Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/458

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
430
Vikingetog.

ges, der i den ovenfor meddeelte Beretning henføres til Aaret 841[1]. Fortællingen om Nordmændenes Bedrifter i Loiren og Seinen 843 og 845, og iſærdeleshed om deres Tog til Italien og Sydfrankrige 859 og 860 maa, ſom man tydeligt kan ſee, have levet i Folkeſagnet. Om Lunas Indtagelſe var der endog Sagn i Italien[2]. Endog i Norden maa et dunkelt Sagn have vedligeholdt ſig derom, thi hvor meget end den Beretning, Ragnar Lodbroks Saga meddeler om Togene til Wiflisburg og Luna kan være forvanſket ved fremmede, nyere Tilſætninger, ſaa

  1. En af de vigtigſte Omſtændigheder ved den i Chron. Turonense (ſe ovenf. 227) meddeelte Beretning om Haſtings Tog til Tours og Amboiſe, er at den hellige St. Martins Legeme blev bragt op paa Muren for at ſkræmme de Danſke bort, og at Byens Borgere derpaa flygtede bort med det til Auxerre, hvor det bevaredes en Tidlang. Denne Begivenhed henføres her til Kejſer Hlothars 1ſte Aar, altſaa 841. Men i et, ſom det ſynes, langt ældre Krønikebrudſtykke, kaldt Gesta Dominornm Ambaziensium, meddeelt hos Duchêne, S. 24, henføres den ſamme Begivenhed, og med udtrykkelig Navngivelſe af Haſting, her kaldt Hvaſten, til Tiden efter Karl den ſkaldedes Død 877. Heller ikke veed den paalidelige Prudentius af Troyes noget at fortælle om Indtagelſen af Tours ved det ſtore Tog til Nantes 843. Det er altſaa tydeligt, at alt hvad der nævnes derom, Haſting iberegnet, tilhører Tiden efter 877, eller mellem 877 og 882, da Haſting traadte i Kong Ludvig den tredies Tjeneſte. Endog den ovennævnte Monachus Floriacensis, der fortæller at Haſting (Alstagnus) ſædvanligviis kaldtes Gurmund og beretter om hans Tog til Luna, lader Angrebet paa Tours ſkee i Karl den enfoldiges Dage, og nævner Rollo d. e. Gange-Rolf, ſom Hovedmanden. Dette viſer tillige at dette Brudſtykke ej kan anføres ſom nogen Autoritet for Haſtings Navn.
  2. En Notits derom findes i et Krønikebrudſtykke paaberaabt i Muratoris Antiquit. ital. I. p. 25: Lunæ civitas in Italia a Normannis dolo capta. Dette Brudſtykke er dog maaſkee laant fra frankiſke Annaliſter. Derimod meddeler Leandro Alberti i ſin Descrizzione di tutta Italia (Bologna 1550) et eget Sagn om Lunas Indtagelſe, der ligner Fortællingen om Romeo og Julie. Fyrſten af Luna og Kejſerens unge Huſtru fattede Kjærlighed til hinanden; hun anſtillede ſig død og blev begraven, men undſlap derved til ſin Elſker; Kejſeren hevnede ſig ved at ødelægge Luna.