Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/407

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
379
Eyſtein Fret. Halfdan milde.

maaſkee den ſamme, maaſkee ogſaa en anden, nævnes allerſidſt i Aaret 798. Kong Karl havde ſendt en Godſkalk ſom Geſandt til ham, men denne blev paa Tilbagevejen myrdet af de hiinſides Elben boende Saxer, der havde gjort Oprør[1].

Mere erfarer man ikke om Sigfrid. At han var af ſamme Æt, ſom de øvrige norſke Konger i Sønderjylland er utvivlſomt deraf, at Godfrid eller Gudrød, ſom var af danne Æt, optræder i hans Sted ſom Konge i Nortmannia[2]; men hvorledes han var beſlægtet med dem, eller hvorledes han og hans Nordmænd allerførſt kom i Beſiddelſe af Sønderjylland, fortælles ingenſteds. Vore egne Oldſkrifter omtale ham ikke. De nævne ſom Konger paa Veſtfold umiddelbart før Gudrød kun den forhen omtalte Eyſtein og hans Søn Halfdan. Eyſtein, fortælles der, ſejlede med nogle Krigsſkibe over Fjorden til Varna, og herjede der, men blev paa Tilbagevejen nær ved Jarlsø ſlaaet overbord af Sejlbommen paa et andet af hans Skibe, der ſejlede hans eget for nær: dette Uheld tilſkrev man Kongen paa Varna, ved Navn Skjold, der havde Ord for at være tryllekyndig, og ſom ſkal have blæſt og viftet med ſin Kappe efter Eyſtein, da han ſejlede hjem[3]. Hans Lig blev højlagt ved Stranden paa Borro. Halfdan, der blev Konge efter ham, fik Tilnavnet hinn mildi ok matarilli (den gavmilde og madknappe), fordi han gav ſine Mænd i Lønning lige ſaa mange Guldpenge, ſom andre Konger Sølvpenge, men ſultede dem i Mad; hans Hovedgaard, hver han boede og døde, var Holte paa Veſtfold. Han tilbragte lang Tid paa Vikingetog og ſamlede ſig ſtor Formue; hans Huſtru Lif var en Datter af Kong Dag paa Veſtmare — den ovenomtalte, blandt Braavallaheltene forekommende Dag lifſke eller grenſke — og han blev, ligeſom Faderen, højlagt paa Borro[4].

Der nævnes ikke med et eneſte Ord, til hvilke Egne Halfdan foretog hine Vikingetog Det ſandſynligſte er imidlertid, at de have gjeldt Nordtydſkland, med nærliggende Egne. Kong Sigfrid maa have været hans Frænde, maaſkee hans Broder, ſiden vi ſee Halfdans Søn ſom Sigfrids Efterfølger, og Halfdan ſelv er vel heller ingen anden end den ſamme Halfdan, der i Aaret 783 nævnes ſom Sigfrids Geſandt hos Karl den Store. At Sigfrid ej alene var den førſte Nordmannakonge, ſom nævnes af Tyd-

  1. Einhards Annaler, Pertz I. p. 185.
  2. Da der ſenere (ved 812) omtales en Harald, der forhen havde været Konge (Herioldus quondam rex), er det ſandſynligt, at der mellem Sigfrid og Gudrød, eller ſamtidigt med Sigfrid, har været en Konge ved Navn Harald, rimeligviis hans Broder, om hvem man forreſten intet veed.
  3. Yngl. Saga Cap. 51. Hist. Norv. fol. 7 a. Varna kaldtes omtrent det nuværende Rygge Preſtegjeld. Navnet Værne-Kloſter minder endnu derom.
  4. Yngl. S. Cap. 52. Hist. Norv. fol. 7 a.