Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/488

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
460
Harald Haarfagre.

hvortil Harald hørte, kunde træde i Rækken med den ragnarſke, og, endog i ſine egne Underſaatters Øjne, betragtes ſom aldeles legitim og jevnbyrdig ved Siden af denne. Dette opnaaede ikke Harald Haarfagres Æt, førend Chriſtendommen var indført og en af dens egne Medlemmer, Olaf den Hellige, ved ſin Martyrdød og Optagelſe i Helgenernes Tal ej alene havde udbredt en Glands over ſin egen Slægt, der gjorde den jevngod med de fornemſte Kongeſlægter i Norden, men ogſaa givet det hele Land et aandeligt Sammenknytningspunkt, der nu førſt bragte Indbyggerne af de fra hinanden meeſt adſkilte Landsdele til at føle, at de vare Borgere af een og ſamme Stat. Harald Haarfagres Bedrifter kunne derfor, hvor vigtige og indgribende de end ere, dog ikke berettige os til med ham at begynde noget nyt Afſnit i Norges Hiſtorie. Dette kan ej ſkee førend efter Chriſtendommens fuldkomne Indførelſe og Tilintetgjørelſen af Danevældets ſidſte Levninger i Norge.

Harald Haarfagre var efter alle Sagaers eenſtemmige Vidnesbyrd ti Aar gammel, da han tog Kongedømmet efter ſin Fader. Han var, ſom det i en gammel Beretning heder[1], kun et Barn af Aar, men fuldkommen i al den Mandighed, ſom det ſønmede en hæderlig Konge at have. Hans Haarvæxt var ſtor, og ſaaledes at ſee til ſom fager Silke. Han var ualmindelig ſmuk og ſterk, klog, beregnende og forſigtig; gamle Mænd yndede ham for disſe Egenſkaber, unge og raſke Folk ſamlede ſig om ham formedelſt Glandſen af hans Hof og hans Gavmildhed. Hans ſtore Ungdom gjorde det dog nødvendigt, at hans Morbroder Guthorm i de førſte Aar af hans Regjering foreſtod den egentlige Landsſtyrelſe og anførte Hæren. Thi hans Æts gamle Fiender forſøgte ſtrax efter Halfdan Svartes Død paa at benytte ſig af Lejligheden til at rive Stykker af hans Rige til ſig. Kong Gandalf i Alfheime underkaſtede ſig Vingulmark, og ſom det ſynes, Raumarike; Høgne og Frode, Sønner af Kong Eyſtein paa Hedemarken, gjorde en anden Konge, ved Navn Høgne Kaareſøn, drog om paa Ringerike; Hadeland og Thoten faldt ligeledes fra, Beſiddelſer paa Øſtlandet kun at have ſig til Herrer over dette Landſkab; og Harald ſynes af alle Halfdans beholdt Veſtfold tilbage. Ogſaa dette ſøgte hans Fiender at berøve ham. Gandalf og hans Søn Hake beſluttede nemlig ad to Veje at drage til Veſtfold og overrumple Harald. Hake ſkulde med 300 Mand gaa gjennem de øvre Dalfører, altſaa de ſydveſtlige Egne af Raumarike, nordenom Folden, medens Gandalf ſelv med ſin Hær ſkulde med ſin Hær ſkulde ſætte over Fjorden lige til Veſtfold. Men da Hertug Guthorm erfarede, at Hake havde begivet ſig paa Vejen, ſamlede han i Haſt en Hær, og ſkyndte ſig tilligemed Harald mod Hake, ſom de traf og fældte med den ſtørſte Deel af hans Folk i Hakeda-

  1. Fagrſkinna Cap. 5