Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/472

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
444
Vikingetog.

ſmeltede ſammen med dem til et eneſte Folk, der i Kultur ſtod ved Siden af det irſke, og højt over de nordlige Pikter. Hiint Herredømme over de ſydlige Pikter lykkedes det dog ikke Skotterne at erhverve fuldſtændigt, førend efterat Nordmændenes Angreb havde taget deres Begyndelſe, og den ſidſte ſydpiktiſke Konge var bleven dræbt af dem i Aaret 839[1]. Da formaaede omſider Kenneth Mac Alpin, Konge over Skotterne, at erhverve et blivende Herredømme over Sydpikterne. Fra denne Tid af var der en langvarig Strid om Herredømmet mellem de nordlige eller egentlige Pikter, og Skotterne eller, ſom de endnu oftere en Tid plejede at kaldes, Albanerne. De norſke Vikinger blandede ſig ofte i denne Strid. Olaf drog ledſaget af den ovennævnte Hærkonge, Atle eller Eyvind, i Aaret 865 eller 866 over til Pikternes Land, herjede der, og tog Giſler af dem[2]. I Aaret 870 gjorde Olaf og Ivar et ſtørre Tog baade til England og Skotland. Efter en enkelt Krønikes Udſagn ſkulle de have ſtaaet Lodbroksſønnerne bi i deres Angreb paa det øſtlige England[3] (hvorom nedenfor); er dette end tvivlſomt, ſaa er det dog viſt, at de herjede paa England. Men deres Hovedformaal var at bekrige Albanerne, og, ſom man maa formode, at gjøre ſig til Herrer over dem. De belejrede Alcluith, ſenere bekjendt under Navnet Dumbarton, i fire Maaneder, indtog den endelig og plyndrede den. Fra Dumbarton maa de være dragne til England, thi førſt i det følgende Aar kom de hjem fra Albanien til Dublin, med 200 Skibe, belæsſede, ſom det fortælles, med et ſtort Bytte af Folk, røvede fra Engelſkmænd, Briter og Skotter[4]. Kort Tid efter faldt Olaf i et Slag paa Irland[5]. Og Ivar, der ſynes at have efterfulgt ham ſom Nordmændenes Overkonge[6], overlevede ham ikke længe. Olafs Søn Eyſtein blev ſiden, ſom der fortælles, ſvigagtigt dræbt af Albanerne eller Sydſkotterne. Han maa altſaa ligeledes have gjort et Tog til Skotland. Det maa forreſten omtrent anſees ſom viſt at denne Eyſtein, hvilken vore Sagaer ikke nævne, er den ſamme ſom den i dem meget hyppigt omtalte Søn af Olaf, ved Navn Thorſtein røde, om hvilken vi nedenfor komme til at handle nærmere[7].

  1. Ulſter-Annalerne hos O’Connor, IV. p. 214. Skene, the Highlanders in Scotland I. p. 56.
  2. Ulſter-Annalerne, S. 232.
  3. Inisfallens Annaler, O’Connor II. App. p. 35.
  4. Ulſter-Annalerne S. 230.
  5. Landnáma, II. 15. Hans Dødsaar nævnes ikke udtrykkeligt i de irſke Annaler, men han forekommer ikke efter 871, og hans Søns Død omtales allerede ved 874 (875).
  6. Ulſter-Annalerne ved 872 (873): „Ivar, Konge over Nordmændene i hele Irland og Bretland, døde i Chriſto“.
  7. Ulſter-Annalerne (S. 233) kalde ham Oiſtin Mar Amlaibh. Oiſtin er viſtnok ligere Eyſtein, end Thorſtein, men da det ſamme fortælles om Thorſtein i Sagaerne, ſom om, Oiſtin i Annalerne, nemlig at han herſkede i Skotland, men dræbtes ved Svig, ſaa kan man næſten ikke andet end antage dem for een og ſamme Mand, med mindre man vil gjette paa at der har været to Brødre, og at Thorſtein, der efter Sagaerne dræbtes paa Caithneſs, havde gjort ſig til Herre der, medens Eyſtein, der ifølge Annalerne blev ſlagen af Albanerne ɔ: Syd-Skotterne, havde erobret denne Deel af Landet. Aarſagen hvorfor Thorſtein og Eyſtein, eller Thorſtein alene (hvis de ere een og ſamme Mand) ſøgte at ſætte ſig i Beſiddelſe af Skotland, maa være den, at Ivar og hans Dynaſti havde fordrevet ham fra Irland.