Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/425

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
397
Olaf Geirſtad-Alf.


Blandt de unavngivne Sønner af Gudrød, der tildeels regjerede ſammen med deres Broder Erik den ældre, deels forjagedes fra hans Rige, maa ogſaa den ovenfor omtalte, i vore Sagaer bekjendte Olaf have været. Det er allerede ovenfor viiſt, at han af hele ſit Fædrenerige i Norge kun havde beholdt Veſtfold med Veſtmare tilbage, og at han ſiden endog blev fordreven herfra af ſine Frænder, Harald og Ragnfrid, og nødſaget til at opholde ſig hos Sviarne. Da Gudrøds Sønner atter ſamlede Folk og forjoge Harald og Ragnfrid, har Olaf upaatvivleligt været med, thi det heder udtrykkeligt i Ynglingaſaga at han var mægtig og en ſtor Hærmand, og dette var næſten den eneſte Leilighed han havde til at erhverve Magt og lægge Krigerſkhed for Dagen, efterſom han ellers ſkal have tilbragt ſin Tid i Fred. Han maa ganſke viſt have været en af dem, der efter 817 bleve fordrevne fra Sønderjylland. Idetmindſte hører man i de frankiſke Annaler fra 827 af ikke mere om andre Gudrøds Sønner ſom Konger i Sønderjylland, end Erik. I dette Aar blev Olafs Beſiddelſer i Norge end mere beklippede. Thi hans yngſte Broder Halfdan, der hidtil havde opholdt ſig paa Agder, nøjede ſig, da han var 18 Aar gammel (827) ikke med at faa Kongedømmet her, men begav ſig ogſaa til Veſtfold, og nødſagede Olaf til at dele med ham, ſaaledes at han ſelv fik den øſtlige eller nordlige Deel, medens Olaf kun beholdt den veſtlige eller ſydlige tilbage. Da Halfdan ſiden, ſom vi nedenfor ville ſee, underkaſtede ſig baade Vingulmark og ſit Fædrenerige paa Oplandene, og følgelig ſtrax maa være optraadt ſom en mægtig og anſeet Kriger, kan man neppe antage andet end at han ogſaa, hvis han havde villet, kunde have forjaget Olaf, og at denne, uagtet det ikke udtrykkeligt ſiges, kun af hans Godhed og mod at underkaſte ſig ham bar faaet Tilladelſe til at beholde den ſydligſte Deel af Veſtfold[1]. Aarſagen, hvorfor Olaf fik denne Deel, var vel iſær den, at han foruden ſin Fædrenearv ogſaa havde erhvervet Grenland, og at han helſt ønſkede den Deel af Veſtfold, der laa Grenland nærmeſt[2].

Olaf havde ſin Bolig paa Geirſtad i Skiringsſal. Han beſkrives ſom en ſtor og ſmuk Mand, der ſynes at have været meget yndet af ſine Undergivne. Der fortælles at han engang drømte, at en ſtor, ſort og fæl Oxe

  1. I Flatøbogens Beretning om Halfdan Svarte (Fornm. S. X. S. 169) ſtaar der udtrykkeligt, at Halfdan „gav ſin Broder Olaf Veſtfold“.
  2. At det maa have været ved Arv fra Nerid Jarl at Olaf og Halfdan erhvervede Grenland, have vi ovenfor (S. 343) allerede antydet. Enten maa nu Olaf ſelv have været gift med en Datter af ham, eller, hvad der er end rimeligere, har Gudrød Vejdekonge været gift med en Datter af ham efter ſin førſte Huſtrus Død. Det heder i en egen Beretning om Olaf i Flatøbogen (Fornm. Søgur X. S. 209), at han herſkede over to Fylker, Upſa og Veſtmare; men dette er kun en Miſforſtaaelſe af Ordet ofsa (mægtigt) i Thjodolfs Vers (Yngl. S. Cap. 54).