Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/413

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
385
Gudrød Vejdekonge.

Oprørere udleverede, der havde taget deres Tilflugt til ham, men, ſom det lader forgjeves. Kejſeren begav ſig tilbage til Köln, og man hører intet til Gudrød førend i Aaret 808, da han begyndte aabenbar Krig[1]. Han ſejlede over til Abotriternes Land, hvor han, efter et kort Ophold ved Kyſten, angreb og indtog flere Borge, fordrev Traſiko, fangede ved Liſt en anden Fyrſte, ved Navn Godelaib, lod ham hænge, og gjorde ſig to Trediedele af Abotriternes Land ſkatſkyldigt. Dog miſtede han paa dette Tog mange af ſine bedſte og tappreſte Mænd, hvoriblandt hans Broderſøn Ragnvald, der faldt ved Beſtormelſen af en Borg. Han vendte derpaa tilbage til ſit Rige, dog ødelagde han førſt Abotriternes blomſtrende Handelsplads Rerik (nærved Wismar), og førte dens Kjøbmænd med ſig paa ſin Flaade til Slesvig, hvor de rimeligviis bleve tvungne til at nedſætte ſig. I Slesvig opholdt han ſig nogle Dage, for at paaſkynde Begyndelſen af en Befæſtningsvold paa Grændſen mod Saxerne, der ſkulde naa fra Øſterſaltet til Veſterhavet langs Ejderen, og kun have en eneſte Port, gjennem hvilken Vogne og Ryttere kunde komme ud og ind. Denne Vold er Begyndelſen til det ſenere ſaa berømte Danevirke. Da han havde fordeelt Arbejdet mellem ſine Befalingsmænd, drog han hjem igjen. Kejſeren havde imidlertid ſendt ſin Søn Karl med en ſterk Hær af Franker og Saxer, forat modſætte ſig Gudrød. Karl gik over Elben, men hans Bedrifter indſkrænkede ſig kun til et Herjetog mod Liner og Smeldinger, ſlaviſke Folk i det nuværende Lauenburgſke, der havde gjort Opſtand mod Kejſeren og underkaſtet ſig Gudrød. Dette viſer, at dennes Anſeelſe og Magt maa have været betydelig i det Nordalbingiſke. Et andet ſlaviſk Folk, der ogſaa havde gjort fælles Sag med ham, var Wiltſerne (i den øſtlige Deel af det nuværende Meklenburgſke), der paa Grund af gammelt Fiendſkab med Abotriterne ſluttede ſig til ham paa hans Tog, og ved hans Bortgang ligeledes droge hjem med det Bytte, de havde erhvervet. Ligeſom Gudrød ſøgte at forſvare ſin Sydgrændſe ved en Vold, ſaaledes lod ogſaa Kejſeren opføre to Borge ved Elben, den ene til Værn mod Slaverne, den anden mod Nordmændene. Denne ſidſte, kaldet Hochburg[2], antages at være den førſte Begyndelſe til Hamburg, ſkjønt dette af et Par yngre Forfattere omtales allerede ved 804[3].

Efter Hjemkomſten ſendte Gudrød et Geſandtſkab til Kejſeren før at ſige, at han alene havde gjort Toget mod Abotriterne for at hevne For-

  1. St. Amands Annaler, Pertz. I. p. 71. Einhards Annaler, Pertz. I. p. 195. Enhard af Fulda, Pertz. I. 354. Chron. Moisſiac. Pertz. II. 258.
  2. Navnet ſkrives urigtigt hos flere frankiſke Annaliſter „Hochbuochi“, den rette Form forekommer hos Lambert af Aſchaffenburg.
  3. Annal. Saxo (Pertz. VIII. 565), Helmold (Leibniz II. 510).

Munch. Det norſke Folks Hiſtorie. I.