Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/409

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
381
Skiringsſal og Heidaby.

Sliesthorp[1], ſiden kaldes det ogſaa deels Sliaswik, Sleswik, deels Heidaby (Hede-Byen). Dette ſidſte Navn var det brugelige blandt Nordmændene, og det gjenkjendes endnu i Haddeby, Navnet paa en Forſtad eller en Landsby paa den ſydøſtlige Side af Byen. Man ſkulde deraf formode, at de norſke Erobrere fornemmelig have haft deres Tilhold paa denne Kant, medens Befolkningen i det egentlige Slesvig var danſk-gotiſk, eller at Slesvig var den egentlige By, Heidaby derimod Krigshavnen og Kongeſædet. At der mellem Heidaby og Skiringsſal maatte være en livlig Forbindelſe, falder af ſig ſelv. Ogſaa fortæller den ſamme Ottar, hvis Rejſeberetning Kong Alfred meddeler, at han i fem Dage ſejlede fra Skiringsſal til Heidaby, uden, ſom det ſynes, at anløbe nogen anden Havn: dette antyder en umiddelbar Forbindelſe mellem begge Havne[2]. Ottar nævner ligeledes hvor lang Tid der behøvedes for at ſejle til Skiringsſal fra hans Hjem Helgeland; dette viſer at Skibsfart mellem Helgeland og Skiringsſal ej var uſædvanlig. Denne Kjøbſtad ſtod altſaa i Forbindelſe baade med Landets nordligſte Dele, med Viken, og med Heidaby: den maa altſaa have været en betydelig og i hele Norden anſeet Handelsplads. Det ſkal nedenfor viſes, hvorledes det veſtfoldſke Kongeſæde paa Harald Haarfagres Tid flyttedes til Sæheim ved Tunsberg og hvorledes Handelsrørelſen ligeledes drog ſig fra Skiringsſal — der ſiden den Tid ſynes at være ſunken tilbage i Ubetydelighed — til Tunsberg. Om denne heder det udtrykkeligt[3], at Kjøbmandsſkibe i mængdeviis ſøgte derhen, baade fra Landets nordligere Egne, fra Viken, fra Danmark og fra Saxland. Hvad der her ſiges øm Tunsberg, maa ogſaa gjelde for den ældre Handelsplads, i hvis Sted Tunsberg traadte, nemlig for Kjøbſtaden i Skiringsſal. Vi kunne heraf nogenledes danne os en Foreſtilling om det brogede Liv, ſom i hine fjerne Tider maa have fundet Sted ved Viggsfjordens Bred. Vi læſe om Slesvig, at det ſtod i livlig Handelsforbindelſe med Venden, Samland, Svithjod, Garderike og derfra endog over Land med Grækenland[4]. Skibene fra Slesvig bragte vel ſaaledes ej alene tydſke, vendiſke, preusſiſke, rusſiſke, græſke og øſterlandſke Varer til Skiringsſal, men ogſaa ofte Kjøbmænd og Æventyrere fra de fleſte af de nysnævnte Lande. I Skiringsſal kunde man ſaaledes viſtnok ſee Helgelænderen kjøbſlaa med Preusſeren, Thrønderen med Saxeren og Venderen, Sønd-

  1. Einhard og Regino, ved 804 (Pertz I. 191, 563).
  2. Alfreds Oroſius, udg. af Barrington, S. 25.
  3. Snorre, Harald Haarf. S. Cap. 38.
  4. Adam af Bremen, IV. 1, jvfr. Ulfſteens Rejſeberetning, der beſkriver en Sejlads fra Slesvig til Truſo nærved det nuværende Elbing, og ved den nøjagtige Beſked den giver om de gamle Preusſeres Skikke og Sædvaner lægger for Dagen at Farten mellem Slesvig og Preusſen maatte være hyppig.