Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/454

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
426
Vikingetog.

Fra 841 af var Seinens Munding beſat med Vikingehære[1], de ſatte ſig faſt paa en liden Ø nær ved Oisſel[2], og foretoge herfra ødelæggende Plyndringer langt op i Landet. Iſær hjemſøgte de Rouen og Paris, hvilken ſidſte Stad de erobrede og mishandlede i 845, 857, 861[3]. Paa ſamme Maade ſtrejfede Loire-Nordmændene i Aarene 853, 854, 856 og 857 op til Tours, Blois, Orleans; i 865 lige til Fleury, hvis Kloſter de brændte[4]. Ikke ſjælden vovede Vikingerne ſig over fra den ene Flod til den anden og flere Mile op i Landet, udbredende Død og Ødelæggelſe hvor de kom frem. Endelig vovede de ſig ogſaa ind i Middelhavet (859—860), herjede paa Spanien og Mauritanien, plyndrede Majorca og Formentera, og ſkulle være komne til Grækenland; de løb op ad Rhonefloden, og ſloge ſin, efter at have plyndret nogle Byer og Kloſtre, ned paa Øen Camargue ved Rhonemundingen. Herfra trængte de op lige til Valence, ſiden gjorde de et Tog til Italiens Kyſt og herjede Piſa tillige med nogle andre Byer[5]. Paa ſamme Tid havde en anden Hob, beſtaaende af Daner, ſat ſig faſt i Nordfrankrige ved Mundingen af Elven Somme. Kong Karl den ſkaldede formaaede intet mod disſe talrige Sværme, der aldeles ſpillede Meſter i Landet. Han havde kun det Middel, at kjøbe den ene Sværm til at bekrige den anden. Saaledes havde han faaet det Løfte af Vikingerne i Somme, at de mod en Betaling af 3000 Pund Sølv ſkulde forjage Nordmændene i Seinen, og Karl paalagde i den Anledning en ſvær Skat, fra hvilken ikke engang Gejſtligheden blev fritagen[6]. Men Pengeſummen blev ikke ordentligt betalt, og iſtedetfor at drage mod Seine-Nordmændene, ſatte hine Vikinger over til England, hvor de indtoge Wincheſter. Herfra bleve de dog forjagede af de wesſexiſke Høvdinger, og nu endelig ſejlede de opad Seinen og begyndte at belejre Seine-Nordmændene i disſes Borg paa Øen ved Oisſel, imod at Karl forpligtede ſig til at forhøje Betalingen fra 3000 til 5000 Pund Sølv, og derhos ſende dem rigelig Tilførſel, for at de ej ſkulde plyndre. En anden Hær af Daner kom ſiden til, og forenede ſig med dem. Da de Belejrede efter en

  1. Fragm. Fontanellense, Pertz. II. 301.
  2. Prud. af Troyes. Pertz. I. 45l, 452.
  3. Rudolf af Fulda, Pertz. I. 364. Prudentius af Troyes, Perttz. I. 441, 442, 450, 454. Fragm. Fontanell. Pertz. II. 302. Hinemar af Reims, Pertz. I. 456. Chron. Nordm. Pertz. I. 533.
  4. Prudentius af Troyes, Pertz. I. 448, 449, 450. Xanten-Ann. Pertz. II. 220.
  5. Prud. af Troyes, Pertz. I. 453, 454.
  6. Om Skatten ſe Karls Edikt af Mai 861. Capitulare Carisiaci Pertz. III. 476, 477.