han skal have deeltaget, to Aar sildigere end hine Forfattere[1], men den Krigslist, hvorved han skal have erobret Luna, er ej andet end hvad der hos andre, nordiske og fremmede Forfattere, tillægges andre enten nordiske, eller nordmanniske, eller i den nordmanniske Historie indgribende Helte, nemlig den norske Konge Harald Haardraade, den danske Kong Frode, de nordmanniske Fyrster Robert Viskard og Roger i Italien, og den tydske Kejser og nordmannisk-neapolitanske Konge Frederik II.[2] Dertil kommer, at man ikke engang er paa det rene med hans Navn, siden en Forfatter kan sige, at han sædvanligviis plejede at kaldes Gurmund[3], et Navn, der ogsaa af en anden Forfatter tillægges en norsk Høvding, som havde været med paa Toget til Afrika, og efter at have udført Heltebedrifter i England, endelig blev dræbt enten i Frankrige eller Wales[4]. Hvad der endelig gjør Udslaget, og hvad der stempler denne Hasting, hvis Bedrifter vi her have skildret, til en i sildigere Tider opdigtet Sagnfigur, er at vi i de paalidelige engelske og franske Annaler fra anden Halvdeel af det 9de Aarhundrede finde mellem Aarene 867 og 893 en historisk Hasting, om hvis virkelige Tilværelse der ej kan være mindste Tvivl, hvis Bedrifter tillige ere frie for de romantiske Udpyntninger, der næsten ganske optage Beretningerne om den ældre Hasting, og hvilken endelig udtrykkelig det Tog op ad Loire tillæg-
- ↑ Nemlig Toget opad Loire 811 istf. 843, til Paris 813 istf. 845, og til Italien 857 istf. 859.
- ↑ Har. Haarf. Saga, hos Snorre, Cap. 6. Saxo, 2den Bog, S. (36. Guilelmus Appulus, hos Muratori, Vol. 5. Det tillægges ogsaa Roger af Sicilien hos Otto af Freising, Kejser Frederik II. hos Matthæus af Paris.
- ↑ Se Vetus Chron. Monach. Floriac., hos Duchêne, Hist. Norm, Scr. p. 32.
- ↑ Gerardus Cambrensis, Topogr. Hibern. Cap. 38–40. Camdens Udg. S. 748, 749. Girald yttrer her sin Forundring over at det engelske Folk ikke nævner Thorgist (se herom nedenfor S. 438), men Gurmund, som Irlands Undertvinger. „Denne Gurmund“, siger han, „kom fra Afrika til Irland, og blev derfra kaldt af Saxerne til England, hvor han indtog Cirencester, som han ved Hjelp af Spurve satte Ild paa. Han undertvang derpaa Bretland efter at have fordrevet dets Konge, og blev sidenefter dræbt i Gallien (maaskee snarere Wales, pays des Galles). Han var rimeligviis en Nordmand“. Denne Gurmund, Nordmand og vendende tilbage fra Afrika, er øjensynligt den samme Gurmund, alias Hasting, som var med paa Middelhavstoget, og ligesom de nordmanniske Skribenter tillægge Hasting et af de Krigspuds, vore Kongesagaer fortælle om Harald Haardraade, og som ellers tillægges andre nordiske og nordmanniske Fyrster, saaledes tillægger Girald Gurmund et andet, der ligeledes fortælles om Harald, hvilket Saxo tillægger Hadding (got. Hazdiggs, der i Latin gjengives Hastingus) og Fridleif, og de russiske Annaler Storfyrstinde Olga (Helga). Da nu Gurmund, skjønt ogsaa hans Historie er udsmykket, dog ikke senere dukker op igjen i Annalerne, og de Forfattere, der tale om ham, ere enige i at lade ham deeltage i Middelhavstoget, er det langt rimeligere at han er en virkelig historisk Person, end den ældre Hasting. – Det maa dog ellers bemerkes, at den paa Kong Alfreds Tid saa bekjendte Vikingekonge Gudrum (Gudorm, Gorm) ogsaa af enkelte Skribenter kaldes Geirmund (se nedf.) og at den samme Gudrum antog Navnet Ædhelstan, der let kunde forvanskes til Alstanus, Alstagnus, og f. Ex. af Thjodrek Munk Cap. 2 gjengives Halstanus.
