Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/459

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
431
Bjørn Jernſide.

indeholder den dog ſaa meget, der bærer Præg af Oprindelighed og Egthed[1], at den umuligt kan antages, heelt og holdent at være laant fra udenlandſke Krøniker og Digte, og man gjenkjender dog ved førſte Øjekaſt den Begivenhed, den omhandler, for at være den ſamme ſom den, der af de nordmanniſke Forfattere tillægges Haſting. Begivenheden var i ſig ſelv ſaa merkelig, at Sagnfortællerne følte Trangen til at knytte den til et beſtemt hiſtoriſk Navn. De nordmanniſke Forfattere valgte Haſting. De kunde ej vælge Gange-Rolf, da de vidſte at han ej havde været i Italien. De holdt ſig derfor til den næſt ham berømteſte Helt, Haſting, hvis Bedrifter ikke, ſom Rolfs, alene havde indſkrænket ſig til Nordfrankrige. De udſmykkede tillige Beretningen med endeel Sagn, der ſynes at have været egne for Nordgermanerne, og at have fulgt dem i alle deres Udvandringer. Vore egne Forfattere valgte deres fornemſte Sagnhelte fra hiin Tid, nemlig Ragnar Lodbroks Sønner. Og forſaavidt der her kunde være Tale om at nævne visſe navngivne Høvdinger ſom Anførere paa det italienſke Tog, var det ogſaa i ſig ſelv rimeligere at gjette paa de yngre ſaakaldte Lodbroksſønner, end paa Haſting. Hvad Navnet Gurmund angaar, da kunde det lige ſaavel være laant fra den paa Alfreds Tid bekjendte Vikingehøvding Gudrum, ſom Navnet Haſting er laant fra den ſildigere Haſting.

Hvad den Bjørn Jernſide angaar, der ſkulde have ledſaget Haſting ſom hans Foſterſøn, da ſtaar hans Perſonlighed paa endnu ſvagere Fødder. End ikke den nordmanniſke Forfatter Dudo, fra Begyndelſen af ilte Aarhundrede, der ellers nævner Haſting, vred noget om Bjørn; den førſte, der omtaler ham, er en Forfatter fra Slutningen af det 11te Aarhundrede, og hans Navn anføres endog i en Form (Bier), der øjenſynligt er laant fra nordmanniſk-franſke Sange eller Krøniker, efterſom den Form, hvorunder Navnet Bjørn forekommer i de paalidelige Annaler fra 9de Aarhundrede, er Bern eller Berno[2]. Bjørn maa ſaaledes være kommen ind i Sagnet om Haſting ved Midten af det 11te Aarhundrede. Men paa denne Tid havde der, iſær ved Knut den Mægtiges Erobring af England og den Mængde Nordboer, ſom derved kom i Berørelſe med Nordmannerne, været Anledning nok for disſe til at lære de nordiſke Sagn om Lodbroks Sønner at kjende, og at anvende

  1. Det heder ſaaledes f. Ex. at da de, efter at have indtaget Luna, agtede ſig til Rom, kom der en gammel vejfarende Mand, hvilken de ſpurgte om Vejen til Rom; han viſte to Par Jernſko, han paa Vejen til Rom havde udſlidt, og dette overtydede dem om at de ej kunde naa derhen, hvorfor de vendte om. (Ragnars S. Cap. 13). I Nornageſts S. Cap. 9 gjentages Fortællingen, og Bjørn Jernſide nævnes udtrykkelig ſom Hovedmanden for Toget.
  2. Navnet Bjørn gjengives altid med Bier hos Robert Wace og Benoit; det gjengives med Bern i Vita Ansgarii, med Berno i Fontenelle-Annalerne 855 og 856.