Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/444

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
416
Tidligſte Vikingetog til England.

Aar efter ældre Kilder, ſom nu for en ſtor Deel ej længer ere til, kan man ej med Vished vide, om hiin Beretning virkelig er hentet fra en ſamtidig Notits i en eller anden Kloſterdagbog, eller om den blot grunder ſig paa mundtlig Tradition. Den lyder ſaaledes: „I dette Aar (787), egtede Kong Beorhtric Eadburg, Datter af Kong Offa. I hans Dage kom allerførſt tre Nordmandsſkibe fra Heredhaland. Gerefen (Befalingsmanden) red ned til dem og vilde drive dem til Kongens Gaard, thi han vidſte ikke hvo de vare; men de dræbte ham der. Dette var de førſte, danſke Mænd tilhørende Skibe, ſom hjemſøgte England“[1]. Den ſidſte Bemerkning forudſætter allerede en ſenere Optegnelſestid, efter at flere ſaadanne Anfald havde fundet Sted, og efter at Navnet „Daner“ allerede var blevet det Fællesnavn, hvormed man i England betegnede de nordiſke Vikinger. Men Beretningen ſelv indeholder intet, ſom gjør det uſandſynligt, at den allerede kan være nedtegnet i de nærmeſte Aar efter Begivenheden. Det er i og for ſig ſelv et ſterkt Vidnesbyrd for dens Alder, at Vikingerne kaldes Nordmænd, thi denne Benævnelſe gik tidligere af Brug i England end andenſteds. Det ſaakaldte „Heredhaland“, fra hvilket disſe Nordmænd vare, er neppe noget andet end det nysnævnte Hardeland eller Hardeſysſel i Jylland, thi fra Hørdeland i Norge have vel endnu paa denne Tid ingen Englandstog fundet Sted. Da Kongens (den wesſexiſke Konges) Gaard omtales ſom liggende i Nærheden af det Sted, hvor Vikingerne landede, ſeer man allerede heraf, at dette ſkede paa Kyſten af Wesſex. Hiſtorieſkriveren Ædhelweard, der levede i Slutningen af det 10de Aarhundrede, gjentager Beretningen, og tilføjer udtrykkeligt, at det indtraf i Aaret 787, at Gerefen hed Beaduheard, og at han, da Overfaldet ſkede, juſt opholdt ſig i Dorcheſter (nær ved Portland i Dorſet); derimod kalder han, hvad der og af en Forfatter paa hans Tid er at vente, Vikingerne Daner, og nævner intet om Hardeland[2]. Et Par ſildigere Skribenter give et Udtog af Beretningen, og henføre Toget ligeledes til 787[3]. Et andet foreløbigt Slag, eller maaſkee endog det ſamme, henføres af en ſildigere Forfatter til 791. Dette Angreb var dog kun foreløbigt og havde lidet at betyde. Det førſte egentlige Hovedangreb var det ovenfor omtalte i Aaret 794 paa Northumberlands Kyſt, og ſynes ogſaa at have ſtrakt ſig til de nordligere Dele af det britiſke Øland. I Aaret 793, fortælle de angelſaxiſke Annaler, kom der forfærdelige Forvarſler over Northumberland, og ſkrækkede Folket armeligen; det var overvættes Hvirvelvinde og Lynild, og man ſaa Ilddrager flyve i Luften. Efter

  1. Monum. hist. Brit. p. 336, 337.
  2. Monum. hist. Brit. p. 509.
  3. Nemlig Florents af Worceſter, Monum. hist. Brit. p. 546, Henrik af Huntingdon, Monum. hist. Brit. p. 731.