Grjotgard Herlaugssøn, der var bleven dræbt af en Berserk i Selven indenfor Agdenes, hvor han ogsaa blev højlagt. Haakon synes efter sin Fader at have arvet Besiddelser baade paa Haalogaland og Nordmøre, og især at have opholdt sig paa Yrje (Ørlandet). Han kom, fortælles der, fra Yrje med et betydeligt Antal Stridsmænd for at understøtte Kong Harald; det forstaar sig selv, at han blev hans Mand. Saaledes forsterket, rykkede Harald ind i Gauldalen, hvor to Konger, den ene over Gauldølafylke, den anden over Strindafylke[3], vovede at sætte sig til Modværge, men de faldt begge i Slaget, og Harald underkastede sig de tvende Fylker, af hvilke han gav Strindafylke i Forlening til Haakon Jarl. Raden kom nu til Stjordølafylke[4], der efter et Slag, som Harald vandt, ligeledes underkastede sig. Kongerne i Indherreds eller indre Throndhjems fire Fylker, Skeynafylke, Verdølafylke, Sparbyggjafylke og Eynafylke[5], droge nu i Forening mod Kong Harald, men i det Slag, han holdt med dem, bleve de overvundne,
- ↑ Egils Saga, Cap. 4.
- ↑ Egils Saga, Cap. 3.
- ↑ Strindafylke indbefattede, idetmindste i senere Tider, ej alene det nuværende Strinden, men ogsaa Frosten og Lexviken.
- ↑ Stjordølafylke indbefattede Størdalen, Sælbo og Klæbo.
- ↑ Skeynafylke indbefattede foruden Skaun (Skougn) ogsaa Ytterøen med Mosviken; Verdølafylke er det nuværende Verdal; til Sparbyggjafylke hørte Sparbuen, Stod og Snaasen; Eynafylke indbefattede Inderøen, Beitstaden og Veran. Kongen i Eynafylke skal have boet paa Inderøen, rimeligviis paa Saurshaug eller Saxhaug.
