Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/40

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


med hiin Angivelſe. Strabo, der anſeer Pytheas’s Angivelſer om Thule fejlagtige, fordi han ikke andenſteds har fundet Øen Thule omtalt, og fordi han anſeer Ierne (Irland) for det yderſte Land mod Norden, mener dog at Pytheas i og for ſig kan have Ret, naar han fortæller om dem, der bo nærved den kolde Zone, at de kjende lidet eller intet til Frugter og tamme Dyr, men leve af Urter, vilde Frugter og Rødder, medens de, hos hvilke Korn voxer og Honning forefindes, lave en Drik deraf, og, da de ej have Solſkin, tærſke Kornet i ſtore Huſe, da det under aaben Hinnnel vilde fordærves af Regnen. Denne Beretning have flere forklaret ſaaledes ſom om Pytheas dermed ſigtede til Thule, men dette, ligger ingenlunde i Strabo’s Ord; han nævner kun, hvad Pytheas har fortalt om de nordlige Lande i Almindelighed. Pytheas’s Beretning om Thule giver ſaaledes ingen Oplysning om hvad enten Norge var befolket eller ej, og man bliver ikke engang klog paa, om hans Thule er Norge. Derimod indeholde de Brudſtykker, Plinius meddeler af hans Beretninger om Rav-Kyſten, aldeles beſtemte Oplysninger om Germanerne. Et indre Basſin (æstuarium) af Oceanet, heder det, ved Navn Mentonomon, 6000 Stadier langt, beboes af Guttonerne, et germaniſk Folk; een Dags Sejlads derfra ligger Øen Abalus, hvor Ravet opſkylles af Bølgerne og er en Udrensning af det ſammenløbne Hav; Indbyggerne bruge det til Brændſel og ſælge det til de nærmeſte Teutoner[1]. Uden ſtrax at indlade os paa om Mentonomon og Abalus ſkal ſøges ved det preusſiſke Samland, eller andenſteds, ville vi her kun dvæle ved den merkelige Omſtændighed, at det germaniſke Folk Guttonerne, i hvilket man ſtrax gjenkjender Goterne, der ſelv kaldte ſig Gutans, allerede af Pytheas, altſaa mere end 300 Aar før Chriſtus, nævnes ſom boende ved Oceanet.

Plinius meddeler ogſaa Beretninger fra andre, tildeels ſamtidige, græſke Forfattere om de ſamme Egne. Han omtaler ſaaledes, at Timæus (kun lidet yngre end Pytheas) kalder Øen Abalus Baſilia, og nævner en anden Ø, Raunonia, eller efter en anden Læſemaade Bannomanna, een Dags Sejlads fra Skythia, hvor Havet opkaſtede Rav; at Philemon (ſamtidig med Pytheas) ſagde at Kimbrerne kaldte det nordlige Hav Morimarusa (d. e. det døde Hav) indtil Forbjerget Rubeas, længere henne cronium; at Xenophon fra Lampſakos berettede om en uhyre Ø ved Navn Baltia, der af Pytheas kaldes Baſilia, og ſom ſkulde ligge tre Dages Sejlads fra Skythiens Kyſt; at den pontiſke Konge Mithridat (død 63 f. Chr.) havde omtalt en Ø ved Navn Oſerikta, der ſkulde ligge ved Germaniens Kyſt, bevoxet med Cedre og af hvilken Ravet nedflød fra Klipperne, og at Metrodor fra Skepſis (omtrent 90 Aar f. Chr.) omtalte Baſilia og Germania

  1. Plinius hist. nat. XXXVII, 2.