om, at det var en Ø. Han tilbragte en heel Vinter der i et Huus, som han indrettede sig ved en Fjord paa Nordsiden; Vaaren efter drog han tilbage til Norge, og roste ligeledes Øen, som efter ham en Tidlang blev kaldet Gardarsholm[1]. Endnu en tredie Opdagelsesrejse til Øen blev foretagen af Vikingen Floke Vilgerdssøn. Han sejlede ud fra Rogaland, hvor han, da han laa i Smørsund, holdt et stort Blot til trende Navne, der skulde vise ham Vejen. „Paa det Sted, Blotet havde været holdt, opkastede de en Varde, der siden kaldtes Flokevarden. Han drog først til Hjaltland, hvor hans Datter Geirhild druknede i et Vand, der har faaet Navn efter hende. Derfra styrede han til Færøerne, hvor han bortgiftede sin anden Datter. Endelig styrede han mod Island, og slap efterhaanden sine Ravne; den første fløj strax tilbage til Skibet, den anden hævede sig et Stykke op i Luften, men kom ligeledes tilbage; den tredie fløj derimod videre frem i den Retning, hvor Landet laa, og derefter styrede de. De kom til Sydøstsiden af Landet, og sejlede langs den sydlige og vestlige Kyst. En syderøisk Mand, ved Navn Faxe, som var ombord, udbrød, da Skibet kom forbi Reykjarnes og man kunde øjne den flere Mile fjerne Snefjeldsjøkel: „dette Land maa være stort, siden Flodmundingerne ere saa store“. Denne Aabning kaldtes derfor siden skjemtviis Faxaoos eller Faxafjord. De landede paa den senere saakaldte Baardastrand, og satte endeel Kvæg, de havde medbragt, i Land, men Fjorden var saa fuld af Fisk, at de af Iver for Fiskeriet glemte at sørge for Høforraad til Vintren. Derfor døde Kvæget, og da der tillige indtraf en kold Vaar, besluttede Floke at drage bort igjen. Han besteg et højt Bjerg og saa derfra Fjorden fuld af Driviis; derfor kaldte han Øen Island, hvilket Navn det siden stedse har beholdt. Han kom dog den første Høst ikke længer end til Borgarfjorden i den sydlige Deel af Landet, hvor han tilbragte den næste Vinter. Sommeren efter kom han tilbage til Norge. Han yttrede sig heel ufordeelagtigt om Landet; en anden Mand, ved Navn Herjolf, der havde været med ham, sagde baade godt og ondt om det, men en tredie, ved Ravn Thorolf Thorsteinssøn, Sønnesøn af Færøernes Bebygger Grim Kamban, roste det saa overdrevet,
- ↑ Landn. I. l, Efter et Haandskrift af Landnáma var Gardar den første, som opdagede Island, og det heder at han kom did tilfældigviis, ved at drives af Storm fra Pettlandsfjorden, paa en Rejse til Syderøerne. Saaledes heder det og i Historia Norvegiæ, Fol. 5 C. Thjodrek Munk, (Cap. 3) nævner som de første Opdagere nogle Kjøbmænd fra Færøerne, derpaa Gardar og endelig Floke. I Olaf Tryggv. Saga Cap. 113 nævnes Naddodd først. Saavel her som i Landnámas fleste Haandskrifter paaberaabes den troværdige Sæmund frode. Det sandsynligste er, at Naddodds og Gardars Rejser have været uafhængige af hinanden og omtrent samtidige.
