Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/460

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
432
Vikingetog.

dem i ſine egne Kvad og Fortællinger. Og virkelig begynder ogſaa Navnet Lodbrok førſt fra denne Tid af at viſe ſig hos de nordmanniſke Chroniſter. Det er ſaaledes at antage, at disſes Bjørn Jernſide er laant fra den nordiſke Sagnkreds om Lodbrok og hans Sønner[1]. Men forſaavidt de yngre Lodbroksſønner virkelig vare Hovedanførerne paa Toget til Italien, er det ikke uſandſynligt, at en af dem kan have hedt Bjørn, paa Grund af den almindelige Skik, at opkalde Forfædre[2]. En ſamtidig Chroniſt nævner desuden en Berno Nortmannus, der i Aaret 855 ſejlede op ad Seinen med en ſtor Flaade, forenede ſig med nogle andre, tidligere ankomne Vikinger, anførte af en Sigtrygg, og ſtrejfede med dem heelt op til Perche i Champagne. Karl den ſkaldede ſlog ham, heder det, i et ſtort Slag, og Sigtrygg forlod ogſaa i det følgende Aar Seinen, men Bjørn byggede ſig en Borg paa en Ø i Seinen (rimeligviis har han kaſtet ſig ind i Borgen ved Oisſel) hvor Karl forgjæves belejrede ham. Ved et Forlig i Verberie ſkal han have traadt i Karls Tjeneſte (858), dog henføres hiin Belejring af hans Borg til 859. Underkaſtelſen har ſaaledes neppe været oprigtig. Den nysnævnte Sigtrygg havde allerede i 852 tilligemed Gudrød været oppe i Seinen, og overvintret der til 853. Da var det at Gudrød modtog et Stykke Land til Forlening; Sigtrygg drog til Loiren, hvor han var med at herje Nantes (853), men blev ſaaret. Siden vendte han tilbage til Seinen, ſatte ſig faſt ved Pitres, og forenede ſig endelig med Bjørn[3].

Ved Angrebet paa Paris i Aaret 845 var ifølge ſamtidige Beretninger en vis Ragnar Nordmændenes Anfører. Han plyndrede Byen og Kloſteret St. Germain, og lod ſig førſt mod en Betaling af 7000 Pund Sølv bevæge til at drage bort. Men hans Folk ſkulle, ſom det berettes, paa Hjemvejen være blevne ſlagne med Blindhed og Afſindighed, ſaa at en Mængde

  1. Det nys omtalte Sted i Nornageſts Saga viſer, at Bjørn Jernſide har været anſeet i Norden ſom Hovedmanden ved Toget til Viflisborg og Luna.
  2. Det er endog ſandſynligt, at han kan have fort Tilnavnet „Jernſide“, da endogſaa Tilnavne oftere gjentages. Men han var naturligviis ikke, ſom de nordmanniſke Forfattere ſige, Søn af den danſke Konge. Hvad forreſten Toget til Luna angaar, da have nogle troet at Luna er bleven forvexlet med Piſa, der ifølge den paalidelige Prudentius i Aaret 860 virkelig blev herjet. Men Sagnet knytter ſig ſaa beſtemt til Luna, det nævnes endog i den islandſke Abbed Nikolas’s Rejſeberetning (Werlauffs Symbolæ ad geogr. med. ævi) og Prudentius ſiger ſelv at Piſa „og andre Stæder bleve herjede“.
  3. Chron. Fontanell. hos Pertz. II. 230. Sigtrygg kaldes her Sidroc. Det er ikke uſandſynligt, at han af ſenere nordiſke Hiſtorikere har været forvexlet med en Sigfrid, der ſenere nævnes i Forbindelſe med Godfrid, og baade Sidroc og og Sigfrid med Sigurd Orm i Øje. Sidroc er maaſkee den ſamme ſom den Sigtrygg, der i 852 kom til Irland og erhvervede Waterford.