Aar efter ældre Kilder, som nu for en stor Deel ej længer ere til, kan man ej med Vished vide, om hiin Beretning virkelig er hentet fra en samtidig Notits i en eller anden Klosterdagbog, eller om den blot grunder sig paa mundtlig Tradition. Den lyder saaledes: „I dette Aar (787), egtede Kong Beorhtric Eadburg, Datter af Kong Offa. I hans Dage kom allerførst tre Nordmandsskibe fra Heredhaland. Gerefen (Befalingsmanden) red ned til dem og vilde drive dem til Kongens Gaard, thi han vidste ikke hvo de vare; men de dræbte ham der. Dette var de første, danske Mænd tilhørende Skibe, som hjemsøgte England“[1]. Den sidste Bemerkning forudsætter allerede en senere Optegnelsestid, efter at flere saadanne Anfald havde fundet Sted, og efter at Navnet „Daner“ allerede var blevet det Fællesnavn, hvormed man i England betegnede de nordiske Vikinger. Men Beretningen selv indeholder intet, som gjør det usandsynligt, at den allerede kan være nedtegnet i de nærmeste Aar efter Begivenheden. Det er i og for sig selv et sterkt Vidnesbyrd for dens Alder, at Vikingerne kaldes Nordmænd, thi denne Benævnelse gik tidligere af Brug i England end andensteds. Det saakaldte „Heredhaland“, fra hvilket disse Nordmænd vare, er neppe noget andet end det nysnævnte Hardeland eller Hardesyssel i Jylland, thi fra Hørdeland i Norge have vel endnu paa denne Tid ingen Englandstog fundet Sted. Da Kongens (den wessexiske Konges) Gaard omtales som liggende i Nærheden af det Sted, hvor Vikingerne landede, seer man allerede heraf, at dette skede paa Kysten af Wessex. Historieskriveren Ædhelweard, der levede i Slutningen af det 10de Aarhundrede, gjentager Beretningen, og tilføjer udtrykkeligt, at det indtraf i Aaret 787, at Gerefen hed Beaduheard, og at han, da Overfaldet skede, just opholdt sig i Dorchester (nær ved Portland i Dorset); derimod kalder han, hvad der og af en Forfatter paa hans Tid er at vente, Vikingerne Daner, og nævner intet om Hardeland[2]. Et Par sildigere Skribenter give et Udtog af Beretningen, og henføre Toget ligeledes til 787[3]. Et andet foreløbigt Slag, eller maaskee endog det samme, henføres af en sildigere Forfatter til 791. Dette Angreb var dog kun foreløbigt og havde lidet at betyde. Det første egentlige Hovedangreb var det ovenfor omtalte i Aaret 794 paa Northumberlands Kyst, og synes ogsaa at have strakt sig til de nordligere Dele af det britiske Øland. I Aaret 793, fortælle de angelsaxiske Annaler, kom der forfærdelige Forvarsler over Northumberland, og skrækkede Folket armeligen; det var overvættes Hvirvelvinde og Lynild, og man saa Ilddrager flyve i Luften. Efter
