Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/459

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
431
Bjørn Jernside.

indeholder den dog saa meget, der bærer Præg af Oprindelighed og Egthed[1], at den umuligt kan antages, heelt og holdent at være laant fra udenlandske Krøniker og Digte, og man gjenkjender dog ved første Øjekast den Begivenhed, den omhandler, for at være den samme som den, der af de nordmanniske Forfattere tillægges Hasting. Begivenheden var i sig selv saa merkelig, at Sagnfortællerne følte Trangen til at knytte den til et bestemt historisk Navn. De nordmanniske Forfattere valgte Hasting. De kunde ej vælge Gange-Rolf, da de vidste at han ej havde været i Italien. De holdt sig derfor til den næst ham berømteste Helt, Hasting, hvis Bedrifter ikke, som Rolfs, alene havde indskrænket sig til Nordfrankrige. De udsmykkede tillige Beretningen med endeel Sagn, der synes at have været egne for Nordgermanerne, og at have fulgt dem i alle deres Udvandringer. Vore egne Forfattere valgte deres fornemste Sagnhelte fra hiin Tid, nemlig Ragnar Lodbroks Sønner. Og forsaavidt der her kunde være Tale om at nævne visse navngivne Høvdinger som Anførere paa det italienske Tog, var det ogsaa i sig selv rimeligere at gjette paa de yngre saakaldte Lodbrokssønner, end paa Hasting. Hvad Navnet Gurmund angaar, da kunde det lige saavel være laant fra den paa Alfreds Tid bekjendte Vikingehøvding Gudrum, som Navnet Hasting er laant fra den sildigere Hasting.

Hvad den Bjørn Jernside angaar, der skulde have ledsaget Hasting som hans Fostersøn, da staar hans Personlighed paa endnu svagere Fødder. End ikke den nordmanniske Forfatter Dudo, fra Begyndelsen af ilte Aarhundrede, der ellers nævner Hasting, vred noget om Bjørn; den første, der omtaler ham, er en Forfatter fra Slutningen af det 11te Aarhundrede, og hans Navn anføres endog i en Form (Bier), der øjensynligt er laant fra nordmannisk-franske Sange eller Krøniker, eftersom den Form, hvorunder Navnet Bjørn forekommer i de paalidelige Annaler fra 9de Aarhundrede, er Bern eller Berno[2]. Bjørn maa saaledes være kommen ind i Sagnet om Hasting ved Midten af det 11te Aarhundrede. Men paa denne Tid havde der, især ved Knut den Mægtiges Erobring af England og den Mængde Nordboer, som derved kom i Berørelse med Nordmannerne, været Anledning nok for disse til at lære de nordiske Sagn om Lodbroks Sønner at kjende, og at anvende

  1. Det heder saaledes f. Ex. at da de, efter at have indtaget Luna, agtede sig til Rom, kom der en gammel vejfarende Mand, hvilken de spurgte om Vejen til Rom; han viste to Par Jernsko, han paa Vejen til Rom havde udslidt, og dette overtydede dem om at de ej kunde naa derhen, hvorfor de vendte om. (Ragnars S. Cap. 13). I Nornagests S. Cap. 9 gjentages Fortællingen, og Bjørn Jernside nævnes udtrykkelig som Hovedmanden for Toget.
  2. Navnet Bjørn gjengives altid med Bier hos Robert Wace og Benoit; det gjengives med Bern i Vita Ansgarii, med Berno i Fontenelle-Annalerne 855 og 856.