Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/470

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
442
Vikingetog.

gigt, men endog for det meſte var mægtigere end de irſke Smaariger. I Følge med ham, fortælles der, vare to Brødre, Sigtrygg og Ivar[1], der ligeledes oprettede Riger, hiin i Waterford, denne i Limerick, hvilke Riger dog ikke opnaaede den Anſeelſe, ſom det i Dublin. At denne i Irlands Hiſtorie ſaa merkelige Begivenhed ligeſaa lidet ſom Thorgiſls Erobring kunde undgaa at blive udſmykket i Folkeſagnet, er naturligt. Man fortalte ſenere derom, at Olaf, Sigtrygg og Ivar vare Brødre, at de, hvad enten de ſelv tidligere havde været paa Irland, eller de havde hørt ſine Frænder fortælle derom, kjendte Landet godt, og ikke kom med en Krigsflaade, men ligeſom for at handle; at de derved ſtrax kom i Beſiddelſe af Søhavnene, og her opførte Byer, af hvilke de tre førſte vare de ovenfor nævnte. Der lægges til, at det irſke Folk, ſom ſelv var for dovent og udannet til at ſejle eller handle, anſaa det nyttigt, at der nedſatte ſig Fremmede, ſom kunde drive Handel med fremmede Lande[2]. Der er forſaavidt noget ſandt i denne Bemerkning, ſom det efter alle Merker er tydeligt, at Nordmændene, eller, ſom de ſiden kaldtes, Øſtmændene, paa Irland vare i Beſiddelſe af hele Øens Handel, og i det Hele taget ſtode paa et langt højere Kulturtrin end Irerne ſelv[3]; det er ogſaa viſt, at Vikingerne ikke altid optraadte ſom Krigere, men ſom fredelige Handelsmænd. Men den Maade, paa hvilken hine Brødre ſkulle have ſat ſig faſt i Landet og opført Byer, ſmager altfor ſterkt af det ſamme Sagn, der fortælles om Dido og om Ivar Beenløſe, og ſtemmer for lidet med den Maade, paa hvilken Nordmændene ſædvanligviis optraadte paa Irland, til at man kan anſee det for andet end Digt.

Olaf hvite er den førſte, i fremmede Skrifter omtalte, Vikingehøvding, der med Beſtemthed gjenkjendes i vore egne Sagaer[4]. Han hørte, ſom ovenfor nævnt, til Ynglingeſtammen; han var nemlig en Søn af Ingjald, der igjen i 5te Led nedſtammede fra Gudrød, Halfdan Hvitbeins Søn. Han blev gift med Aude, en Datter af den mægtige Herſe Ketil Flatnef

  1. Inisfallens Annaler, O’Connor II. App. p. 34. Sigtrygg kaldes af Irerne Sitric; Ivar kaldes Jomhar, Jobhar. Sigtrygg er maaſkee den ſamme Sidroc, der omtales i de frankiſke Annaler 852 og 855.
  2. Girald Cambr. Topogr. Hib., Camdens Udg. p. 719, 750. Girald kalder de tre Brødre Amelaus, Sytaracus, Yuarus. Man maa næſten formode at Girald iſær har fulgt væliſke Beretninger.
  3. Se Worsaae, Minder om de Danſke og Nordmændene i England, Skotland og Irland S. 415, 416.
  4. Se herom iſær Landnáma II. 15: „Olaf hvite hed en Hærkonge, Søn af Kong Ingjald, Søn af Helge, Søn af Olaf, Søn af Gudrød, Søn af Halfdan Hvitbein, Konge paa Oplandene. Han herjede i Veſterviking, og vandt Dublin paa Irland og Dublins-Skive (Diſtrikt)“. Jvfr. Laxd. Saga Cap. 1. Olaf gjøres her til en Søn af Kong Ingjald Starkadsfoſtre, hvilket ſtrider mod det anførte Slægtregiſter, der opſtilles af Olafs egen Ætling Are Frode.