Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/415

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
387
Gudrød Vejdekonge.

Heming, der efterfulgte ham i Regjeringen, viste et fredeligere Sindelag. Han sluttede endnu samme Høst en Vaabenstilstand med Kejseren, og det aftaltes, at der næste Vaar skulde holdes et Møde af Befuldmægtigede fra begge Sider, for at slutte en varig Fred. Kejseren kunde saaledes drage hjem igjen[1].

Uagtet det øjensynligt var Gudrød, som havde foranstaltet det store Tog til Frisland og derfor ogsaa kaldes Frisernes Herre, synes det dog, som om han enten ikke selv har været med, eller ogsaa begivet sig hjem tidligere end de øvrige, for at drive paa nye og større Udrustninger. Saxo, der paa sin sædvanlige unøjagtige Maade fortæller om hans tidligere Krige, der skulle have gaaet ud paa hverken mere eller mindre end at erobre hele Saxland, omtaler vidtløftigt Toget mod Frisland, og beskriver den særegne Maade, paa hvilken Friserne maatte betale Skat, Der indrettedes, siger han, et Huus, 240 Fod langt, inddeelt i 12 lige store Rum; i det inderste af dette sad den kongelige Skatteforvalter, i det yderste fremlagdes et rundt Skjold. Mod dette Skjold maatte enhver, der skulde betale Skat, lade sin Penning falde. Gav den saa sterk Klang i Skjoldet at Skatteforvalteren kunde høre det i den anden Ende af Bugningen, blev den tagen for god, hvis ikke, da blev den nok tagen til Indtægt, men regnedes ikke ind i den Sum, som skulde udredes. Paa den Maade kom mangen en til at betale en heel Mængde Penge, førend han kunde fyldestgjøre Forvalteren[2].

De nærmere Omstændigheder ved Gudrøds Død beskrives noget forskjelligt. Ynglingasagas Beretning, der støtter sig til indenlandske Sagn og Thjodolfs Ynglingatal, maa vistnok være den paalideligste, ligesom den er den omstændeligste, og tillige meddeler Oplysning om hans sidste Bedrifter i Hjemmet. Den luder saaledes[3]: „Da hans første Hustru Alfhild var død, sendte han sine Mænd vester til Kong Harald den granraude paa Agder for i hans Navn at bejle til dennes Datter Aasa; men Harald sagde nej, og Sendemændene droge tilbage og fortalte Kongen, hvorledes deres Ærende var løbet af. En Stund efter satte Gudrød Skibe i Sø, drog med en stor Styrke ud paa Agder, kom uventet til Kong Haralds Gaard og gjorde Landgang. Da Harald blev var, at en Hær var kommen paa Gaarden, gik han ud med den Styrke, han havde, og gav sig i Kamp. Men Folkemonen var for stor; Harald faldt med sin Søn Gyrd, og Gudrød gjorde et stort Bytte; han førte ogsaa Aasa med sig, og holdt Bryllup med hende. De havde en Søn ved Navn Halfdan. Da han var et Aar gammel, drog

  1. Einhards Annaler hos Pertz. I. 197, 198„ Einhard, Karl den Stores Liv, Cap. 14. Pertz. II. 450. Enhard af Fulda, Pertz. I. 354, 355. Regino, hos Pertz. I. 564, 565 Chron. Moissiac. hos Pertz. II. 258
  2. Saxo, 8de B., S. 437, 438.
  3. Ynglingasaga, Cap. 54.