Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/455

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
427
Haſting.

Tids Forløb merkede at de ikke længer kunde holde ſig, hjalp de ſig uden Videre ved at byde Kongen over; de betalte 6000 Pund, deels i Guld, deels i Sølv, til Belejrerne, ſom nu ophævede Belejringen, ſluttede Forbund med dem, og ſejlede ud af Seinen til Havet igjen. Da Vintren her hindrede dem i at drage ud paa noget nyt Tog, fordeelte de ſig i Vinterkvarterer i forſkjellige Byer lige til henimod Paris[1].

Hiſtorien har opbevaret Navnene paa flere af de nordiſke Høvdinger, der hjemſøgte Frankrige. I Spidſen for Loire-Nordmændene nævnes den af ſine Vikingebedrifter i Frankrige faa berømte Haſting[2]. Hans førſte Angreb ſkal allerede have fundet Sted i 841; da, fortælles der, ſejlede han op ad Loire med en ſtor Skare af Daner, lagde Amboiſe i Aſke, herjede Landet mellem Loire og Cher, og belejrede endelig Tours, men Indbyggerne bragte deres Skytshelgen St. Martins Been op paa Muren, og derved bleve de Danſke drevne paa Flugten med ſtort Tab[3]. Der er imidlertid meget, ſom taler forat antage dette Tog for det ſamme ſtore Tog opad Loire, hvilket ſamtidige Annaliſter omtale i 843. Thi vi ville nedenfor ſee, at flere af den ſaakaldte Haſtings Hovedbedrifter ſættes to Aar for tidligt, ligeſom hans Tilværelſe i det Hele taget er mere end tvivlſom. Han nævnes ikke af de ſamtidige Annaliſter, men ſpiller derimod en deſto ſtørre Rolle hos yngre Skribenter. Han udgives, beſynderligt nok, for at være en fød Franſkmand af den ſimpleſte Herkomſt, fra en Landsby i Nærheden af Troyes. Af Ærgjerrighed ſkal han have forſøgt ſin Lykke hos Nordmændene, og ſnart have erhvervet ſtor Anſeelſe iblandt dem[4]. Han opfoſtrede, fortælles det, Kong Lodbroks Søn Bjørn Jernſide, og da denne efter Landets Skik med en ſtor Skare tinge Menneſker ved Lodkaſtning var bleven nødſaget til at forlade ſit overbefolkede Fædreland, fulgte Haſting med ſom Anfører, og ſamlede om ſig en Mængde ſtridslyſtne Folk. Førend han viſte ſig i Loire, havde han herjet i Flandern, og ſtrejfet lige op til Noyon[5]. I Aaret 843 ſkal han med Bjørn have hjemſøgt Paris. Men da ſamtidige Annaliſter ej vide af nogen Plyndring af Paris førend i 845, er det tydeligt at det er denne, hvortil der ſigtes, og at den (ligeſom Toget opad Loire) er

  1. Prud. af Troyes og Hinemar af Reims, Pertz. I. p. 454—456.
  2. Hans Navn ſkrives forſkjelligt: Alstagnus, Alstignus, Alstinnus, Hastingus, o. ſ. v. Det ſynes ſom om forſkjellige Navne, Halſtein, Adalſtein, Haſting have forſværet Forfatteren.
  3. Chronicon Turonense, fra 1225, hos Duchêne; Scr. rer. Norm. p. 25.
  4. Glaber Rodulphus, de pagan. plagis, hos Pertz. IX. p. 58, (fra det 11te Aarhundredes Midte).
  5. Villjam af Jumiéges (mellem 1066 og 1097) hos Duchêne, Scr. rer. Norm. p. 216—219.