Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/415

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
387
Gudrød Vejdekonge.

Heming, der efterfulgte ham i Regjeringen, viſte et fredeligere Sindelag. Han ſluttede endnu ſamme Høſt en Vaabenſtilſtand med Kejſeren, og det aftaltes, at der næſte Vaar ſkulde holdes et Møde af Befuldmægtigede fra begge Sider, for at ſlutte en varig Fred. Kejſeren kunde ſaaledes drage hjem igjen[1].

Uagtet det øjenſynligt var Gudrød, ſom havde foranſtaltet det ſtore Tog til Frisland og derfor ogſaa kaldes Friſernes Herre, ſynes det dog, ſom om han enten ikke ſelv har været med, eller ogſaa begivet ſig hjem tidligere end de øvrige, for at drive paa nye og ſtørre Udruſtninger. Saxo, der paa ſin ſædvanlige unøjagtige Maade fortæller om hans tidligere Krige, der ſkulle have gaaet ud paa hverken mere eller mindre end at erobre hele Saxland, omtaler vidtløftigt Toget mod Frisland, og beſkriver den ſæregne Maade, paa hvilken Friſerne maatte betale Skat, Der indrettedes, ſiger han, et Huus, 240 Fod langt, inddeelt i 12 lige ſtore Rum; i det inderſte af dette ſad den kongelige Skatteforvalter, i det yderſte fremlagdes et rundt Skjold. Mod dette Skjold maatte enhver, der ſkulde betale Skat, lade ſin Penning falde. Gav den ſaa ſterk Klang i Skjoldet at Skatteforvalteren kunde høre det i den anden Ende af Bugningen, blev den tagen for god, hvis ikke, da blev den nok tagen til Indtægt, men regnedes ikke ind i den Sum, ſom ſkulde udredes. Paa den Maade kom mangen en til at betale en heel Mængde Penge, førend han kunde fyldeſtgjøre Forvalteren[2].

De nærmere Omſtændigheder ved Gudrøds Død beſkrives noget forſkjelligt. Ynglingaſagas Beretning, der ſtøtter ſig til indenlandſke Sagn og Thjodolfs Ynglingatal, maa viſtnok være den paalideligſte, ligeſom den er den omſtændeligſte, og tillige meddeler Oplysning om hans ſidſte Bedrifter i Hjemmet. Den luder ſaaledes[3]: „Da hans førſte Huſtru Alfhild var død, ſendte han ſine Mænd veſter til Kong Harald den granraude paa Agder for i hans Navn at bejle til dennes Datter Aaſa; men Harald ſagde nej, og Sendemændene droge tilbage og fortalte Kongen, hvorledes deres Ærende var løbet af. En Stund efter ſatte Gudrød Skibe i Sø, drog med en ſtor Styrke ud paa Agder, kom uventet til Kong Haralds Gaard og gjorde Landgang. Da Harald blev var, at en Hær var kommen paa Gaarden, gik han ud med den Styrke, han havde, og gav ſig i Kamp. Men Folkemonen var for ſtor; Harald faldt med ſin Søn Gyrd, og Gudrød gjorde et ſtort Bytte; han førte ogſaa Aaſa med ſig, og holdt Bryllup med hende. De havde en Søn ved Navn Halfdan. Da han var et Aar gammel, drog

  1. Einhards Annaler hos Pertz. I. 197, 198„ Einhard, Karl den Stores Liv, Cap. 14. Pertz. II. 450. Enhard af Fulda, Pertz. I. 354, 355. Regino, hos Pertz. I. 564, 565 Chron. Moisſiac. hos Pertz. II. 258
  2. Saxo, 8de B., S. 437, 438.
  3. Ynglingaſaga, Cap. 54.