Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/445

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
417
Angreb paa Northumberland.

disſe Tegn fulgte en ſtor Hungersnød. Og lidt efter dette, i det ſamme Aar[1], den 8de Januar, ødelagde de hedenſke Mænds Herjing ſørgeligen Guds Kirke i Lindisfarena-Øen ved Rov og Mandſlæt“. Ved Aaret 794 fortſættes: „Hedningerne herjede i Northumberland og plyndrede Ecgferdhs Kloſter ved Donmouth (eller Wearmouth); dog blev en af deres Anførere dræbt, og ligeledes bleve nogle af deres Skibe ſønderbrudte ved Uvejr, ſaa al mange af dem druknede der, og andre vel kom levende til Stranden, men bleve ſtrax dræbte ved Aamundingen“[2]. Den engelſke Hiſtorieſkriver Simeon, Munk i Durham, fra Begyndelſen af det 12te Aarhundrede, omtaler vidtløftigere det ſamme Angreb ſaaledes: „Hedningerne kom fra de nordlige Egne ligeſom broddede Hvepſe til Britannien, ſtrejfede om ſom de grimmeſte Ulve, røvende, bidende, dræbende ej alene Heſte, Faar og Kvæg, men ogſaa Preſter, Kirketjenere, Munke og Nonner; de kom til Lindisfarena Kirke, ødelagde alt paa det jammerligſte, nedtraadte Helligdommen med deres beſmittede Fødder, omſtyrtede Altrene, røvede alle Kirkens Skatte, dræbte nogle af Brødrene, førte andre med ſig i Fangenſkab, beſpottede mange og ſlængte dem nøgne hen, og ſtyrtede nogle ud i Havet. I 794 herjede de Kong Ecgfridhs Havn, og plyndrede Kloſtret ved Donmouth. Men St. Cuthbert lod dem ej ſlippe bort uden Straf, thi deres Anfører blev ved en gruſom Død ombragt af Anglerne, og efter en kort Tids Forløb ødelagdes deres Skibe af Uvejr, hvorved flere omkom; nogle faa, der naaede Stranden, bleve dræbte uden Medlidenhed“[3].

Der er endnu opbevaret et Par Breve fra den berømte Angler Alcuin, Karl den ſtores Ven og Raadgiver, om denne Ødelæggelſe. Han ſkriver i Aaret 794 til Biſkop Higbald i Lindisfarne og hans Gejſtlighed ſaaledes: „Eders Nød har bedrøvet mig ſaare, ſkjønt fraværende, nemlig at Hedningerne have beſmittet Guds Helligdomme og udgydt de Helliges Blod ved Alteret, traadt de Helliges Legemer under Fødder i Kirken ligeſom en Møgdynge paa Gaden. Hvad Haab kan Britanniens Kirke have, hvis St. Cuthbert med ſaa mange Helgener ikke forſvarer ſin Kirke? — Naar Kong Karl kommer tilbage efter at have overvundet ſine Fiender, ville vi med

  1. Det vil ſige, i Aaret 794, da Chroniſten førſt begynder Aaret med Marts Maaned.
  2. Monum. hist. Brit. I. p. 338.
  3. Simeon af Durham, Monum. hist. Brit. I. p. 668. Flere have i denne Høvding, ſom blev gruſomt aflivet, villet ſe Ragnar Lodbrok; vore Grunde før ej at antage ham før denne have vi ovenfor anført. Simeon har, ligeſom de øvrige engelſke Chroniſter, ingen anden Kilde haft end de angelſ. Annaler; hvad han nævner om gruſom Død m. m. er kun en Udſmykning af disſes ſimplere Udtryk.