Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/429

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
401
Eidsiva-Lagen.

landet at gjøre. Samme Høst blev han i et Gilde paa Vingulmark overfalden af Gandalfs Sønner, Hysing og Helsing[1]. Han fik netop Tid til at væbne sig med sine Hirdmænd og gaa ud i Gaarden med dem; men Overmagten var for stor, han mistede mange Folk og maatte tilsidst flygte til Skoven. Dog samlede der sig snart igjen saa mange Folk til ham, at han kunde tage Hevn for Overfaldet[2]. Hysing og Helsing faldt; den tredie Broder, ved Navn Hake, flygtede til Alfheime, og Halfdan underkastede sig nu hele Vingulmark.

Om Halfdan heder det, at han var en forstandig Mand, der elskede Sandhed, Ret og Billighed, at han fastsatte Love, overholdt dem selv, nødsagede alle til at overholde dem, og, for at Overmod ej skulde krænke dem, selv indrettede Saktal og bestemte Bøder for enhver efter hans Fødsel og Stilling. Disse Love dannede tilsammen den saakaldte Sefs-Lag, Heidsævis- eller Eidsiva-Lag[3]. For at forstaa, hvad denne Foranstaltning af Halfdan havde at betyde, maa man erindre, hvad der ovenfor (S. 98–100) er anført om Foreninger af enkelte Fylker til et fælles Hovedthing. Ligesom Gulathinget i Førstningen kun var fælles Hovedthing ser de tre vestlige Fylker Fjordene, Sogn og Hordeland, men siden for alle Fylkerne ligefra Søndmøre til Agder foruden nogle Oplands-Distrikter, saaledes er det at ansee som vist, at de indre oplandske Fylker fra de ældste Tider af have dannet en Forening, der maaskee i Førstningen omfattede Raumsdal, Gudbrandsdalen og Hedemarken, men sidenefter, da Raumerne ogsaa havde faaet Overhaand i Raumarike og længere mod Sydvest, medens Raumsdal blev dragen over i de nordenfjeldske Forbindelser, indskrænkede sig til den egentlige Kjerne af Oplandene eller Fylkerne rundt om Mjøsen, nemlig Heina-, Hada- og Rauma-Fylke[4]. Som fælles Thingsted for Beboerne af disse Fylker kunde intet være belejligere, end Heredet Eid (det nuværende Eidsvold Prestegjeld) strax søndenfor Mjøsen, ved Vormen. Her finde vi ogsaa allerede langt op i Tiden Eidsvold

  1. De kaldes i Flatøbogens Fortælling om Halfdan (Cap. 2) „Hysing og Hake“. Hake var den tredie Broder, som nedenfor omtales. Dog heder det, hvor Slaget ved Øjeren omtales, at Hysing og Helsing faldt, men Hake flygtede. Hake maa paa første Sted være en Skrivfejl for Helsing.
  2. Efter Snorre, Halfd. Sv. Saga Cap. 4 faldt Halfdans Fosterfader Ølver den spake ved dette Overfald; efter Flatøbogens Beretning, Cap. 2, var det Ølver, der bragte Halfdan Hjelpetropper.
  3. Snorre, Halfdan Sv. Saga, Cap. 7. Flatøbogens Fortælling, Cap. 3., jvfr. Snorre, Haakon den Godes Saga, Cap. 11.
  4. Da det synes, som om Halfdan ogsaa har besiddet Vermeland eller idetmindste en Deel deraf, rimeligviis den nordligste, har vel ogsaa dette som et Opland eller Tilbehør varet inddraget i Foreningen.

Munch. Det norske Folks Historie. I.