Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/470

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
442
Vikingetog.

gigt, men endog for det meste var mægtigere end de irske Smaariger. I Følge med ham, fortælles der, vare to Brødre, Sigtrygg og Ivar[1], der ligeledes oprettede Riger, hiin i Waterford, denne i Limerick, hvilke Riger dog ikke opnaaede den Anseelse, som det i Dublin. At denne i Irlands Historie saa merkelige Begivenhed ligesaa lidet som Thorgisls Erobring kunde undgaa at blive udsmykket i Folkesagnet, er naturligt. Man fortalte senere derom, at Olaf, Sigtrygg og Ivar vare Brødre, at de, hvad enten de selv tidligere havde været paa Irland, eller de havde hørt sine Frænder fortælle derom, kjendte Landet godt, og ikke kom med en Krigsflaade, men ligesom for at handle; at de derved strax kom i Besiddelse af Søhavnene, og her opførte Byer, af hvilke de tre første vare de ovenfor nævnte. Der lægges til, at det irske Folk, som selv var for dovent og udannet til at sejle eller handle, ansaa det nyttigt, at der nedsatte sig Fremmede, som kunde drive Handel med fremmede Lande[2]. Der er forsaavidt noget sandt i denne Bemerkning, som det efter alle Merker er tydeligt, at Nordmændene, eller, som de siden kaldtes, Østmændene, paa Irland vare i Besiddelse af hele Øens Handel, og i det Hele taget stode paa et langt højere Kulturtrin end Irerne selv[3]; det er ogsaa vist, at Vikingerne ikke altid optraadte som Krigere, men som fredelige Handelsmænd. Men den Maade, paa hvilken hine Brødre skulle have sat sig fast i Landet og opført Byer, smager altfor sterkt af det samme Sagn, der fortælles om Dido og om Ivar Beenløse, og stemmer for lidet med den Maade, paa hvilken Nordmændene sædvanligviis optraadte paa Irland, til at man kan ansee det for andet end Digt.

Olaf hvite er den første, i fremmede Skrifter omtalte, Vikingehøvding, der med Bestemthed gjenkjendes i vore egne Sagaer[4]. Han hørte, som ovenfor nævnt, til Ynglingestammen; han var nemlig en Søn af Ingjald, der igjen i 5te Led nedstammede fra Gudrød, Halfdan Hvitbeins Søn. Han blev gift med Aude, en Datter af den mægtige Herse Ketil Flatnef

  1. Inisfallens Annaler, O’Connor II. App. p. 34. Sigtrygg kaldes af Irerne Sitric; Ivar kaldes Jomhar, Jobhar. Sigtrygg er maaskee den samme Sidroc, der omtales i de frankiske Annaler 852 og 855.
  2. Girald Cambr. Topogr. Hib., Camdens Udg. p. 719, 750. Girald kalder de tre Brødre Amelaus, Sytaracus, Yuarus. Man maa næsten formode at Girald især har fulgt væliske Beretninger.
  3. Se Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene i England, Skotland og Irland S. 415, 416.
  4. Se herom især Landnáma II. 15: „Olaf hvite hed en Hærkonge, Søn af Kong Ingjald, Søn af Helge, Søn af Olaf, Søn af Gudrød, Søn af Halfdan Hvitbein, Konge paa Oplandene. Han herjede i Vesterviking, og vandt Dublin paa Irland og Dublins-Skive (Distrikt)“. Jvfr. Laxd. Saga Cap. 1. Olaf gjøres her til en Søn af Kong Ingjald Starkadsfostre, hvilket strider mod det anførte Slægtregister, der opstilles af Olafs egen Ætling Are Frode.