Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/466

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
438
Vikingetog.

En af Vikingernes Anførere, der ſiden blev dræbt, bed Saxulf[1]. Men Hovedanføreren for Toget var den berømte Thorgiſl[2], hvis Navn endnu lever i det irſke Folkeſagn. „Efter mange Slag og ſkarpe Fegtninger underlagde han ſig“, fortæller en gammel Forfatter, der dog meer ſynes at følge Sagnet, end troværdige hiſtoriſke Beretninger, „i kort Tid hele Irland, og opførte, hvor han kom, de høje, murede Befæſtningstaarne med dybe Grave, af hvilke der endnu ſees ſaa mange Levninger i Landet. Han blev tilſidſt forelſket i en Datter af Mælſechnail, Kongen i Meath, og forlangte hende af denne, ſom ogſaa lovede at ſende hende til ham ledſaget af femten unge Piger; Thorgiſl lovede at møde hende med lige ſaa mange fornemme Nordmænd paa en Ø i Søen Lough-Erne. Men iſtedetfor Piger, ſendte Mælſechnail femten unge Mænd, der endnu ikke havde faaet Skjæg, forklædte ſom Fruentimmer, og bevæbnede med Dolke. Da Thorgiſl kom, blev han overfalden og dræbt af disſe. Mælſechnail havde tidligere ſpurgt Thorgiſl, paa hvad Maade han ſkulde faa udjaget nogle fremmede ſkadelige Fugle, der vare komne ind i Landet. Ved at ødelægge deres Reder, meente Thorgiſl. Og følgelig begyndte Mælſechnail nu at ødelægge Nordmændenes Borge, medens Irerne dræbte eller forjoge Nordmændene Herved befriedes Landet fra det Aag, hvorunder Thorgiſl havde holdt det i 30 Aar“[3]. — Denne Fortælling viſer ſig ved førſte Øjekaſt ſagnmæsſig og fabelagtig. Annalerne fortælle kun ſimpelt hen, at Thorgiſl i Aaret 844 blev fangen af Mælſechnail, Mælruans Søn, Konge i Meath, og ſidenefter druknet i Søen Lough-Nair[4]. De omtale flere ødelæggende Tog, ſom Nordmændene mellem 838 og 844 gjorde til forſkjellige Dele af Øen, og ved hvilke Thorgiſl viſtnok maa have været Hovedanfører, men der ſiges ikke udtrykkeligt, at de ſkulde have underkaſtet ſig hele Irland[5]. Heller ikke forholder det ſig ſaa-

  1. Ulſterſke Ann. p. 213. De 4 Meſtres Ann. ſſt. p. 339. Innisfallens Annaler, p. 3l.
  2. Den irſke Form er Turges, med latinſk Endelſe Turgeſius.
  3. Giraldus Cambrenſis, de topogr. Hiberniæ Cap. 37, Camdens udg. p. 748, 749. Et Udtog af Giralds Fortælling findes hos den engelſke Hiſtorieſkriver John Bromton, Twysdens Udg. p. 1071. Girald nævner her forſkjellige Beretninger om Thorgiſl’s Forhold til den før omtalte Gurmund. Han kommer ſelv til det Reſultat, at Geirmund er en Nordmand og paa Tilbagevejen fra Afrika enten har landet paa Irland eg derfra udſendt Thorgiſl, medens han ſelv drog til England, eller har ſendt Thorgiſl fra England til Irland.
  4. De ulſterſke Annaler, hos O’Connor IV. S. 216, 217. De fire Meſtres Ann. ſammeſteds III. S. 343. Hans Død tillægges paa ſidſtnævnte Sted Guds, St. Kiarans og andre Helgenes Mirakel. Det er ellers at merke, at Annalernes Aar-Angivelſer ej ere ganſke nøjagtige; ſaaledes henføres den ſtore Flaades Ankomſt til 836 iſtf. til 838, og man ſkulde heraf følgelig ſlutte at Thorgiſl’s Drab ogſaa er ſat to Aar for tidligt.
  5. De Hovedbedriſter, der omtales, ere en Sejr over Connaughtboerne, 837 (839); Nord-Irland herjet 838 (840), ligeledes i 839 (841), hvorved flere Biſkopper og Preſter bleve ſlæbte fangne til Nordmændenes Borge; en Vikinge-Lejr ved Dublin, hvorfra Leinſter herjedes 840 (842); Clonmacnois m. m. herjet 841 (843); mindre Plyndringstog i 842 og 843 (844 og 845); Tog af Thorgiſl til Lough-Ribh, Connaught og Meath herjede, Clonmacnois m. m. opbrændt; de Fremmede ſlagne af Kong Niall Aedhs Søn i et ſtort Slag, og Thorgiſl endelig dræbt af Mælſechnail.