Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/462

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
434
Vikingetog.

vogte Elven Oiſe, den anden Marne, og den tredie Seine. Men førend endnu noget var foretaget, fik han Bud, at en Afdeling af Danerne paa ſmaa Baade var fejlet op ad Marnen til Meaux, hvilket de opbrændte og hvorfra de rykkede mod Kloſteret St. Faron. Han lød nu ſlaa en Bro over Marnen og denne tilſtænge et Stykke nedenfor Meaux. Derved hindredes Vikingerne fra at komme tilbage, og ſluttede i deres Forlegenhed et Forlig med Karl, hvorved de, imod at ſlippe ud, forbandt ſig til at tilbagegive alle Fanger, og inden en vis Dag at forlade Seinen med de andre Nordmænd; de ſkulde endog hjelpe Karl at fordrive dem, der ej godvillig vilde drage bort. Til Sikkerhed før dette Løftes Opfyldelſe ſtillede de ti Giſler, og Veland ſelv indfandt ſig hos Karl for at aflægge Ed derpaa. De holdt ogſaa Løftet, thi de ſejlede ſtrax ned til Jumiéges, hvor de oppebiede Vaaren og ſatte derpaa til Havs, delende ſig i flere Hobe, af hvilke den talrigſte drog til Bretagne og forenede ſig med dem, der nys vare komne tilbage fra Middelhavet. I Bretagne kæmpede Grev Robert af Anjou mod Kong Salomon, der ved Snigmord var kommen i Beſiddelſe af Regjeringen. Salomon lejede tolv af hine Vikingeſkibe mod Robert, men denne var heldig nok til at tage Skibene og nedſable Størſtedelen af deres Beſætning. De øvrige ſkyndte han ſig, førend Salomon kunde faa dem fat, at leje imod ham for 6000 Pund Sølv[1]. Om Veland fortælles det, at han ſtrax efter vendte tilbage til Karl og lod ſig døbe med Kone og Børn, men at han af den Grund Aaret efter blev udæſket til Tvekamp af en Nordmand, ſom fældte ham[2].

Endnu nogle Gange omtales en Rørek, uden at man dog ret veed, om det er den ſamme Rørek, Herre til Doreſtad og Haralds Broderſøn, ſom ovenfor er nævnt. Man ſkulde næſten formode, at det er en yngre Rørek, da det ved Aaret 862 heder, at han nys var omvendt til Chriſtendommen[3], og man veed, at den ældre Rørek allerede i 857 var vendt tilbage til Sønderjylland. Den yngre Rørek optræder, uagtet ſin Omvendelſe, fiendtligt mod Frankerne. Hidkaldte af ham, fortælles der, ſejlede Danerne heelt opad Rhinen til Köln, herjede Doreſtad og Nimwegen, og kaſtede ſig ind i en Borg ved Nuys, hvor de en Tidlang forſvarede ſig mod Hlothar den yngre, der førte en Hær af Lothringer og Saxer mod dem. Endelig beſluttede de ſig efter Røreks Raad til at drage tilbage igjen[4]. Rørek havde udtrykkelig været formanet af Hinkmar, Erkebiſkoppen af Rheims, til ikke, efter ſin Omvendelſe, at hjelpe fine hedenſke Landsmænd mod de Chriſt-

  1. Egentlig maa man tænke ſig, at Salomon har lejet hine 12 Skibe førend Vikingerne fra Seinen kom, at de tiloversblevne have ſlaaet ſig ſammen med disſe, og i Forening med dem traadt i Roberts Tjeneſte.
  2. Hincmar af Reims, Pertz I. S. 462.
  3. Flodoard p. 478.
  4. Hincmar, hos Pertz I. 459.