Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/434

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
406
Halfdan Svarte.

Navn Haarek Gand at gaa med hundrede Mænd over Mjøſen til Hadeland for at hente Ragnhild, Sigurd Hjorts Datter, Haarek magede det ſaaledes, at han og hans Mænd kom over Vandet til Hakes Gaard i Otten. De omringede og ſatte Ild paa den Bygning, hvor Huuskarlene laa, men brøde Hakes Sove-Skemme op, toge baade Ragnhild, Guthorm og alt det Gods, ſom var der, bort med ſig, ſatte dem i en tjeldet Vogn, og kjørte tilbage med dem over Iſen. Hake ſtod op, klædte ſig, og gik efter dem en Stund, indtil han kom til Vandet; der ſtyrtede han ſig paa ſit Sverd, og endte ſaaledes ſine Dage. Han blev højlagt paa ſamme Sted. Men Halfdan, der fra den anden Side af Vandet ſaa Vognen komme, lod ſtrax Bygdens fornemſte Mænd indbyde til Gjeſtebud, og holdt ſamme Dag Bryllup med Ragnhild[1]. Den førſte Deel af denne Fortælling indeholder flere umulige Kombinationer. Det ſtore Slag, hvortil her ſigtes, i hvilket Sigurd og Gudrød ſkulle være faldne, er det bekjendte Slag, Kejſer Arnulf leverede Nordmændene ved Löwen 891, i hvilket der virkelig faldt to nordmanniſke Konger ved Navn Sigfrid og Godfrid[2]. Disſe have vore ſenere Sagamænd trods al Tidsregning antaget for de ſamme, ſom Sigurd Orm i Øje og Gudrød, Helge hvasſes Broder. Men Adam af Bremen fortæller, at en Helge (Heiligo) efter dette Slag herſkede over Danerne[3]. Denne Helge maatte altſaa blive Helge hvasſe. Og naar hans Søn Sigurd var fød efter 891, da var der heller intet urimeligt i, at han kunde være gift med en Syſter af Thore Danmarksbot, der døde efter 930. Men at Halfdan, fød 809, og hvis Søn Harald Haarfagre døde ſom en højtbedaget Mand henved 934, ſkulde kunne være gift med Thyres Syſterdatter, er en Umulighed. Mindre uſandſynligt er det, hvad der fortælles om Helge hvasſes Giftermaal, thi ſom en Sønneſøn af Gudrød Eyſteinsſøn bliver han Nærſøſkendebarn til Gudrød Vejdekonge og kan ſaaledes meget vel have været gift med en Datter af Sigurd Orm i Øje. Det ſynes heller ikke at kunne betvivles, at der virkelig har været en Konge paa Ringerike, ved Navn Sigurd Hjort, Søn af Helge hvasſe, der udførte mange Bedrifter, og om

  1. Snorre, Halfdan Svartes Saga Cap. 5. Hr. Hauk Erlendsſøn, om Ragnars Sønner. Cap. 5. Flatøbogen, om Halfdan Svarte, Cap. 2. Hvis man her ikke ved „Hadeland“ ſkal forſtaa det til Hadafylke hørende Thoten, da blive Sagnets Angivelſer, at Ragnhild førtes fra Hadeland over Mjøſen til Hedemarken, ubegribelige. Men da vi ellers ikke finde Halfdan i ſynderlig faſt Beſiddelſe af Hedemarken, ſkulde man ſnareſt tro at Sagnet i ſin ældſte Form har henlagt Halfdans Opholdsſted, da denne Begivenhed foregik, til Hadeland, og ladet ham ſpejde over Randsfjorden. Ordet „Vogn“ iſtf. „Slæde“ er ogſaa mistænkeligt.
  2. Fulda-Annalerne, hos Pertz, Monum. hist. Germ. I. p. 408. Adam Brem. I. 49.
  3. Adam. Brem. I. 50.