Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/467

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
439
Thorgiſl.

ledes, at Thorgiſl herjede paa Irland i tredive Aar. Den ſamme Forfatter, ſom meddeler hiint Sagn, ſiger udtrykkeligt, at han førſt ankom til Irland i Aaret 838. Og vi have endnu en meget paalidelig Angivelſe i de frankiſke Annaler, der udtrykkelig ſigter til disſe Begivenheden i det den melder, at Irerne, efter længe at have været hjemſøgte af Nordmændene, omſider bleve dem ſkatſkyldige i Aaret 847, men allerede i det følgende Aar gjorde Opſtand mod dem og ved Guds Hjelp fik dem forjagne fra Landet[1]. De irſke Annaler vide at berette om fire ſtore Slag, ſom Landets Konger ſtrax efter Thorgiſls Drab ſkulle have vundet over Nordmændene, af hvilke der i alt faldt henved 4000[2]. Med andre Ord, der ſkede en almindelig Rejsning imod dem. Men alle disſe Begivenheder, Irlands Undertvingelſe, Thorgiſls Drab og den paafølgende Nationalkamp, maa paa denne Maade ſammentrænges til Aarene 847 og 848. Det ſidſte Aar maa anſees aldeles ſikkert, da de frankiſke Annaler tilføje, at Irernes Konge i Anledning af Sejren ſendte et Geſandtſkab til den franſke Konge med Gaver og Fredstilbud for at bede om Tilladelſe for ham til at rejſe til Rom gjennem dennes Stater. Der var altſaa en beſtemt Begivenhed, ſom for den frankiſke Annaliſt betegnede Aaret. Anderledes forholdt det ſig derimod med hvad han havde erfaret om de tidligere Begivenheder paa Irland. Her var han udſat for at tage Fejl, og her bliver det derfor rimeligere at følge de irſke Annaler, forſaavidt ſom de antyde at Landets Trældom varede henimod 8 Aar.

Thorgiſls Herredømme paa Irland maa ſaaledes have vedvaret fra 838 til 846, og i de to paafølgende Aar maa Irerne have kæmpet en Undergangs Kamp med hans Mænd Hvis man kan ſtole paa andre Fortællinger, der meddeles om ham, maa han virkelig have beherſket Irland med et Jernſcepter. Han udnævnte en norſk Konge, fortælles der, i hver Provinds, en Høvding i hvert Diſtrikt, en Abbed i hver Kirke eller Kloſter, en Krigshøvedsmand i enhver Landsby, og ethvert Huus blev forpligtet til at holde en Kriger; ingen var længer Herre i ſit eget Huus. Han lagde en Skat af en Øre Guld paa ethvert Familiehoved; den, der ej betalte denne Skat, naar den blev ham affordret, ſtraffedes med Tabet af Næſen, derfor

  1. Prudentius af Troyes, hos Pertz I. S. 443.
  2. Waræi antiq. Hib. p. 105. Ulſter-Annalerne, O’Connor, IV. S. 218, 219. De fire Meſtres Annaler, O’Connor III. S. 319.