med hiin Angivelse. Strabo, der anseer Pytheas’s Angivelser om Thule fejlagtige, fordi han ikke andensteds har fundet Øen Thule omtalt, og fordi han anseer Ierne (Irland) for det yderste Land mod Norden, mener dog at Pytheas i og for sig kan have Ret, naar han fortæller om dem, der bo nærved den kolde Zone, at de kjende lidet eller intet til Frugter og tamme Dyr, men leve af Urter, vilde Frugter og Rødder, medens de, hos hvilke Korn voxer og Honning forefindes, lave en Drik deraf, og, da de ej have Solskin, tærske Kornet i store Huse, da det under aaben Hinnnel vilde fordærves af Regnen. Denne Beretning have flere forklaret saaledes som om Pytheas dermed sigtede til Thule, men dette, ligger ingenlunde i Strabo’s Ord; han nævner kun, hvad Pytheas har fortalt om de nordlige Lande i Almindelighed. Pytheas’s Beretning om Thule giver saaledes ingen Oplysning om hvad enten Norge var befolket eller ej, og man bliver ikke engang klog paa, om hans Thule er Norge. Derimod indeholde de Brudstykker, Plinius meddeler af hans Beretninger om Rav-Kysten, aldeles bestemte Oplysninger om Germanerne. Et indre Bassin (æstuarium) af Oceanet, heder det, ved Navn Mentonomon, 6000 Stadier langt, beboes af Guttonerne, et germanisk Folk; een Dags Sejlads derfra ligger Øen Abalus, hvor Ravet opskylles af Bølgerne og er en Udrensning af det sammenløbne Hav; Indbyggerne bruge det til Brændsel og sælge det til de nærmeste Teutoner[1]. Uden strax at indlade os paa om Mentonomon og Abalus skal søges ved det preussiske Samland, eller andensteds, ville vi her kun dvæle ved den merkelige Omstændighed, at det germaniske Folk Guttonerne, i hvilket man strax gjenkjender Goterne, der selv kaldte sig Gutans, allerede af Pytheas, altsaa mere end 300 Aar før Christus, nævnes som boende ved Oceanet.
Plinius meddeler ogsaa Beretninger fra andre, tildeels samtidige, græske Forfattere om de samme Egne. Han omtaler saaledes, at Timæus (kun lidet yngre end Pytheas) kalder Øen Abalus Basilia, og nævner en anden Ø, Raunonia, eller efter en anden Læsemaade Bannomanna, een Dags Sejlads fra Skythia, hvor Havet opkastede Rav; at Philemon (samtidig med Pytheas) sagde at Kimbrerne kaldte det nordlige Hav Morimarusa (d. e. det døde Hav) indtil Forbjerget Rubeas, længere henne cronium; at Xenophon fra Lampsakos berettede om en uhyre Ø ved Navn Baltia, der af Pytheas kaldes Basilia, og som skulde ligge tre Dages Sejlads fra Skythiens Kyst; at den pontiske Konge Mithridat (død 63 f. Chr.) havde omtalt en Ø ved Navn Oserikta, der skulde ligge ved Germaniens Kyst, bevoxet med Cedre og af hvilken Ravet nedflød fra Klipperne, og at Metrodor fra Skepsis (omtrent 90 Aar f. Chr.) omtalte Basilia og Germania
- ↑ Plinius hist. nat. XXXVII, 2.
