Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/406

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
378
Sigfrid.

mænd, der havde nedſat ſig i dets umiddelbare Naboſkab. Det af Nordmændene beherſkede Landſkab paa den jydſke Halvø kaldtes derfor ogſaa af tydſke Chroniſter en Tidlang Nortmannia og dets Grændſe mod Tydſkland den nordmanniſke Grændſe[1].

Allerede hvor de frankiſke Chroniſter allerførſt omtale de veſtfoldſke Konger, finde vi dem i Beſiddelſe af Sønderjylland, eller idetmindſte af den Deel deraf, der grændſede til det nuværende Holſten. Der fortælles nemlig i paalidelige, med Begivenhederne ſelv ſamtidige Annaler, at den bekjendte ſaxiſke Høvding Widukind unddrog ſig fra at indfinde ſig ved et ſtort Møde, Karl den Store havde ſammenkaldt i Paderborn i Aaret 777, men flygtede med nogle faa Venner til Sigfrid, Danernes Konge i Nortmannia[2]. Efter en ſildigere Skribents Udſagn, der dog ikke er ſynderligt at ſtole paa, ſkal Widukind have været gift med Sigfrids Syſter[3]. En anden ſildigere Skribent vil vide, at Annaliſten ved dette „Nortmannia“ ſkulde have meent Norge[4], hvilket dog har liden Rimelighed for ſig; det kan neppe være noget andet Landſkab end Sønderjylland eller den Deel deraf, ſom Tydſkerne i hine Tider kaldte Sinlendi, d. e. det (med Tydſkland) ſammenhængende Land[5]. Dette viſer ſig iſær af hvad der ſenere fortælles. I Aaret 782, heder det, holdt Kong Karl et Møde ved Floden Lippes Udſpring, hvor ogſaa Saxerne med Undtagelſe af Widukind, indfandt ſig; der kom ogſaa nogle Nordmænd, hvoraf en hed Halfdan; de vare Sendebud fra Sigfrid, Danernes Konge[6]. Da Kong Karl efter afholdt Møde var vendt tilbage til Frankrige, gjorde Saxerne efter Widukinds Anſtiftelſe paa ny Oprør, men bleve ſlagne, og maatte atter underkaſte ſig; de nødſagedes til at udlevere alle dem, der iſær havde egget til Oprøret, undtagen Widukind, der atter var flygtet til Nordmændene. Sigfrid, Danernes Konge,

  1. Se mangeſteds i de frankiſke Annaler fra 777—850. Den nordmanniſke Grændſe (limes norðmannicus) omtales i Einhards Annaler ved 817. Einhard foretrækker ellers Benævnelſen Dani og Rex Danorum, medens han dog ellers kalder Landet Nortmannia. De ældre Lorſcher-Annaler kjende kun Benævnelſen Norðmanni og Norðmannia.
  2. Lorſch-Annaler i Pertz Monum. I. p. 156, 158. Einhards Annaler, hos Pertz I. p. 157. 159. Sigibert af Gembl. hos Pertz. VIII. 334. Poeta Saxo, Pertz I. p. 233.
  3. Botho, Chronicon picturatum, Leibnitz Ser. rer. Brunsv. III. p. 292.
  4. Albericus trium fontium, udg. af Leibnitz p. 114.
  5. Sinlendi nævnes af Einhard (Pertz I. p. 202) og i Vita Hludwici imp. (Pertz II. p. 610) ved 815. Den angelſaxiſke Form, Sillende, forekommer i Alfreds Overſ. af Oroſius, deels i Alfreds egen geogr. Overſigt, deels i Fortællingen om Ottars og Ulfſtens Rejſer.
  6. Lorſch-Annaler hos Pertz I. 162. 164. Einhards Annaler, Pertz I. 164. Enhard af Fulda, Pertz I. 349, Regino, hos Pertz I. 559.