Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/461

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
433
Ragnar. Aasgeir. Veland.

ſatte Livet til. Han ſelv ſkal efter Hjemkomſten have roſt ſig for Kong Erik af ſine Bedrifter, men pludſelig være betagen af de frygteligſte Smerter, hvoraf han ynkeligt døde[1]. Det er ovenfor omtalt, hvorledes en Nordmannahøvding ved Navn Ragnar døde, ſlagen med Blindhed og under de ſtørſte Lidelſer, efter Voldshandlingen i St. Gommars Kirke i Lier 836[2]. Man friſtes til at antage, at det er den ſamme Ragnar, ſom paa begge Steder er meent, men da den Beretning, der lader ham herje Paris, er den ældſte, maa man give den Fortrinet. Uſandſynligt er det ikke, at denne Ragnar af vore Forfædre kan have været forvexlet med Ragnar Lodbrok, og at flere af de Bedrifter, Kraakumaal tillægger denne, ere udførte af ham. Muligt, at han har været de yngre Lodbroks-Sønners Fader, men med Vished lader ſig naturligviis intet ſige derom.

Blandt Seine-Nordmannernes Anførere nævnes i paalidelige Kilder ogſaa en vis Aasgeir. I Aaret 841 ſejlede han op ad Seinen, opbrændte Rouen, og derpaa Kloſteret Jumiéges. Kloſteret Fontenelle løskjøbte ſig fra Ødelæggelſen med 6 Pund og Munkene fra St. Denys kjøbte endeel Fanger tilbage for 26 Pund. Da den kongelige Befalingsmand Wulfhard nærmede ſig med en Hær, trak de ſig tilbage uden at vove noget Slag. Ti Aar ſenere viſte Aasgeir ſig atter i Seinen, efter at han, fem det fortælles, i 11 Aar havde herjet den hele Kyſt mellem Seinen og Bordeaux. Han opbrændte Kloſteret Fontenelle, og lagde ſiden Beauvais i Aſke; paa Tilbagevejen blev han angreben af Frankerne, og tabte ikke faa Folk, men han ſøgte Skjul i Skovene og undkom ſaaledes om Natten til Skibene. Han havde opholdt ſig i Seine-Egnene fra 13de Oktober 851 til 5 Juni 852. Derpaa drog han belæsſet med Bytte tilbage til Bordeaux. Slig Ødelæggelſe, tilføjes der, havde man endnu ikke ſeet ved Seinen[3]. Høvdingen for de Daner ved Somme, der i Aaret 861 lovede at forjage Nordmændene fra Oisſel, men da de ikke ſtrax fik den betingede Sum udbetalt, gjorde et lidet Tog til England, hed Veland. Da han kom tilbage, ſluttede han, ſom vi have ſeet, et Forbund med dem, han ſkulde forjage; han forblev Vinteren over ved Seinen, og hans Søn tog ſin Bolig i Kloſteret St. Maur les Fosſés. Karl den ſkaldede var imidlertid i Burgund, fordi han tænkte paa at underkaſte ſig Provence. Men Efterretningen om Fiendens Fremgang ved Seinen kaldte ham tilbage. Han ſammenkaldte ſine Krigsmænd til Senlis, og deelte dem i tre Afdelinger, hvoraf den ene ſkulde be-

  1. Aimoinus de mirac. S. Germ. i Mabillons Act. SS. Ben. IV. 108. Fragm. de Norm. hos Duchêne II. p. 656. Chron. Font. Pertz II. 302.
  2. Se ovenfor S. 421.
  3. Chron. Font. Pertz II. p. 301-305. Aasgeir kaldes her deels Oscheri, deels Hoseri.