nærmelser, som vare ham tilføjede; at Abotriterne først havde brudt Freden (en Fredsslutning havde altsaa fundet Sted), og at han selv ønskede et Møde ved Grændsen af sit Rige hiinsides Elben, hvor man gjensidig kunde komme til Enighed om en passelig Godtgjørelse. Kejseren gik ind herpaa, og et Møde blev holdt mellem hans Gesandter og de fornemste af Danerne paa et Sted, kaldet Badanfleot, hvor man dog efter megen Tale frem og tilbage skiltes ad med uforrettet Sag. Trasiko, Abotriternes Konge, der havde sendt sin Datter som Gissel til Gudrød, rimeligviis mod at faa Tilladelse til at vende tilbage til sit Rige, angreb og herjede, understøttet af Saxerne, baade Wiltsernes og Smeldingernes Land, og bragte herved alle dem, der forhen vare ham frafaldne, til Underkastelse; men kort efter faldt han i Rerik for nogle af Gudrød udsendte Snigmorderes Haand. Kejseren havde imidlertid hørt saa meget om Gudrøds Overmod og Trusler, at han besluttede at bygge en befæstet By hiinsides Elben, og forsyne den med frankisk Besætning. Han samlede Folk baade i Frankrige og Tydskland, og sendte dem, forsynede med Vaaben og alle andre Nødvendigheder, gjennem Frisland til den udseede Byggeplads, nemlig et Sted kaldet Esesfeld, ved Floden Stør. Han satte en Grev Ecgbert til Overopsynsmand over dette Arbejde, der paabegyndtes i Midten af Marts 809. Dette var Begyndelsen til den holstenske Stad Itzehoe[1].
Det følgende Aar, da Kejseren opholdt sig i Achen, og just tænkte paa at gjøre et Tog mod Gudrød, erfarede han, at en Flaade af 200 Skibe fra „Nordmannia“ havde angrebet Frisland, herjet alle de frisiske Øer, landsat en Hær, overvundet Friserne i tre Slag, paalagt dem en Skat, og allerede modtaget „hundrede Pund Sølv“, men at Gudrød var hjemme. Efterretningen herom, heder det, foruroligede Kejseren saaledes, at han strax sendte Bud rundt om til alle Kanter for at samle en Hær, og selv ufortøvet begav sig til Lippeham[2] for at vente paa de Tropper, der endnu ikke havde indfundet sig. Da Hæren var samlet, drog han til Aller, og slog en Leje ved dens Sammenløb med Weseren, for her at oppebie Udfaldet af Gudrøds Trusler. Denne truede nemlig med at han vilde underkaste sig hele Tydskland. Frisland og Saxland betragtede han allerede næsten som sine egne Lande og snart, sagde han, skulde han indfinde sig i Achen selv med en stor Hær. Man ansaa det heller ikke saa urimeligt, at han vilde udføre denne Trusel, og det maatte derfor være Kejseren en velkommen Efterretning, at Flaaden, som havde herjet Frisland, var dragen bort, og at Gudrød var bleven dræbt af en af sine egne Hirdmænd. Hans Brodersøn
