derover. Men da Sigtrygg, en Søn af den forhen omtalte Eystein Høgnesøn, spurte dette, gik han fra Hedemarken, hvor han opholdt sig, imod Halfdan, thi ogsaa han havde tidligere underkastet sig Raumarike eller en Deel deraf. Det kom til et Slag, hvori Sigtrygg faldt, truffett af en Piil under den venstre Arm. Halfdan underlagde sig nu Fylket, men havde aldrig saa snart forladt det og var dragen til Vestfold igjen, førend Sigtryggs Broder Eystein, ligeledes Konge paa Hedemarken, kom til Raumarike med en Hær, og lagde store Stykker af det under sig. Halfdan ilede tilbage, og slog Eystein først paa Raumarike, siden i Hedemarken, hvorhen han forfulgte ham. Eystein tog nu sin Tilflugt til Gudbrand Herse i Gudbrandsdalene. Her fik han Hjelpetropper, og drog med disse om Vintren til Hedemarken, hvor Halfdan just opholdt sig paa Helge-Øen i Mjøsen. Det kom til et Slag mellem dem, i hvilket Halfdan sejrede Guthorm, Gudbrand Herses haabefulde Søn, faldt, og Eystein maatte atter flygte til Gudbrandsdalene. Han sendte nu sin Frænde Hallvard Skalk ud til Halfdan for at bede om Fred. Denne fik han ogsaa for Frændskabs Skyld, og dertil Halvdelen af Hedemarken, men kun som Halfdans Underkonge. Halfdan lagde derpaa Thoten, Land og Hadeland under sig, og var nu en mægtig Konge[1].
Paa denne Tid herskede i Sogn en Konge ved Navn Harald Guldskegg. Han var gift med Salvar, en Datter af Hundolf Jarl paa Gaule[2]. Han havde to Døttre, af hvilke den ene, der undertiden kaldes Ragnhild, undertiden Thora[3], blev gift med Halfdan. Hun og Halfdan havde en Søn, hvilken Morfaderen gav sit Navn, og opfødte ham hos sig i Sogn. Da han selv var gammel og sønneløs, tog han ham i Søns Sted, og da han var 10 Aar gammel, lod han ham tage til Konge som sin Efterfølger. Strax derpaa døde først Harald den gamle, derpaa Ragnhild, og endelig Harald den unge efter hverandre. Halfdan var saaledes Arving til Sogn efter sin Søn. Han begav sig ogsaa strax derhen med en betydelig Hær, og blev uden nogen Modsigelse tagen til Konge. Til Jarl over Fylket satte han Hundolfs Søn, sin afdøde Hustrus Morbroder, Atle den Mjove (smale) fra Gaule. Han var, en meget god Ven af Halfdan, eg skulde nu som Jarl i Sygnafylke dømme Landslov der og oppebære Skatter i Kongens Navn[4].
Halfdan havde paa denne Maade været heldig nok til at faa Fodfæste i en Deel af det Nordenfjeldske, der hidtil havde haft saa lidet med Østlan-
