Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/414

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
386
Gudrød Vejdekonge.

nærmelſer, ſom vare ham tilføjede; at Abotriterne førſt havde brudt Freden (en Fredsſlutning havde altſaa fundet Sted), og at han ſelv ønſkede et Møde ved Grændſen af ſit Rige hiinſides Elben, hvor man gjenſidig kunde komme til Enighed om en pasſelig Godtgjørelſe. Kejſeren gik ind herpaa, og et Møde blev holdt mellem hans Geſandter og de fornemſte af Danerne paa et Sted, kaldet Badanfleot, hvor man dog efter megen Tale frem og tilbage ſkiltes ad med uforrettet Sag. Traſiko, Abotriternes Konge, der havde ſendt ſin Datter ſom Gisſel til Gudrød, rimeligviis mod at faa Tilladelſe til at vende tilbage til ſit Rige, angreb og herjede, underſtøttet af Saxerne, baade Wiltſernes og Smeldingernes Land, og bragte herved alle dem, der forhen vare ham frafaldne, til Underkaſtelſe; men kort efter faldt han i Rerik for nogle af Gudrød udſendte Snigmorderes Haand. Kejſeren havde imidlertid hørt ſaa meget om Gudrøds Overmod og Truſler, at han beſluttede at bygge en befæſtet By hiinſides Elben, og forſyne den med frankiſk Beſætning. Han ſamlede Folk baade i Frankrige og Tydſkland, og ſendte dem, forſynede med Vaaben og alle andre Nødvendigheder, gjennem Frisland til den udſeede Byggeplads, nemlig et Sted kaldet Eſesfeld, ved Floden Stør. Han ſatte en Grev Ecgbert til Overopſynsmand over dette Arbejde, der paabegyndtes i Midten af Marts 809. Dette var Begyndelſen til den holſtenſke Stad Itzehoe[1].

Det følgende Aar, da Kejſeren opholdt ſig i Achen, og juſt tænkte paa at gjøre et Tog mod Gudrød, erfarede han, at en Flaade af 200 Skibe fra „Nordmannia“ havde angrebet Frisland, herjet alle de friſiſke Øer, landſat en Hær, overvundet Friſerne i tre Slag, paalagt dem en Skat, og allerede modtaget „hundrede Pund Sølv“, men at Gudrød var hjemme. Efterretningen herom, heder det, foruroligede Kejſeren ſaaledes, at han ſtrax ſendte Bud rundt om til alle Kanter for at ſamle en Hær, og ſelv ufortøvet begav ſig til Lippeham[2] for at vente paa de Tropper, der endnu ikke havde indfundet ſig. Da Hæren var ſamlet, drog han til Aller, og ſlog en Leje ved dens Sammenløb med Weſeren, for her at oppebie Udfaldet af Gudrøds Truſler. Denne truede nemlig med at han vilde underkaſte ſig hele Tydſkland. Frisland og Saxland betragtede han allerede næſten ſom ſine egne Lande og ſnart, ſagde han, ſkulde han indfinde ſig i Achen ſelv med en ſtor Hær. Man anſaa det heller ikke ſaa urimeligt, at han vilde udføre denne Truſel, og det maatte derfor være Kejſeren en velkommen Efterretning, at Flaaden, ſom havde herjet Frisland, var dragen bort, og at Gudrød var bleven dræbt af en af ſine egne Hirdmænd. Hans Broderſøn

  1. Einhard, hos Pertz. I. 196, 197. Regino, hos Pertz. I. 564. Enhard af Fulda Pertz. I. 354. Poeta Saxo Pertz. I. 263. Annal. Saxo Pertz. VIII. 567.
  2. Ved Sammenløbet af Lippe og Rhin.