Tids Forløb merkede at de ikke længer kunde holde sig, hjalp de sig uden Videre ved at byde Kongen over; de betalte 6000 Pund, deels i Guld, deels i Sølv, til Belejrerne, som nu ophævede Belejringen, sluttede Forbund med dem, og sejlede ud af Seinen til Havet igjen. Da Vintren her hindrede dem i at drage ud paa noget nyt Tog, fordeelte de sig i Vinterkvarterer i forskjellige Byer lige til henimod Paris[1].
Historien har opbevaret Navnene paa flere af de nordiske Høvdinger, der hjemsøgte Frankrige. I Spidsen for Loire-Nordmændene nævnes den af sine Vikingebedrifter i Frankrige faa berømte Hasting[2]. Hans første Angreb skal allerede have fundet Sted i 841; da, fortælles der, sejlede han op ad Loire med en stor Skare af Daner, lagde Amboise i Aske, herjede Landet mellem Loire og Cher, og belejrede endelig Tours, men Indbyggerne bragte deres Skytshelgen St. Martins Been op paa Muren, og derved bleve de Danske drevne paa Flugten med stort Tab[3]. Der er imidlertid meget, som taler forat antage dette Tog for det samme store Tog opad Loire, hvilket samtidige Annalister omtale i 843. Thi vi ville nedenfor see, at flere af den saakaldte Hastings Hovedbedrifter sættes to Aar for tidligt, ligesom hans Tilværelse i det Hele taget er mere end tvivlsom. Han nævnes ikke af de samtidige Annalister, men spiller derimod en desto større Rolle hos yngre Skribenter. Han udgives, besynderligt nok, for at være en fød Franskmand af den simpleste Herkomst, fra en Landsby i Nærheden af Troyes. Af Ærgjerrighed skal han have forsøgt sin Lykke hos Nordmændene, og snart have erhvervet stor Anseelse iblandt dem[4]. Han opfostrede, fortælles det, Kong Lodbroks Søn Bjørn Jernside, og da denne efter Landets Skik med en stor Skare tinge Mennesker ved Lodkastning var bleven nødsaget til at forlade sit overbefolkede Fædreland, fulgte Hasting med som Anfører, og samlede om sig en Mængde stridslystne Folk. Førend han viste sig i Loire, havde han herjet i Flandern, og strejfet lige op til Noyon[5]. I Aaret 843 skal han med Bjørn have hjemsøgt Paris. Men da samtidige Annalister ej vide af nogen Plyndring af Paris førend i 845, er det tydeligt at det er denne, hvortil der sigtes, og at den (ligesom Toget opad Loire) er
- ↑ Prud. af Troyes og Hinemar af Reims, Pertz. I. p. 454–456.
- ↑ Hans Navn skrives forskjelligt: Alstagnus, Alstignus, Alstinnus, Hastingus, o. s. v. Det synes som om forskjellige Navne, Halstein, Adalstein, Hasting have forsværet Forfatteren.
- ↑ Chronicon Turonense, fra 1225, hos Duchêne; Scr. rer. Norm. p. 25.
- ↑ Glaber Rodulphus, de pagan. plagis, hos Pertz. IX. p. 58, (fra det 11te Aarhundredes Midte).
- ↑ Villjam af Jumiéges (mellem 1066 og 1097) hos Duchêne, Scr. rer. Norm. p. 216–219.
