Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/469

441

Olaf hvite. Nordmænds-Riger paa Irland.

Efter den almindelige Folke-Rejsning mod Nordmændene maa Irerne, som vi af den frankiske Beretning see, have troet at al Fare nu var overstaaet. Men den Fred, Landet nød, om den overhoved nød nogen, var yderst kortvarig. Allerede i Aaret 849 kom der en Flaade af 240 Skibe, for at staa Nordmændene bi. Dette viser, at de ikke engang ganske vare udjagne. Øen herjedes paany. De irske Konger benyttede endog selv undertiden Nordmændenes Hjelp imod hinanden indbyrdes, og Dublin, der var falden i Mælsechnails Hænder, blev igjen tilbageerobret. Dog maa Irerne for en kort Tid have fundet nogen Lettelse, da der udbrød blodig Strid mellem Vikingerne selv. En Flaade af danske Hedninger, fortælles der, landede ved Dublin^[1], tilføjede Nordmændene et stort Nederlag, plyndrede Byen og bortførte mange Folk. Det følgende Aar stod der i tre Dage og tre Nætter et stort Søslag mellem Daner og Nordmænd, hvorved Danerne bleve slagne, og Nordmændene atter satte sig i Besiddelse af deres Befæstninger^[2]. I Aaret 852 kom endelig den norske Søkonge Olaf hvite, af Ynglinge-Ætten, underkastede sig de Danske, der maatte stille ham Gisler, og aftvang Irerne Skat^[3]. Olaf oprettede et norskt Rige i Dublin, der vedvarede i henimod 350 Aar, og ej alene holdt sig uafhæn-

1. Hvo veed om ikke ogsaa dette Tog er blevet opstillet blandt den foregivne Ragnar Lodbroks? At det er udgaaet fra de saakaldte Lodbrokssønner, synes utvivlsomt.
2. De irske Annalers Ord ere her noget forvirrede. De ulsterske Annaler, de ældste og paalideligste, ere ovenfor fulgte. (O’Connor II. p. 219–211). De 4 Mestres Annaler derimod (O’Connor II. p. 35) fortælle, at der i 847 (ɔ: 849) kom en Flaade af 140 Skibe for at kæmpe mod de Fremmede, der allerede vare i Irland, og at de gjorde den største Forstyrrelse i Landet; om Søslaget heder det (S. 355), at de hvide Fremmede (Nordmændene) bleve slagne.
3. Ulster-Annalerne (O’Connor S. 221) udtrykke sig derom saaledes: Amlabh (ɔ: Olaf) Søn af Kongen af Lochlan (Norge) kom til Irland, og saa vel de Fremmede, som Irerne selv, maatte betale ham Skat.