Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/494

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
466
Harald Haarfagre.

dette Løfte nogenſinde har været aflagt enten efter en Gydas eller en Ragnas Opfordring. Det rimeligſte er, at han har aflagt det ved Arveøllet efter Faderen, thi ved ſlige Lejligheder plejede juſt Løftet at aflægges[1]. Det heder udtrykkeligt, at da han efter Slaget i Hafrsfjorden lod ſit Haar ſkære, havde han baaret det uredt og uklippet i 10 Aar[2]. I den fabelagtige Fortælling om Dovre heder det at denne allerede, da han underrettede Harald om Faderens Død, paalagde ham ikke at ſkære eller kæmme ſit Haar, førend han blev Enevoldskonge over hele Norge[3]. Og endnu en Saga ſætter dette Løfte tidligere end hans førſte Tog i Oplandene, hvorved han befæſtede ſit Herredømme over disſe[4]. Man gjør derfor viſtnok retteſt i, allerede at betragte hans Tog mod Høgne, Frode og Gandalf ſom Begyndelſen til hans ſtore Erobrings-Foretagende.

14. Haralds førſte Erobringer nordenfjelds.


De Fylker, Harald efter Erobringen af Oplandene førſt ſøgte at underkaſte ſig, vare de throndhjemſke. Guthorm og han ſamlede en Hær, og droge gjennem Oplandene og over Dovrefjeld ned til Opdal, hvor de ſtrax begyndte at herje, brænde Gaardene og dræbe Folk. Indbyggerne flygtede, deels til Orkedalen, deels til Gauldalen, deels til Skovene; men nogle bade om Fred, og den fik alle de, ſom kom til Kongen og bleve hans Mænd. Nogen Modſtand fik Harald ikke førend han kom til Opdalsſkoven, hvor en Deel Orkedølinger havde ſamlet ſig for at gjøre ham Modſtand, under Anførſel af de Konger, ſom herſkede der, af hvilke en ſkal have hedet Gryting. Harald ſejrede, Gryting blev fangen og fandt ſig i at blive Kong Haralds Mand, og hele Orkdølafylket underkaſtede ſig[5].

Orkdølafylket var ſaaledes erobret af Harald med væbnet Haand i Spidſen for hans Følge. Og dette, ſaavelſom de øvrige Fylker, han erobrede, blev derfor, overeensſtemmende med den for alle germaniſke Stammer fælles Vedtægt, naar et Landſkab erobredes med væbnet Haand, den erobrende Konges Ejendom, og ikke længer de ældre Beſidderes Odel. Forſaavidt de af dem, der underkaſtede ſig Kongen og bleve hans Mænd, fik beholde deres Fædrenegaarde, beholdt de dem dog kun ſom et kongeligt

  1. Se ovfr. S. 146.
  2. Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 23.
  3. Se ovfr. S. 409.
  4. Egils Saga, Cap. 3.
  5. Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 5. Flatøbogen (Opphaf ríkis Har. hárf. Cap. 4) taler om flere Konger, men nævner ikke Gryting. Navnet er ogſaa mistænkeligt; det ſynes dannet af Grøte,Navnet paa en af de fornemſte Gaarde i Orkedalen og ligeſaa i Meldalen.