En af Vikingernes Anførere, der siden blev dræbt, bed Saxulf[1]. Men Hovedanføreren for Toget var den berømte Thorgisl[2], hvis Navn endnu lever i det irske Folkesagn. „Efter mange Slag og skarpe Fegtninger underlagde han sig“, fortæller en gammel Forfatter, der dog meer synes at følge Sagnet, end troværdige historiske Beretninger, „i kort Tid hele Irland, og opførte, hvor han kom, de høje, murede Befæstningstaarne med dybe Grave, af hvilke der endnu sees saa mange Levninger i Landet. Han blev tilsidst forelsket i en Datter af Mælsechnail, Kongen i Meath, og forlangte hende af denne, som ogsaa lovede at sende hende til ham ledsaget af femten unge Piger; Thorgisl lovede at møde hende med lige saa mange fornemme Nordmænd paa en Ø i Søen Lough-Erne. Men istedetfor Piger, sendte Mælsechnail femten unge Mænd, der endnu ikke havde faaet Skjæg, forklædte som Fruentimmer, og bevæbnede med Dolke. Da Thorgisl kom, blev han overfalden og dræbt af disse. Mælsechnail havde tidligere spurgt Thorgisl, paa hvad Maade han skulde faa udjaget nogle fremmede skadelige Fugle, der vare komne ind i Landet. Ved at ødelægge deres Reder, meente Thorgisl. Og følgelig begyndte Mælsechnail nu at ødelægge Nordmændenes Borge, medens Irerne dræbte eller forjoge Nordmændene Herved befriedes Landet fra det Aag, hvorunder Thorgisl havde holdt det i 30 Aar“[3]. – Denne Fortælling viser sig ved første Øjekast sagnmæssig og fabelagtig. Annalerne fortælle kun simpelt hen, at Thorgisl i Aaret 844 blev fangen af Mælsechnail, Mælruans Søn, Konge i Meath, og sidenefter druknet i Søen Lough-Nair[4]. De omtale flere ødelæggende Tog, som Nordmændene mellem 838 og 844 gjorde til forskjellige Dele af Øen, og ved hvilke Thorgisl vistnok maa have været Hovedanfører, men der siges ikke udtrykkeligt, at de skulde have underkastet sig hele Irland[5]. Heller ikke forholder det sig saa-
- ↑ Ulsterske Ann. p. 213. De 4 Mestres Ann. sst. p. 339. Innisfallens Annaler, p. 3l.
- ↑ Den irske Form er Turges, med latinsk Endelse Turgesius.
- ↑ Giraldus Cambrensis, de topogr. Hiberniæ Cap. 37, Camdens udg. p. 748, 749. Et Udtog af Giralds Fortælling findes hos den engelske Historieskriver John Bromton, Twysdens Udg. p. 1071. Girald nævner her forskjellige Beretninger om Thorgisl’s Forhold til den før omtalte Gurmund. Han kommer selv til det Resultat, at Geirmund er en Nordmand og paa Tilbagevejen fra Afrika enten har landet paa Irland eg derfra udsendt Thorgisl, medens han selv drog til England, eller har sendt Thorgisl fra England til Irland.
- ↑ De ulsterske Annaler, hos O’Connor IV. S. 216, 217. De fire Mestres Ann. sammesteds III. S. 343. Hans Død tillægges paa sidstnævnte Sted Guds, St. Kiarans og andre Helgenes Mirakel. Det er ellers at merke, at Annalernes Aar-Angivelser ej ere ganske nøjagtige; saaledes henføres den store Flaades Ankomst til 836 istf. til 838, og man skulde heraf følgelig slutte at Thorgisl’s Drab ogsaa er sat to Aar for tidligt.
- ↑ De Hovedbedrister, der omtales, ere en Sejr over Connaughtboerne, 837 (839); Nord-Irland herjet 838 (840), ligeledes i 839 (841), hvorved flere Biskopper og Prester bleve slæbte fangne til Nordmændenes Borge; en Vikinge-Lejr ved Dublin, hvorfra Leinster herjedes 840 (842); Clonmacnois m. m. herjet 841 (843); mindre Plyndringstog i 842 og 843 (844 og 845); Tog af Thorgisl til Lough-Ribh, Connaught og Meath herjede, Clonmacnois m. m. opbrændt; de Fremmede slagne af Kong Niall Aedhs Søn i et stort Slag, og Thorgisl endelig dræbt af Mælsechnail.
