Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/469

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
441
Olaf hvite. Nordmænds-Riger paa Irland.


Efter den almindelige Folke-Rejsning mod Nordmændene maa Irerne, ſom vi af den frankiſke Beretning ſee, have troet at al Fare nu var overſtaaet. Men den Fred, Landet nød, om den overhoved nød nogen, var yderſt kortvarig. Allerede i Aaret 849 kom der en Flaade af 240 Skibe, for at ſtaa Nordmændene bi. Dette viſer, at de ikke engang ganſke vare udjagne. Øen herjedes paany. De irſke Konger benyttede endog ſelv undertiden Nordmændenes Hjelp imod hinanden indbyrdes, og Dublin, der var falden i Mælſechnails Hænder, blev igjen tilbageerobret. Dog maa Irerne for en kort Tid have fundet nogen Lettelſe, da der udbrød blodig Strid mellem Vikingerne ſelv. En Flaade af danſke Hedninger, fortælles der, landede ved Dublin[1], tilføjede Nordmændene et ſtort Nederlag, plyndrede Byen og bortførte mange Folk. Det følgende Aar ſtod der i tre Dage og tre Nætter et ſtort Søſlag mellem Daner og Nordmænd, hvorved Danerne bleve ſlagne, og Nordmændene atter ſatte ſig i Beſiddelſe af deres Befæſtninger[2]. I Aaret 852 kom endelig den norſke Søkonge Olaf hvite, af Ynglinge-Ætten, underkaſtede ſig de Danſke, der maatte ſtille ham Giſler, og aftvang Irerne Skat[3]. Olaf oprettede et norſkt Rige i Dublin, der vedvarede i henimod 350 Aar, og ej alene holdt ſig uafhæn-

  1. Hvo veed om ikke ogſaa dette Tog er blevet opſtillet blandt den foregivne Ragnar Lodbroks? At det er udgaaet fra de ſaakaldte Lodbroksſønner, ſynes utvivlſomt.
  2. De irſke Annalers Ord ere her noget forvirrede. De ulſterſke Annaler, de ældſte og paalideligſte, ere ovenfor fulgte. (O’Connor II. p. 219—211). De 4 Meſtres Annaler derimod (O’Connor II. p. 35) fortælle, at der i 847 (ɔ: 849) kom en Flaade af 140 Skibe for at kæmpe mod de Fremmede, der allerede vare i Irland, og at de gjorde den ſtørſte Forſtyrrelſe i Landet; om Søſlaget heder det (S. 355), at de hvide Fremmede (Nordmændene) bleve ſlagne.
  3. Ulſter-Annalerne (O’Connor S. 221) udtrykke ſig derom ſaaledes: Amlabh (ɔ: Olaf) Søn af Kongen af Lochlan (Norge) kom til Irland, og ſaa vel de Fremmede, ſom Irerne ſelv, maatte betale ham Skat.