Grændse mellem begge Riger. Med andre Ord, Heming afstod alle Fordringer paa Nordalbingen og Abotriternes Land, og erkjendte saaledes sin Svaghed lige overfor Kejseren[1].
Aaret derefter døde Heming (812), og der opstod en Strid om hans Rige mellem Sigfrid, en Frænde af Gudrød, og Anulo, en Frænde af en Harald, der ogsaa havde været Konge, rimeligviis mellem den ældre Sigfrid og Gudrød. De leverede hinanden et Slag og faldt begge, dog erklærede Sejren sig for Anulos Tilhængere, der gjorde hans Brødre, Harald og Ragnfrid, til Konger. I dette Slag skulle 10940 Mænd være faldne. Harald og Ragnfrid sendte strax et Gesandtskab til Kejseren for at bede om at Freden maatte blive fornyet og deres Broder Heming udleveret, han maa altsaa have opholdt sig som Gissel hos Kejseren[2]. Denne sendte ogsaa det følgende Aar fra Rigsmødet i Achen 16 fornemme Franker og Saxer, der paa det bestemte Sted ved Grændsen mod Nordmændenes Rige mødte ligesaa mange af Danernes Høvdinger, og overleverede dem Heming, medens Freden bekræftedes med Eder paa begge Sider. Kongerne vare imidlertid ikke selv tilstede, men havde begivet sig med en Hær til Vestfold, hvis Beboere og Høvdinger ej vilde underkaste sig dem. Det skal ogsaa have lykkets dem at betvinge Vestfold, men da de vare komne igjen fra dette Tog og havde faaet deres Broder tilbage, bleve de angrebne af Gudrøds Sønner, der vare fordrevne fra deres Fædrenerige og en Tidlang havde
- ↑ Einhards Annaler, hos Pertz. I. S. 198, 199. Her anføres Navnene paa de 12 Mænd, der fra hver Side fremmødte og sluttede Freden. De danske (ɔ: Hemings) Udsendinger vare: Hemings Brødre Hancwin (d. Haakon) og Angandeo (Angantyr), Osfrid (Aasfrid) med Tilnavnet Turdimule,Warstein, Suomi (dette Navn synes forvansket), Urm, (Orm) Osfrid Søn af Heiliga (Aasfred Helgesøn), Osfrid af Sconaowe (Aasfred fra Skaane), Hebbi (Ebbe?) og Aowin (Eivind?). Navnene ere af Einhard gjengivne i den frankiske Form, deraf deres Afvigelser fra den oldnorske. Fredsvilkaarene nævnes ej udtrykkeligt, men man seer dog af de følgende Efterretninger, at Nordmannakongen opgav Fordringer paa Nordalbingen, og fandt sig i at erkjende Eideren som Rigsgrændse. Man har og et Diplom af Ludvig den Fromme fra Aaret 834, hvor det udtrykkeligt heder, at Kejser Karl befriede Nordalbingen fra det Trældomsaag, under hvilket det i 7 Aar (nemlig fra 801 til 811) havde sukket, og overlod Grev Egbert (se ovf.) at forsvare det mod Barbarerne. (l’agi Crit. III. p. 462). Mag. Adam af Bremen siger udtrykkeligt (I. 16), at Heming Ved Fredsslutningen erkjendte Eideren som Rigets Grændse.
- ↑ Einhards Annaler, Pertz. I. p. 199, 200. Mag. Adam af Bremen I. 17. Sigfrid forvexles af Saxo (9de B. S. 439–41) med Sigurd Ring. Navnet Anulo er besynderligt. Saxo har aabenbart taget det for etslags oversat latiniseret Form af „Ring“ (lat. Annulus) siden han lader sin Sigurd Ring kæmpe med „Ringo“. Dog kunde man og her tænke sig et nordisk Navn, som „Aale“ (f. Anli, saxisk Anlo) ligesom „Aalaf“ istf. „Olaf“ (Anláf).
