Oprørere udleverede, der havde taget deres Tilflugt til ham, men, som det lader forgjeves. Kejseren begav sig tilbage til Köln, og man hører intet til Gudrød førend i Aaret 808, da han begyndte aabenbar Krig[1]. Han sejlede over til Abotriternes Land, hvor han, efter et kort Ophold ved Kysten, angreb og indtog flere Borge, fordrev Trasiko, fangede ved List en anden Fyrste, ved Navn Godelaib, lod ham hænge, og gjorde sig to Trediedele af Abotriternes Land skatskyldigt. Dog mistede han paa dette Tog mange af sine bedste og tappreste Mænd, hvoriblandt hans Brodersøn Ragnvald, der faldt ved Bestormelsen af en Borg. Han vendte derpaa tilbage til sit Rige, dog ødelagde han først Abotriternes blomstrende Handelsplads Rerik (nærved Wismar), og førte dens Kjøbmænd med sig paa sin Flaade til Slesvig, hvor de rimeligviis bleve tvungne til at nedsætte sig. I Slesvig opholdt han sig nogle Dage, for at paaskynde Begyndelsen af en Befæstningsvold paa Grændsen mod Saxerne, der skulde naa fra Østersaltet til Vesterhavet langs Ejderen, og kun have en eneste Port, gjennem hvilken Vogne og Ryttere kunde komme ud og ind. Denne Vold er Begyndelsen til det senere saa berømte Danevirke. Da han havde fordeelt Arbejdet mellem sine Befalingsmænd, drog han hjem igjen. Kejseren havde imidlertid sendt sin Søn Karl med en sterk Hær af Franker og Saxer, forat modsætte sig Gudrød. Karl gik over Elben, men hans Bedrifter indskrænkede sig kun til et Herjetog mod Liner og Smeldinger, slaviske Folk i det nuværende Lauenburgske, der havde gjort Opstand mod Kejseren og underkastet sig Gudrød. Dette viser, at dennes Anseelse og Magt maa have været betydelig i det Nordalbingiske. Et andet slavisk Folk, der ogsaa havde gjort fælles Sag med ham, var Wiltserne (i den østlige Deel af det nuværende Meklenburgske), der paa Grund af gammelt Fiendskab med Abotriterne sluttede sig til ham paa hans Tog, og ved hans Bortgang ligeledes droge hjem med det Bytte, de havde erhvervet. Ligesom Gudrød søgte at forsvare sin Sydgrændse ved en Vold, saaledes lod ogsaa Kejseren opføre to Borge ved Elben, den ene til Værn mod Slaverne, den anden mod Nordmændene. Denne sidste, kaldet Hochburg[2], antages at være den første Begyndelse til Hamburg, skjønt dette af et Par yngre Forfattere omtales allerede ved 804[3].
Efter Hjemkomsten sendte Gudrød et Gesandtskab til Kejseren før at sige, at han alene havde gjort Toget mod Abotriterne for at hevne For-
- ↑ St. Amands Annaler, Pertz. I. p. 71. Einhards Annaler, Pertz. I. p. 195. Enhard af Fulda, Pertz. I. 354. Chron. Moissiac. Pertz. II. 258.
- ↑ Navnet skrives urigtigt hos flere frankiske Annalister „Hochbuochi“, den rette Form forekommer hos Lambert af Aschaffenburg.
- ↑ Annal. Saxo (Pertz. VIII. 565), Helmold (Leibniz II. 510).
Munch. Det norske Folks Historie. I.
