Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/427

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
399
Halfdan Svarte.

Kongetitel og forreſten nydt Anſeelſe blandt ſine nærmeſte Omgivelſer. Som hans Søn og Efterfølger nævnes Ragnvald med det beſynderlige Tilnavn heiðumhærri[1]. Han var, heder det, Konge paa Veſtfold, eller maaſkee rettere paa Grenland[2], men ellers veed man intet om ham, og man maa formode at han aldrig vilde have været nævnt, hvis det ikke tilfældigviis var ham, til hvem Skalden Thjodolf digtede ſit Ynglingatal og derved reddede hans Navn fra at gaa i Forglemmelſe. Man maa ligeledes formode, at hans Beſiddelſer efter hans Død tilfaldt Halfdan Svarte[3].

6. Halfdan Svarte.

Med Halfdan Svarte begynder et nyt Afſnit i den veſtfoldſke Kongeæts Hiſtorie. Vi finde den ikke længer i etſlags Fællesbeſiddelſe af Veſtfold og Sønderjylland, men derimod deelt i to Linjer, hvoraf den ene udelukkende tilhører Norge, den anden udelukkende tilhører Danmark; den førſte, der ſtadigt tiltager i Magt og Anſeelſe, indſkrænker ſin Virkekreds til Norge, men erhverver ogſaa Overherredømmet i dette Land, medens den anden, løsreven fra Forbindelſen med Moderlandet, omſider maa bukke under for de rette Danekongers Overmagt.

Halfdan Svarte var, ſom ovenfor nævnt, en Søn af Gudrød og dennes anden nødtvungne Huſtru Aaſa, Datter af Harald den granraude, Konge paa Agder. Ved Faderens Drab var han ifølge vore egne Sagaer kun eet Aar gammel, og blev ſtrax af ſin Moder bragt til Agder, hvor hun opdrog ham, og hvor han, ſom det fortælles, i ſit 19de Aar ſelv tog ved Kongedømmet. Da der ſenere tales om uafhængige Konger paa Agder[4], maa man formode at Halfdans ſaakaldte Kongedømme kun har udgjort den øſtlige Deel, eller maaſkee endog blot beſtaaet i endeel Odelsgods. Han gik ſtrax, ſom vi have ſeet, til Veſtfold, hvor hans Broder Olaf maatte ſkifte Riget med ham og kun beholdt den ſydligſte Deel. Derfra hjemſøgte han Kong Gandalf paa Vingulmark, og nødte ham efter mange Fegtninger, hvori Lykken var forſkjellig, til at indgaa et Forlig, hvorved han afſtod Halvdelen af Vingulmark til Halfdan Rimeligviis opgav Gandalf ogſaa ved ſamme Lejlighed ſine Fordringer paa Raumarike, ſom han og hans Fader Alfgeir tidligere havde underkaſtet ſig, og Halfdan drog derop for at gjøre ſig til Herre

  1. Dette Ord betyder ligefrem „højere end Heider (Bjerge)“. Den nærmere Betydning deraf eller Anledning dertil kjendes ej.
  2. Snorre Yngl. Saga Cap. 55.
  3. Da Halfdans Hoved eller i alle Fald en Deel af hans Legeme blev begraven i Skiringsſal, maa han ved ſin Død have beſiddet det; og dog var det juſt Skiringsſal, ſom havde tilhørt Olaf Geirſtad-Alf.
  4. Snorre, Harald Haarf. S. Cap. 19.