Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/474

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
446
Vikingetog.

om, at det var en Ø. Han tilbragte en heel Vinter der i et Huus, ſom han indrettede ſig ved en Fjord paa Nordſiden; Vaaren efter drog han tilbage til Norge, og roſte ligeledes Øen, ſom efter ham en Tidlang blev kaldet Gardarsholm[1]. Endnu en tredie Opdagelſesrejſe til Øen blev foretagen af Vikingen Floke Vilgerdsſøn. Han ſejlede ud fra Rogaland, hvor han, da han laa i Smørſund, holdt et ſtort Blot til trende Navne, der ſkulde viſe ham Vejen. „Paa det Sted, Blotet havde været holdt, opkaſtede de en Varde, der ſiden kaldtes Flokevarden. Han drog førſt til Hjaltland, hvor hans Datter Geirhild druknede i et Vand, der har faaet Navn efter hende. Derfra ſtyrede han til Færøerne, hvor han bortgiftede ſin anden Datter. Endelig ſtyrede han mod Island, og ſlap efterhaanden ſine Ravne; den førſte fløj ſtrax tilbage til Skibet, den anden hævede ſig et Stykke op i Luften, men kom ligeledes tilbage; den tredie fløj derimod videre frem i den Retning, hvor Landet laa, og derefter ſtyrede de. De kom til Sydøſtſiden af Landet, og ſejlede langs den ſydlige og veſtlige Kyſt. En ſyderøiſk Mand, ved Navn Faxe, ſom var ombord, udbrød, da Skibet kom forbi Reykjarnes og man kunde øjne den flere Mile fjerne Snefjeldsjøkel: „dette Land maa være ſtort, ſiden Flodmundingerne ere ſaa ſtore“. Denne Aabning kaldtes derfor ſiden ſkjemtviis Faxaoos eller Faxafjord. De landede paa den ſenere ſaakaldte Baardaſtrand, og ſatte endeel Kvæg, de havde medbragt, i Land, men Fjorden var ſaa fuld af Fiſk, at de af Iver for Fiſkeriet glemte at ſørge for Høforraad til Vintren. Derfor døde Kvæget, og da der tillige indtraf en kold Vaar, beſluttede Floke at drage bort igjen. Han beſteg et højt Bjerg og ſaa derfra Fjorden fuld af Driviis; derfor kaldte han Øen Island, hvilket Navn det ſiden ſtedſe har beholdt. Han kom dog den førſte Høſt ikke længer end til Borgarfjorden i den ſydlige Deel af Landet, hvor han tilbragte den næſte Vinter. Sommeren efter kom han tilbage til Norge. Han yttrede ſig heel ufordeelagtigt om Landet; en anden Mand, ved Navn Herjolf, der havde været med ham, ſagde baade godt og ondt om det, men en tredie, ved Ravn Thorolf Thorſteinsſøn, Sønneſøn af Færøernes Bebygger Grim Kamban, roſte det ſaa overdrevet,

  1. Landn. I. l, Efter et Haandſkrift af Landnáma var Gardar den førſte, ſom opdagede Island, og det heder at han kom did tilfældigviis, ved at drives af Storm fra Pettlandsfjorden, paa en Rejſe til Syderøerne. Saaledes heder det og i Historia Norvegiæ, Fol. 5 C. Thjodrek Munk, (Cap. 3) nævner ſom de førſte Opdagere nogle Kjøbmænd fra Færøerne, derpaa Gardar og endelig Floke. I Olaf Tryggv. Saga Cap. 113 nævnes Naddodd førſt. Saavel her ſom i Landnámas fleſte Haandſkrifter paaberaabes den troværdige Sæmund frode. Det ſandſynligſte er, at Naddodds og Gardars Rejſer have været uafhængige af hinanden og omtrent ſamtidige.