Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/439

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
411
Halfdans Begravelſe.

da Faderen døde og han optraadte ſom den, der vilde underlægge ſig hele Norge. Da man nu af de frankiſke Annaler med Vished veed at hans Fader Gudrød eller Godfrid døde 810, og vore egne Sagaer fortælle at Halfdan da var aarsgammel, falder hans Fødſel ved 809, og han maa ved ſin Død have været henved femti Aar gammel.

Halfdan var, ſom det heder, ſaa venneſæl og aarſæl, at Efterretningen om hans Død bedrøvede alle hans Underſaatter, og at de fornemſte Mænd fra ethvert Fylke i hans Rige fordrede at hans Lig ſkulde begraves hos dem, fordi de troede at det vilde bringe Folket Velſignelſe og gode Aaringer. Man enedes tilſidſt om at dele det i fire Dele, og lade hver af dem begrave i ſit forſkjellige Landſkab. Hovedet blev højlagt i Skiringsſal paa Veſtfold, Indvoldene paa Thengilsſtad paa Hadeland, Kroppen paa Stein paa Ringerike; en Deel ſynes ogſaa at være bleven begraven paa Hedemarken[1]. Alle de over disſe Dele oprejſte Høje kaldte man Halfdanshøje, og man blotede dem i lang Tid. Halfdan blev altſaa, ligeſom hans Broder Olaf Geirſtad-Alf, efter ſin Død tilbedt ſom ſit Riges Landvætte.

Af den hele Fortælling om Halfdan faar man det Indtryk, at hans Afhængighedsforhold til Overkongerne, om det forreſten har været anerkjendt, i alle Fald maa have været meget løſt. Men disſe Overkonger maa, hvad vi allerede have paaviiſt, i denne Tid have været Sviakongerne, ikke Danekongerne. Olafs og Halfdans Levetid falder iſær ſammen med Hardeknuts aabenbart lidet anſeede og omfattende Regjering; det var førſt hans Søn Gorm og dennes Søn Harald forbeholdt at oprette Daneriget i dets egentlige Vælde. Derimod ſee vi i al denne Tid Sviakongerne i den nærmeſte Forbindelſe med den veſtfoldſke Kongeæt, ej alene i Norge, men ogſaa i Sønderjylland. Gudrøds Sønner, fordrevne fra Veſtfold af Harald og Ragnfrid, ſøge Hjelp hos Sviarne; Kong Halfdans Merkesmand Herjulf Hornbrjot flygtede til Sviakongen Anund; denne Anund tog ſelv, fordreven fra Riget, ſin Tilflugt til Kong Erik i Sønderjylland (840); og ſiden finde

  1. Beretningerne ere lidt afvigende. Snorre (Halfd. Sv. S. Cap. 9) ſiger at Liget blev flyttet til Ringerike for at begraves der, men at der indfandt ſig Mænd fra Veſtfold, Raumarike og Hedemarken, for at faa det med ſig; at det derfor blev deelt i fire Dele, men at Hovedet blev lagt ved Stein paa Ringerike. De øvrige Dele maa altſaa efter det forudſkikkede være blevne højlagte paa Veſtfold (rimeligviis i Skiringsſal), Raumarike og Hedemarken. Flatøbogens Beretn. om Halfd. Svarte Cap. 7 ſtemmer hermed, kun med Undtagelſe af at iſtf. Hedemarken ſættes Vingulmark. Fagrſkinna, ſom ovenfor er fulgt, ſiger ej i hvor mange Dele Liget blev deelt, men nævner kun Thengilsſtad, Stein og Skiringsſal, og lader de enkelte Stykker fordeles ſom oven anført. Derved komme to Stykker (Indvoldene og Kroppen) paa Hadafylke. Det maa dog ellers bemerkes, at der maa anſees noget tvivlſomt, hvorvidt Hedemarken og Raumarike virkelig løde under Halfdan ved dennes Død.