Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/435

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
407
Halfdans andet Giftermaal. Harald Haarfagre.

hvilken man havde en vidtløftig Saga[1]. Det er heller ikke uſandſynligt, at denne Saga har tillagt ham en Datter, der førſt røvedes af Hake, ſiden af Halfdan. Det er endog rimeligt, at Halfdan har giftet ſig med hende, og med hende erhvervet Ringerike og Kongsgaarden Stein, hvor hans Hoved ſiden blev højlagt. Men hvad der desuagtet gjør denne Kombination mistænkelig, er den øjenſynlige Forkjærlighed, hvormed de ſenere Konger af Harald Haarfagres Æt gjennem dette Giftermaal udledede deres Herkomſt fra Ragnar, og videre gjennem Aslaug fra Sigurd Fafnersbane. Da vi finde, at der, trods denne Forkjærlighed hvormed Kongerne og deres Venner holdt paa Nedſtammelſen fra Ragnar, dog i Landet ſelv har kunnet vedligeholde ſig en anden, beſkednere Beretning, der aldeles afſkærer Tanken om Slægtſkab med Ragnar og Sigurd, og da der, hvis dette Slægtſkab virkelig forholdt ſig rigtigt, ej kan øjnes nogen Anledning til at et Sagn, der opſtillede et langt andet Slægtſkab, kunde opkomme, medens det derimod meget let kan forſtaaes, at Kongerne, endog af politiſke Grunde, kunne have ſøgt at bringe et Sagn, der tillagde dem en mere glimrende Herkomſt, end de virkelig kunde gjøre Fordring paa, i Omløb; da vi tillige ſee et lignende Exempel paa at fordølge en mindre anſeelig Herkomſt i den Taushed, hvormed de fleſte Sagaſkrivere forbigaa Kongernes Nedſtammelſe fra Nerid Jarl: ſaa ligger den Slutning temmelig nær, at den hele Slægtrække fra Sigurd Fafnersbane gjennem Aslaug til Sigurd Orm i Øje, og videre gjennem Aslaug den yngre til Sigurd Hjort, Ragnhild og Harald Haarfagre, er en eneſte kunſtig Kombination, udtænkt af en norſk Hof-Genealogiſt, ſom derved har villet ſkaffe ſine Herrer ej alene en glimrende Herkomſt, men ogſaa Arvefordringer paa en Deel af det ragnarſke Rige ved Siden af Kongerne i Danmark og Sverige. Der er endog meget, ſom taler for at antage dette Kunſtſtykke iſtandbragt paa Island[2].

Halfdans og Helgas, eller efter den anden Beretning, Ragnhilds Søn, var den ſenere ſaa navnkundige Harald Haarfagre. Han blev, fortælles der, tidlig ſtor af Vext og ſmuk af Udvortes, en Idrætsmand, ſaare forſtandig, og meget venneſæl, baade formedelſt ſin Skjønhed og ſin Venlighed

  1. Snorres Ord: „der er en lang Saga om ham“, og den Begivenhed af hans Liv, der i Korthed berøres, at han, tolv Aar gammel, dræbte Berſerken Hildebrand, viſe med Beſtemthed, at hans Bedrifter virkelig have været forevigede i en Saga; men om denne Saga havde et hiſtoriſk Grundlag, eller kun var en af de ſædvanlige opdigtede Æventyrſagaer, er det nu naturligviis ikke muligt at komme paa Spor efter.
  2. Hvad der iſær ſynes at vidne herom, er de allerede overfor paapegede geographiſke Uſandſynligheder, deels og den Maade, hvorpaa Iisſarten beſkrives; der tales nemlig, ſom i Fridthjofs Saga, ikke om en Slæde, men om en Vogn. Og dertil bærer den hele Sammenſætning Præg af Læsning i de frankiſke Krøniker, maaſkee og i Mag. Adams Verk.