Sliesthorp[1], siden kaldes det ogsaa deels Sliaswik, Sleswik, deels Heidaby (Hede-Byen). Dette sidste Navn var det brugelige blandt Nordmændene, og det gjenkjendes endnu i Haddeby, Navnet paa en Forstad eller en Landsby paa den sydøstlige Side af Byen. Man skulde deraf formode, at de norske Erobrere fornemmelig have haft deres Tilhold paa denne Kant, medens Befolkningen i det egentlige Slesvig var dansk-gotisk, eller at Slesvig var den egentlige By, Heidaby derimod Krigshavnen og Kongesædet. At der mellem Heidaby og Skiringssal maatte være en livlig Forbindelse, falder af sig selv. Ogsaa fortæller den samme Ottar, hvis Rejseberetning Kong Alfred meddeler, at han i fem Dage sejlede fra Skiringssal til Heidaby, uden, som det synes, at anløbe nogen anden Havn: dette antyder en umiddelbar Forbindelse mellem begge Havne[2]. Ottar nævner ligeledes hvor lang Tid der behøvedes for at sejle til Skiringssal fra hans Hjem Helgeland; dette viser at Skibsfart mellem Helgeland og Skiringssal ej var usædvanlig. Denne Kjøbstad stod altsaa i Forbindelse baade med Landets nordligste Dele, med Viken, og med Heidaby: den maa altsaa have været en betydelig og i hele Norden anseet Handelsplads. Det skal nedenfor vises, hvorledes det vestfoldske Kongesæde paa Harald Haarfagres Tid flyttedes til Sæheim ved Tunsberg og hvorledes Handelsrørelsen ligeledes drog sig fra Skiringssal – der siden den Tid synes at være sunken tilbage i Ubetydelighed – til Tunsberg. Om denne heder det udtrykkeligt[3], at Kjøbmandsskibe i mængdeviis søgte derhen, baade fra Landets nordligere Egne, fra Viken, fra Danmark og fra Saxland. Hvad der her siges øm Tunsberg, maa ogsaa gjelde for den ældre Handelsplads, i hvis Sted Tunsberg traadte, nemlig for Kjøbstaden i Skiringssal. Vi kunne heraf nogenledes danne os en Forestilling om det brogede Liv, som i hine fjerne Tider maa have fundet Sted ved Viggsfjordens Bred. Vi læse om Slesvig, at det stod i livlig Handelsforbindelse med Venden, Samland, Svithjod, Garderike og derfra endog over Land med Grækenland[4]. Skibene fra Slesvig bragte vel saaledes ej alene tydske, vendiske, preussiske, russiske, græske og østerlandske Varer til Skiringssal, men ogsaa ofte Kjøbmænd og Æventyrere fra de fleste af de nysnævnte Lande. I Skiringssal kunde man saaledes vistnok see Helgelænderen kjøbslaa med Preusseren, Thrønderen med Saxeren og Venderen, Sønd-
- ↑ Einhard og Regino, ved 804 (Pertz I. 191, 563).
- ↑ Alfreds Orosius, udg. af Barrington, S. 25.
- ↑ Snorre, Harald Haarf. S. Cap. 38.
- ↑ Adam af Bremen, IV. 1, jvfr. Ulfsteens Rejseberetning, der beskriver en Sejlads fra Slesvig til Truso nærved det nuværende Elbing, og ved den nøjagtige Besked den giver om de gamle Preusseres Skikke og Sædvaner lægger for Dagen at Farten mellem Slesvig og Preussen maatte være hyppig.
