Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/457

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
429
Haſting.

han ſkal have deeltaget, to Aar ſildigere end hine Forfattere[1], men den Krigsliſt, hvorved han ſkal have erobret Luna, er ej andet end hvad der hos andre, nordiſke og fremmede Forfattere, tillægges andre enten nordiſke, eller nordmanniſke, eller i den nordmanniſke Hiſtorie indgribende Helte, nemlig den norſke Konge Harald Haardraade, den danſke Kong Frode, de nordmanniſke Fyrſter Robert Viſkard og Roger i Italien, og den tydſke Kejſer og nordmanniſk-neapolitanſke Konge Frederik II.[2] Dertil kommer, at man ikke engang er paa det rene med hans Navn, ſiden en Forfatter kan ſige, at han ſædvanligviis plejede at kaldes Gurmund[3], et Navn, der ogſaa af en anden Forfatter tillægges en norſk Høvding, ſom havde været med paa Toget til Afrika, og efter at have udført Heltebedrifter i England, endelig blev dræbt enten i Frankrige eller Wales[4]. Hvad der endelig gjør Udſlaget, og hvad der ſtempler denne Haſting, hvis Bedrifter vi her have ſkildret, til en i ſildigere Tider opdigtet Sagnfigur, er at vi i de paalidelige engelſke og franſke Annaler fra anden Halvdeel af det 9de Aarhundrede finde mellem Aarene 867 og 893 en hiſtoriſk Haſting, om hvis virkelige Tilværelſe der ej kan være mindſte Tvivl, hvis Bedrifter tillige ere frie for de romantiſke Udpyntninger, der næſten ganſke optage Beretningerne om den ældre Haſting, og hvilken endelig udtrykkelig det Tog op ad Loire tillæg-

  1. Nemlig Toget opad Loire 811 iſtf. 843, til Paris 813 iſtf. 845, og til Italien 857 iſtf. 859.
  2. Har. Haarf. Saga, hos Snorre, Cap. 6. Saxo, 2den Bog, S. (36. Guilelmus Appulus, hos Muratori, Vol. 5. Det tillægges ogſaa Roger af Sicilien hos Otto af Freiſing, Kejſer Frederik II. hos Matthæus af Paris.
  3. Se Vetus Chron. Monach. Floriac., hos Duchêne, Hist. Norm, Scr. p. 32.
  4. Gerardus Cambrenſis, Topogr. Hibern. Cap. 38—40. Camdens Udg. S. 748, 749. Girald yttrer her ſin Forundring over at det engelſke Folk ikke nævner Thorgiſt (ſe herom nedenfor S. 438), men Gurmund, ſom Irlands Undertvinger. „Denne Gurmund“, ſiger han, „kom fra Afrika til Irland, og blev derfra kaldt af Saxerne til England, hvor han indtog Cirenceſter, ſom han ved Hjelp af Spurve ſatte Ild paa. Han undertvang derpaa Bretland efter at have fordrevet dets Konge, og blev ſidenefter dræbt i Gallien (maaſkee ſnarere Wales, pays des Galles). Han var rimeligviis en Nordmand“. Denne Gurmund, Nordmand og vendende tilbage fra Afrika, er øjenſynligt den ſamme Gurmund, alias Haſting, ſom var med paa Middelhavstoget, og ligeſom de nordmanniſke Skribenter tillægge Haſting et af de Krigspuds, vore Kongeſagaer fortælle om Harald Haardraade, og ſom ellers tillægges andre nordiſke og nordmanniſke Fyrſter, ſaaledes tillægger Girald Gurmund et andet, der ligeledes fortælles om Harald, hvilket Saxo tillægger Hadding (got. Hazdiggs, der i Latin gjengives Hastingus) og Fridleif, og de rusſiſke Annaler Storfyrſtinde Olga (Helga). Da nu Gurmund, ſkjønt ogſaa hans Hiſtorie er udſmykket, dog ikke ſenere dukker op igjen i Annalerne, og de Forfattere, der tale om ham, ere enige i at lade ham deeltage i Middelhavstoget, er det langt rimeligere at han er en virkelig hiſtoriſk Perſon, end den ældre Haſting. — Det maa dog ellers bemerkes, at den paa Kong Alfreds Tid ſaa bekjendte Vikingekonge Gudrum (Gudorm, Gorm) ogſaa af enkelte Skribenter kaldes Geirmund (ſe nedf.) og at den ſamme Gudrum antog Navnet Ædhelſtan, der let kunde forvanſkes til Alstanus, Alstagnus, og f. Ex. af Thjodrek Munk Cap. 2 gjengives Halstanus.