Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/473

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
445
Opdagelse af Island.


De hæbudiske Øer, eller, som vore Forfædre kaldte dem, Syderøerne, maa paa denne Tid allerede have været besatte af Nordmændene. Vi ville i det følgende see, hvorledes Olaf hvites Svigerfader, Ketil Flatnef, opkastede sig til Herre over dem. Hvorledes Øgrupperne i Nord for Skotland, nemlig Orknøerne, Hjaltland og Færøerne, allerede for 825 havde været hjemsøgte af Nordmændene, er ovenfor omtalt. Alle disse Øgrupper vare en lang Tid kun Tilhold for Vikinger, som derfra foruroligede de omliggende Landes Kyster, og de have rimeligviis paa denne Tid faaet deres nordiske Navne. Af dem alle synes Færøerne tidligst at være blevne ordentligt bebyggede af Nordmænd, rimeligviis fordi de Faar, der i saadan Mængde fandtes der siden de irske Eneboeres Tid, og som have givet Øerne Navn, lovede Nybyggerne rigeligt udkomme[1]. Den Høvding der først bebyggede dem, hed Grim Kamban, og synes at have levet i Midten af det 9de Aarhundrede. Man offrede efter hans Død til ham, som til en Gud[2]. Blandt en af de tidligste Kolonister paa Færøerne var Vikingen Nadd-Odd, som bosatte sig her, fordi han ellers overalt var fredløs. Paa en Rejse fra Norge blev han af Stormen dreven langt mod Nordvest, og kom til Østsiden af et stort Land med høje Fjelde. Dette Land var Island, som han saaledes tilfældigviis havde opdaget. Han og hans Folk stege op paa et højt Bjerg for at see om de kunde øjne Røg eller andre Tegn til Beboelse, men forgjæves. Da de igjen forlode Landet, sneede det, og de toge deraf Anledning til at kalde Landet Sneland, et Navn, som det dog ikke beholdt. Forresten roste han Landet meget, og dette bevægede, som det synes, en anden Æventyrer, ved Navn Gardar Svavarssøn, svensk af Æt, men Ejer af Jordegods paa Sjæland, til at opsøge det. Han fulgte, heder det, sin fremsynede Moders og Nadd-Odds Anviisning, og kom virkelig til Landet, som han omsejlede, hvorved han kom til Vished

  1. Se ovf. S. 418. Ordet fær bruges stundom i Oldn. om Faar, ældre Gulathingslov Cap. 223, men oldsvensk og olddansk fár, hvoraf vort „Faar“.
  2. Færeyingas. Cap. 1. Landn. I. 14. Grim var Farfader til Thorolf Smør, der rejste med Floke for at opdage Island mellem 860 og 870. Og paa denne Tid vare Færøerne allerede bebyggede, da det fortælles at Floke bortgiftede sin Datter der. Grim maa altsaa have levet omkring 840.