Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/445

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
417
Angreb paa Northumberland.

disse Tegn fulgte en stor Hungersnød. Og lidt efter dette, i det samme Aar[1], den 8de Januar, ødelagde de hedenske Mænds Herjing sørgeligen Guds Kirke i Lindisfarena-Øen ved Rov og Mandslæt“. Ved Aaret 794 fortsættes: „Hedningerne herjede i Northumberland og plyndrede Ecgferdhs Kloster ved Donmouth (eller Wearmouth); dog blev en af deres Anførere dræbt, og ligeledes bleve nogle af deres Skibe sønderbrudte ved Uvejr, saa al mange af dem druknede der, og andre vel kom levende til Stranden, men bleve strax dræbte ved Aamundingen“[2]. Den engelske Historieskriver Simeon, Munk i Durham, fra Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, omtaler vidtløftigere det samme Angreb saaledes: „Hedningerne kom fra de nordlige Egne ligesom broddede Hvepse til Britannien, strejfede om som de grimmeste Ulve, røvende, bidende, dræbende ej alene Heste, Faar og Kvæg, men ogsaa Prester, Kirketjenere, Munke og Nonner; de kom til Lindisfarena Kirke, ødelagde alt paa det jammerligste, nedtraadte Helligdommen med deres besmittede Fødder, omstyrtede Altrene, røvede alle Kirkens Skatte, dræbte nogle af Brødrene, førte andre med sig i Fangenskab, bespottede mange og slængte dem nøgne hen, og styrtede nogle ud i Havet. I 794 herjede de Kong Ecgfridhs Havn, og plyndrede Klostret ved Donmouth. Men St. Cuthbert lod dem ej slippe bort uden Straf, thi deres Anfører blev ved en grusom Død ombragt af Anglerne, og efter en kort Tids Forløb ødelagdes deres Skibe af Uvejr, hvorved flere omkom; nogle faa, der naaede Stranden, bleve dræbte uden Medlidenhed“[3].

Der er endnu opbevaret et Par Breve fra den berømte Angler Alcuin, Karl den stores Ven og Raadgiver, om denne Ødelæggelse. Han skriver i Aaret 794 til Biskop Higbald i Lindisfarne og hans Gejstlighed saaledes: „Eders Nød har bedrøvet mig saare, skjønt fraværende, nemlig at Hedningerne have besmittet Guds Helligdomme og udgydt de Helliges Blod ved Alteret, traadt de Helliges Legemer under Fødder i Kirken ligesom en Møgdynge paa Gaden. Hvad Haab kan Britanniens Kirke have, hvis St. Cuthbert med saa mange Helgener ikke forsvarer sin Kirke? – Naar Kong Karl kommer tilbage efter at have overvundet sine Fiender, ville vi med

  1. Det vil sige, i Aaret 794, da Chronisten først begynder Aaret med Marts Maaned.
  2. Monum. hist. Brit. I. p. 338.
  3. Simeon af Durham, Monum. hist. Brit. I. p. 668. Flere have i denne Høvding, som blev grusomt aflivet, villet se Ragnar Lodbrok; vore Grunde før ej at antage ham før denne have vi ovenfor anført. Simeon har, ligesom de øvrige engelske Chronister, ingen anden Kilde haft end de angels. Annaler; hvad han nævner om grusom Død m. m. er kun en Udsmykning af disses simplere Udtryk.