Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/429

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
401
Eidſiva-Lagen.

landet at gjøre. Samme Høſt blev han i et Gilde paa Vingulmark overfalden af Gandalfs Sønner, Hyſing og Helſing[1]. Han fik netop Tid til at væbne ſig med ſine Hirdmænd og gaa ud i Gaarden med dem; men Overmagten var for ſtor, han miſtede mange Folk og maatte tilſidſt flygte til Skoven. Dog ſamlede der ſig ſnart igjen ſaa mange Folk til ham, at han kunde tage Hevn for Overfaldet[2]. Hyſing og Helſing faldt; den tredie Broder, ved Navn Hake, flygtede til Alfheime, og Halfdan underkaſtede ſig nu hele Vingulmark.

Om Halfdan heder det, at han var en forſtandig Mand, der elſkede Sandhed, Ret og Billighed, at han faſtſatte Love, overholdt dem ſelv, nødſagede alle til at overholde dem, og, for at Overmod ej ſkulde krænke dem, ſelv indrettede Saktal og beſtemte Bøder for enhver efter hans Fødſel og Stilling. Disſe Love dannede tilſammen den ſaakaldte Sefs-Lag, Heidſævis- eller Eidſiva-Lag[3]. For at forſtaa, hvad denne Foranſtaltning af Halfdan havde at betyde, maa man erindre, hvad der ovenfor (S. 98—100) er anført om Foreninger af enkelte Fylker til et fælles Hovedthing. Ligeſom Gulathinget i Førſtningen kun var fælles Hovedthing ſer de tre veſtlige Fylker Fjordene, Sogn og Hordeland, men ſiden for alle Fylkerne ligefra Søndmøre til Agder foruden nogle Oplands-Diſtrikter, ſaaledes er det at anſee ſom viſt, at de indre oplandſke Fylker fra de ældſte Tider af have dannet en Forening, der maaſkee i Førſtningen omfattede Raumsdal, Gudbrandsdalen og Hedemarken, men ſidenefter, da Raumerne ogſaa havde faaet Overhaand i Raumarike og længere mod Sydveſt, medens Raumsdal blev dragen over i de nordenfjeldſke Forbindelſer, indſkrænkede ſig til den egentlige Kjerne af Oplandene eller Fylkerne rundt om Mjøſen, nemlig Heina-, Hada- og Rauma-Fylke[4]. Som fælles Thingſted for Beboerne af disſe Fylker kunde intet være belejligere, end Heredet Eid (det nuværende Eidsvold Preſtegjeld) ſtrax ſøndenfor Mjøſen, ved Vormen. Her finde vi ogſaa allerede langt op i Tiden Eidsvold

  1. De kaldes i Flatøbogens Fortælling om Halfdan (Cap. 2) „Hyſing og Hake“. Hake var den tredie Broder, ſom nedenfor omtales. Dog heder det, hvor Slaget ved Øjeren omtales, at Hyſing og Helſing faldt, men Hake flygtede. Hake maa paa førſte Sted være en Skrivfejl for Helſing.
  2. Efter Snorre, Halfd. Sv. Saga Cap. 4 faldt Halfdans Foſterfader Ølver den ſpake ved dette Overfald; efter Flatøbogens Beretning, Cap. 2, var det Ølver, der bragte Halfdan Hjelpetropper.
  3. Snorre, Halfdan Sv. Saga, Cap. 7. Flatøbogens Fortælling, Cap. 3., jvfr. Snorre, Haakon den Godes Saga, Cap. 11.
  4. Da det ſynes, ſom om Halfdan ogſaa har beſiddet Vermeland eller idetmindſte en Deel deraf, rimeligviis den nordligſte, har vel ogſaa dette ſom et Opland eller Tilbehør varet inddraget i Foreningen.

Munch. Det norſke Folks Hiſtorie. I.