satte Livet til. Han selv skal efter Hjemkomsten have rost sig for Kong Erik af sine Bedrifter, men pludselig være betagen af de frygteligste Smerter, hvoraf han ynkeligt døde[1]. Det er ovenfor omtalt, hvorledes en Nordmannahøvding ved Navn Ragnar døde, slagen med Blindhed og under de største Lidelser, efter Voldshandlingen i St. Gommars Kirke i Lier 836[2]. Man fristes til at antage, at det er den samme Ragnar, som paa begge Steder er meent, men da den Beretning, der lader ham herje Paris, er den ældste, maa man give den Fortrinet. Usandsynligt er det ikke, at denne Ragnar af vore Forfædre kan have været forvexlet med Ragnar Lodbrok, og at flere af de Bedrifter, Kraakumaal tillægger denne, ere udførte af ham. Muligt, at han har været de yngre Lodbroks-Sønners Fader, men med Vished lader sig naturligviis intet sige derom.
Blandt Seine-Nordmannernes Anførere nævnes i paalidelige Kilder ogsaa en vis Aasgeir. I Aaret 841 sejlede han op ad Seinen, opbrændte Rouen, og derpaa Klosteret Jumiéges. Klosteret Fontenelle løskjøbte sig fra Ødelæggelsen med 6 Pund og Munkene fra St. Denys kjøbte endeel Fanger tilbage for 26 Pund. Da den kongelige Befalingsmand Wulfhard nærmede sig med en Hær, trak de sig tilbage uden at vove noget Slag. Ti Aar senere viste Aasgeir sig atter i Seinen, efter at han, fem det fortælles, i 11 Aar havde herjet den hele Kyst mellem Seinen og Bordeaux. Han opbrændte Klosteret Fontenelle, og lagde siden Beauvais i Aske; paa Tilbagevejen blev han angreben af Frankerne, og tabte ikke faa Folk, men han søgte Skjul i Skovene og undkom saaledes om Natten til Skibene. Han havde opholdt sig i Seine-Egnene fra 13de Oktober 851 til 5 Juni 852. Derpaa drog han belæsset med Bytte tilbage til Bordeaux. Slig Ødelæggelse, tilføjes der, havde man endnu ikke seet ved Seinen[3]. Høvdingen for de Daner ved Somme, der i Aaret 861 lovede at forjage Nordmændene fra Oissel, men da de ikke strax fik den betingede Sum udbetalt, gjorde et lidet Tog til England, hed Veland. Da han kom tilbage, sluttede han, som vi have seet, et Forbund med dem, han skulde forjage; han forblev Vinteren over ved Seinen, og hans Søn tog sin Bolig i Klosteret St. Maur les Fossés. Karl den skaldede var imidlertid i Burgund, fordi han tænkte paa at underkaste sig Provence. Men Efterretningen om Fiendens Fremgang ved Seinen kaldte ham tilbage. Han sammenkaldte sine Krigsmænd til Senlis, og deelte dem i tre Afdelinger, hvoraf den ene skulde be-
