Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/418

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
390
Gudrøds Sønner.

Skattehistorier synes derfor nærmest at tilhøre Gautreks-Sagnet At den besynderlige Skat, der ifølge Saxo skal være paalagt Friserne, ligeledes snarere tilhører Æventyret om Gautrek, end Sagnet om Gudrød, bliver derved sandsynligt.

5. Gudrøds nærmeste Efterfølgere.


Gudrøds overlegne Fremtræden synes at have været en overspændt Kraftanstrengelse, thi efter hans Død see vi tydeligt en Slappelse at indtræde. Hans nærmeste Efterfølgere optræde ikke paa langt nær med den Myndighed, som han. De tabe endog flere Besiddelser, de stride med hinanden indbyrdes, og Riget adsplittes. Ynglingasaga og vore øvrige Sagaer og Slægtregistre tillægge ham kun to Sønner, Olaf, der ved hans Død var tyve Aar gammel, og Halfdan, der kun var aarsgammel. Olaf tog Kongedømmet efter Faderen, medens Aasa tog Halfdan med sig til Agder, hvor han blev opdragen[1]. Men det siges udtrykkeligt, at Olaf kun herskede over Vestfold – heri dog iberegnet Vestmare – eftersom Alfgeir, Konge i Alfheime, underkastede sig hele Vingulmark, satte sin Søn Gandalf til Konge derover, og derpaa i Forening med denne erobrede det meste af Raumarike; Eystein Høgnesøn, Sønnesøn af Eystein illraade[2], underlagde sig hele Hedemarken med Soløer, Thoten og Hadeland; Aasa herskede i Halfdans Navn over Agder, medens Sviakongen, sandsynligviis Bjørn Jernside eller hans nærmeste Efterfølger, inddrog Vermeland og, som vi ovenfor have nævnt, optraadte som Overkonge i Norden. Besiddelserne i Sønderjylland tilfaldt, som vi have seet, heller ikke Olaf, men derimod Heming, Gudrøds Brodersøn, og denne lod sig det først og fremst være magtpaaliggende at slutte Fred med Kejseren. De frankiske Annalister omtale endnu flere Brødre, af hvilke de dog kun navngive een, nemlig Erik.

Hemings Fredsslutning med Kejseren omtales omstændeligt i de frankiske Annaler. Tolv Udsendinger fra hver af Parterne mødte om Vaaren 811 ved Eideren, og besvore Freden, ved hvilken Eideren erkjendtes som

  1. Snorre, Yngl. Saga Cap. 54. Halfd. Sv. Saga Cap. 1. Flatøbogen, om Olaf Geirstad-Alf, Fornm. sögur i 10de B. S. 209. Hr. Hauk Erlendssøn om Uppl. Konger, Fornaldar s. II. S. 106.
  2. Eystein Høgnesøn nævnes i Hr. Hauk Erlendssøns Fortælling om Uppl. Konger, saavelsom i Flatøbogens Beretning om Olaf Geirstad-Alf. Yngl. Saga har derimod istedetfor Eystein Høgnesøn „Høgne, Søn af Kong Eystein den onde“, hvilket ikke kan bestaa med Tidsregningen.