Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/419

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
391
Konger i Sønderjylland. Harald.

Grændſe mellem begge Riger. Med andre Ord, Heming afſtod alle Fordringer paa Nordalbingen og Abotriternes Land, og erkjendte ſaaledes ſin Svaghed lige overfor Kejſeren[1].

Aaret derefter døde Heming (812), og der opſtod en Strid om hans Rige mellem Sigfrid, en Frænde af Gudrød, og Anulo, en Frænde af en Harald, der ogſaa havde været Konge, rimeligviis mellem den ældre Sigfrid og Gudrød. De leverede hinanden et Slag og faldt begge, dog erklærede Sejren ſig for Anulos Tilhængere, der gjorde hans Brødre, Harald og Ragnfrid, til Konger. I dette Slag ſkulle 10940 Mænd være faldne. Harald og Ragnfrid ſendte ſtrax et Geſandtſkab til Kejſeren for at bede om at Freden maatte blive fornyet og deres Broder Heming udleveret, han maa altſaa have opholdt ſig ſom Gisſel hos Kejſeren[2]. Denne ſendte ogſaa det følgende Aar fra Rigsmødet i Achen 16 fornemme Franker og Saxer, der paa det beſtemte Sted ved Grændſen mod Nordmændenes Rige mødte ligeſaa mange af Danernes Høvdinger, og overleverede dem Heming, medens Freden bekræftedes med Eder paa begge Sider. Kongerne vare imidlertid ikke ſelv tilſtede, men havde begivet ſig med en Hær til Veſtfold, hvis Beboere og Høvdinger ej vilde underkaſte ſig dem. Det ſkal ogſaa have lykkets dem at betvinge Veſtfold, men da de vare komne igjen fra dette Tog og havde faaet deres Broder tilbage, bleve de angrebne af Gudrøds Sønner, der vare fordrevne fra deres Fædrenerige og en Tidlang havde

  1. Einhards Annaler, hos Pertz. I. S. 198, 199. Her anføres Navnene paa de 12 Mænd, der fra hver Side fremmødte og ſluttede Freden. De danſke (ɔ: Hemings) Udſendinger vare: Hemings Brødre Hancwin (d. Haakon) og Angandeo (Angantyr), Osfrid (Aasfrid) med Tilnavnet Turdimule,Warſtein, Suomi (dette Navn ſynes forvanſket), Urm, (Orm) Osfrid Søn af Heiliga (Aasfred Helgeſøn), Osfrid af Sconaowe (Aasfred fra Skaane), Hebbi (Ebbe?) og Aowin (Eivind?). Navnene ere af Einhard gjengivne i den frankiſke Form, deraf deres Afvigelſer fra den oldnorſke. Fredsvilkaarene nævnes ej udtrykkeligt, men man ſeer dog af de følgende Efterretninger, at Nordmannakongen opgav Fordringer paa Nordalbingen, og fandt ſig i at erkjende Eideren ſom Rigsgrændſe. Man har og et Diplom af Ludvig den Fromme fra Aaret 834, hvor det udtrykkeligt heder, at Kejſer Karl befriede Nordalbingen fra det Trældomsaag, under hvilket det i 7 Aar (nemlig fra 801 til 811) havde ſukket, og overlod Grev Egbert (ſe ovf.) at forſvare det mod Barbarerne. (l’agi Crit. III. p. 462). Mag. Adam af Bremen ſiger udtrykkeligt (I. 16), at Heming Ved Fredsſlutningen erkjendte Eideren ſom Rigets Grændſe.
  2. Einhards Annaler, Pertz. I. p. 199, 200. Mag. Adam af Bremen I. 17. Sigfrid forvexles af Saxo (9de B. S. 439—41) med Sigurd Ring. Navnet Anulo er beſynderligt. Saxo har aabenbart taget det for etſlags overſat latiniſeret Form af „Ring“ (lat. Annulus) ſiden han lader ſin Sigurd Ring kæmpe med „Ringo“. Dog kunde man og her tænke ſig et nordiſk Navn, ſom „Aale“ (f. Anli, ſaxiſk Anlo) ligeſom „Aalaf“ iſtf. „Olaf“ (Anláf).