Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/407

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
379
Eystein Fret. Halfdan milde.

maaskee den samme, maaskee ogsaa en anden, nævnes allersidst i Aaret 798. Kong Karl havde sendt en Godskalk som Gesandt til ham, men denne blev paa Tilbagevejen myrdet af de hiinsides Elben boende Saxer, der havde gjort Oprør[1].

Mere erfarer man ikke om Sigfrid. At han var af samme Æt, som de øvrige norske Konger i Sønderjylland er utvivlsomt deraf, at Godfrid eller Gudrød, som var af danne Æt, optræder i hans Sted som Konge i Nortmannia[2]; men hvorledes han var beslægtet med dem, eller hvorledes han og hans Nordmænd allerførst kom i Besiddelse af Sønderjylland, fortælles ingensteds. Vore egne Oldskrifter omtale ham ikke. De nævne som Konger paa Vestfold umiddelbart før Gudrød kun den forhen omtalte Eystein og hans Søn Halfdan. Eystein, fortælles der, sejlede med nogle Krigsskibe over Fjorden til Varna, og herjede der, men blev paa Tilbagevejen nær ved Jarlsø slaaet overbord af Sejlbommen paa et andet af hans Skibe, der sejlede hans eget for nær: dette Uheld tilskrev man Kongen paa Varna, ved Navn Skjold, der havde Ord for at være tryllekyndig, og som skal have blæst og viftet med sin Kappe efter Eystein, da han sejlede hjem[3]. Hans Lig blev højlagt ved Stranden paa Borro. Halfdan, der blev Konge efter ham, fik Tilnavnet hinn mildi ok matarilli (den gavmilde og madknappe), fordi han gav sine Mænd i Lønning lige saa mange Guldpenge, som andre Konger Sølvpenge, men sultede dem i Mad; hans Hovedgaard, hver han boede og døde, var Holte paa Vestfold. Han tilbragte lang Tid paa Vikingetog og samlede sig stor Formue; hans Hustru Lif var en Datter af Kong Dag paa Vestmare – den ovenomtalte, blandt Braavallaheltene forekommende Dag lifske eller grenske – og han blev, ligesom Faderen, højlagt paa Borro[4].

Der nævnes ikke med et eneste Ord, til hvilke Egne Halfdan foretog hine Vikingetog Det sandsynligste er imidlertid, at de have gjeldt Nordtydskland, med nærliggende Egne. Kong Sigfrid maa have været hans Frænde, maaskee hans Broder, siden vi see Halfdans Søn som Sigfrids Efterfølger, og Halfdan selv er vel heller ingen anden end den samme Halfdan, der i Aaret 783 nævnes som Sigfrids Gesandt hos Karl den Store. At Sigfrid ej alene var den første Nordmannakonge, som nævnes af Tyd-

  1. Einhards Annaler, Pertz I. p. 185.
  2. Da der senere (ved 812) omtales en Harald, der forhen havde været Konge (Herioldus quondam rex), er det sandsynligt, at der mellem Sigfrid og Gudrød, eller samtidigt med Sigfrid, har været en Konge ved Navn Harald, rimeligviis hans Broder, om hvem man forresten intet veed.
  3. Yngl. Saga Cap. 51. Hist. Norv. fol. 7 a. Varna kaldtes omtrent det nuværende Rygge Prestegjeld. Navnet Værne-Kloster minder endnu derom.
  4. Yngl. S. Cap. 52. Hist. Norv. fol. 7 a.