der nævnes blandt de tre store, for det hele Folk fælles Offringer, og som holdtes regelmæssigt hver Sommerdag for at nedbede Sejr ved de forestaaende Krigstog Det var altsaa det regelmæssige, at der hver Sommer foretoges Krigstog, og manglede Anledningen hertil hjemme, maatte man søge den ude.
Naar større Hobe af Vikingerne sloge sig sammen og herjede i Fællesskab, maatte Enden tilsidst blive, at der oprettedes nordiske Riger udenfor Norden. Thi om end ved det af enkelt Mand paa egen Haand foretagne Tog, hvor der ej kunde være Tanke om Erobring, Bestræbelsen efter at vinde Krigerhæder og Bytte var forherskende, saa var dog den egentlige Hensigt, der drev Germanernes Krigerskarer ud paa Æventyr, Erobring af Land, stedse tilstede, og naar derfor først Betingelsen for at kunne gjøre Erobringer, tilstrækkelig Styrke, ikke savnedes, var ogsaa strax Lysten der. Som en Følge deraf maatte de Sammenerobringer af de enkelte Fylker og Landskaber i Norden, der især fra Midten af det 9de Aarhundrede fandt Sted, nødvendigviis medføre Oprettelsen af andre nordiske Riger udenfor Norden. Thi hine Sammenerobringer dreve, som vi have seet, desto flere Krigere ud paa Vikingetog, jo mere de grebe om sig, og naar der tilsidst ikke længer fandtes Smaariger i Norden, men kun trende Hovedriger, maatte ogsaa Vikingevæsenet og Nordboernes Stræben efter at erhverve Besiddelser udenfor Fædrelandet have naaet sit Højeste. Og omvendt behøve vi kun at slutte fra den overordentlige Magt, hvormed Vikingevæsenet og de nordiske Krigeres Erobringslyst fra Midten af det 9de Aarhundrede greb om sig, til at der paa samme Tid i Norden selv fandt Bevægelser Sted, der ledede til Smaarigernes Opløsning og Oprettelsen af de tre Hovedriger.
Grundvolden til Sammenerobringen af Norges Fylker var allerede lagt af Halfdan Svarte. Det store Verk fuldendtes derfor af hans Søn og Efterfølger Harald Haarfagre, med hvilken derfor vore ældre historiske Skrifter sædvanligviis begynde Enevoldskongernes Tidsrum. Hvad han udrettede, var imidlertid ikke af saa stor Varighed, at man kan begynde Norges egentlige Eenheds- og Uafhængigheds-Periode fra ham. Han og hans nærmeste Efterfølgeres Tid kan mere ansees som en Forberedelse til Oprettelsen af et Norges Rige, end som en virkelig Oprettelse af dette selv. De af ham sammenerobrede Landsdele manglede endnu det nødvendige organiske Sammenhold. Deres politiske Interesser vare endnu ej fælles. Det ragnarske Dynasti, saavel af Sviakongernes, som Danekongernes Linje, havde endnu en overvejende Indflydelse i Viken og paa Oplandene, og der maatte endnu hengaa lang Tid og en alvorlig Kamp, inden den vestfoldske Æt,
