Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/443

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
415
Spaadomme om Nordmændene.

Rige ej kjendte noget til dem førend mod Slutningen af det 8de Aarhundrede, forekommer i den friſiſke Misſionær og førſte Biſkop i Münſter St. Ljudgers Levnetsbeſkrivelſe, forfattet af hans anden Eftermand, før 849. Da St. Ljudger, fortælles der, opholdt ſig paa et Sted kaldet Wirdun (nærved Delfzyl), hvor han paa ſin Fædrenegaard byggede ſig en Kirke, havde han en ængſtende Drøm, hvilken han fortalte ſin Syſter Herburg ſaaledes: „Jeg drømte at jeg faa ligeſom en Sol flygte over Havet fra Norden af, fulgt af de ſæleſte Skyer; den foer os forbi, formørkedes, og kunde ikke længer ſees i det Fjerne, medens de mørke Skyer lagde ſig ud over alle disſe Kyſtegne. Men efter lang Tids Forløb kom Solen tilbage, mindre og blegere end førhen, og jog Mørket hiinſides Havet. Idet han ſagde disſe Ord, græd han. Hans Syſter, ſom ſaa det, græd ogſaa og ſpurgte, hvad Drømmen ſkulde betyde. Han ſvarede: fra Nordmændene vil der komme haarde Forfølgelſer, truende Krige og ſtore Ødelæggelſer, ſaa at disſe herlige Kyſtegne ville komme til at henligge ſaa godt ſom ubeboelige. Dog ſkal med Herrens Biſtand Kirken faa Fred igjen, og de Ulykker, Nordmændene have tilføjet disſe Egne, ſkulle hjemſøges paa Nordmændene ſelv. Da Syſteren bedrøvet udtalte Ønſket om at Herren vilde værdiges at kalde hende hørt fra denne Verden, førend disſe Ulykker ſkulde komme, ſagde han: ſaa heldigt er det ej, thi du vil opleve denne Nød, jeg derimod vil ej komme til at ſee den. Og, lægger den gamle Forfatter til, denne Spaadom gik i Opfyldelſe. Thi i al den Tid, denne Herrens Tjener var i de Levendes Tal, var der overalt herlig Fred, ſaa at Ingen troede at disſe Egne vilde kunne lide nogen Overlaſt af Nordmændene; men efter hans Død (809) have vi næſten hvert Aar maattet døje utallige Onder af dem“. Dette Vidnesbyrd er merkeligt, thi man kan næſten ſige at det hidrører fra et Øjevidne. Gudrøds Tog 809 ſættes umiskjendeligt ſom det førſte til Frisland[1].

Forfatteren kan maaſkee tage Fejl i de nærmere Tidsbeſtemmelſer, men hans Udſagn, at man endnu paa Ljudgers Tid intet ondt ventede ſig af Nordmændene, viſer tydeligt, at de førſt henimod Slutningen af det 8de Aarhundrede kunne have begyndt deres Plyndretog.

Det er allerede ovenfor (S. 281, 360) berørt, at Nordmændenes førſte Tog til England fandt Sted under den wesſexiſke Kong Beorhtrics Regjering omtrent ved 787. Den ældſte Beretning derom, findes i de angelſaxiſke Annaler, der i det hele Tidsrum indtil Englands Erobring af Nordmannerne danner Grundlaget for ſenere engelſke Krønikeſkriveres Verker. Men da den Deel af disſe Annaler, der er bleven til ved ſukcesſive, med de omhandlede Begivenheder ſelv ſamtidige Optegnelſer, førſt begynder med Aaret 891[2], og hvad der ligger forud, er ſamlet og ført ned til dette

  1. Vita Liudgeri, hos Pertz. II. 412.
  2. Monumenta hist. Britanniæ, Fortalen S. 74.