mænd, der havde nedsat sig i dets umiddelbare Naboskab. Det af Nordmændene beherskede Landskab paa den jydske Halvø kaldtes derfor ogsaa af tydske Chronister en Tidlang Nortmannia og dets Grændse mod Tydskland den nordmanniske Grændse[1].
Allerede hvor de frankiske Chronister allerførst omtale de vestfoldske Konger, finde vi dem i Besiddelse af Sønderjylland, eller idetmindste af den Deel deraf, der grændsede til det nuværende Holsten. Der fortælles nemlig i paalidelige, med Begivenhederne selv samtidige Annaler, at den bekjendte saxiske Høvding Widukind unddrog sig fra at indfinde sig ved et stort Møde, Karl den Store havde sammenkaldt i Paderborn i Aaret 777, men flygtede med nogle faa Venner til Sigfrid, Danernes Konge i Nortmannia[2]. Efter en sildigere Skribents Udsagn, der dog ikke er synderligt at stole paa, skal Widukind have været gift med Sigfrids Syster[3]. En anden sildigere Skribent vil vide, at Annalisten ved dette „Nortmannia“ skulde have meent Norge[4], hvilket dog har liden Rimelighed for sig; det kan neppe være noget andet Landskab end Sønderjylland eller den Deel deraf, som Tydskerne i hine Tider kaldte Sinlendi, d. e. det (med Tydskland) sammenhængende Land[5]. Dette viser sig især af hvad der senere fortælles. I Aaret 782, heder det, holdt Kong Karl et Møde ved Floden Lippes Udspring, hvor ogsaa Saxerne med Undtagelse af Widukind, indfandt sig; der kom ogsaa nogle Nordmænd, hvoraf en hed Halfdan; de vare Sendebud fra Sigfrid, Danernes Konge[6]. Da Kong Karl efter afholdt Møde var vendt tilbage til Frankrige, gjorde Saxerne efter Widukinds Anstiftelse paa ny Oprør, men bleve slagne, og maatte atter underkaste sig; de nødsagedes til at udlevere alle dem, der især havde egget til Oprøret, undtagen Widukind, der atter var flygtet til Nordmændene. Sigfrid, Danernes Konge,
- ↑ Se mangesteds i de frankiske Annaler fra 777–850. Den nordmanniske Grændse (limes norðmannicus) omtales i Einhards Annaler ved 817. Einhard foretrækker ellers Benævnelsen Dani og Rex Danorum, medens han dog ellers kalder Landet Nortmannia. De ældre Lorscher-Annaler kjende kun Benævnelsen Norðmanni og Norðmannia.
- ↑ Lorsch-Annaler i Pertz Monum. I. p. 156, 158. Einhards Annaler, hos Pertz I. p. 157. 159. Sigibert af Gembl. hos Pertz. VIII. 334. Poeta Saxo, Pertz I. p. 233.
- ↑ Botho, Chronicon picturatum, Leibnitz Ser. rer. Brunsv. III. p. 292.
- ↑ Albericus trium fontium, udg. af Leibnitz p. 114.
- ↑ Sinlendi nævnes af Einhard (Pertz I. p. 202) og i Vita Hludwici imp. (Pertz II. p. 610) ved 815. Den angelsaxiske Form, Sillende, forekommer i Alfreds Overs. af Orosius, deels i Alfreds egen geogr. Oversigt, deels i Fortællingen om Ottars og Ulfstens Rejser.
- ↑ Lorsch-Annaler hos Pertz I. 162. 164. Einhards Annaler, Pertz I. 164. Enhard af Fulda, Pertz I. 349, Regino, hos Pertz I. 559.
