Sagaens Fortælling om Eriks Kamp med Kong Eystein Ved Efterretningen om hans Endeligt blev Ragnar først saa bedrøvet at han lagde sig til Sengs for at dø, men hans Hustru fik ham til at opmande sig og bekrige Daxon for at hevne Hvitserks Drab. Han drog over til Rusland, fangede Daxon, og sendte ham i Forvaring til Utgard; siden skjenkede han ham hans Rige tilbage mod en aarlig Tribut Derpaa, siger Saxo, der synes at have glemt, hvad han forud har berettet, udnævnte han sin Søn Erik Vedrhatt til Konge i Sverige, og Bjørn til Konge i Norge[1].
Istedetfor disse Begivenheder omtaler Ragnars Saga et stort Tog, hans Sønner foretoge i Syden, og paa hvilket de først underkastede sig Wiflisburg i Helvetien[2], siden Luna i Italien[3]. Dette omtaler den kortere Bearbejdelse først efter Ragnars Død[4]. Dette Tog er øjensynligt det samme, som frankiske Skribenter tillægge Nordmannahøvdingen Hasting i Aaret 857 (859), og vi have saaledes her et fortrinligt Exempel paa hvorledes vore Oldskrifter henføre Begivenheder fra forskjellige Generationer og udførte af forskjellige Mænd, til Ragnar og hans Sønner[5]. Blandt disse, den egentlige Ragnar Lodbrok uvedkommende, Bedrifter regne vi derfor ogsaa alt hvad Saxo fortæller om hans Tog til Skotland, Pettland[6], Suderøerne, Orknøerne og Island[7]; og endelig den baade hos Saxo og i Oldskrifter forekommende, bekjendte Fortælling om hans sidste Tog til England og heltemodige Død. Det er sandsynligt nok, at Ragnar har foretaget
- ↑ S. 456–458. Navnene Dian og Daxon have en besynderlig Form, der have en sterk Lighed i Klang med de i Sagaerne opbevarede oldlettiske Navne Klerkon og Reas. Ogsaa Hervararsaga nævner, at Hvitserk ved Delingen af Ragnars Lande fik „Austrriki“.
- ↑ Wiflisburg (Avenche) laa i den nuværende Kanten Vaud, hvis Distrikt derfor og kaldtes Wiflisburgergau. At en nordisk Vikingeskare skulde kunne komme did, er en Urimelighed; men rimeligviis sigtes her til Tog, som Nordmændene i 859 og 860 foretoge i Middelhavet og til den franske og italienske Kyst, hvorved de og sejlede opad Rhonefloden, og maaskee længere end til Valence. Se nedenf. § 7.
- ↑ Ragnars Saga, Cap. 12, 13.
- ↑ Fortæll. om Ragnars Sønner, Cap. 3.
- ↑ Dudo, hos Duchêne Script. rer. Norm. S. 64, 65.
- ↑ Ved Péttland (Pikternes Land) forstod man næsten ligetil 10de Aarhundrede det nordlige, af Pikter beboede, Skotland, medens Skotland egentlig var den sydvestlige Deel, beboet af Skotter fra Irland, der ogsaa undertiden kaldtes Skotland.
- ↑ Saxo fortæller, (S. 448), at Ragnar efter Thoras Død bekrigede Britannien (Bretland), dræbte dets Konge Hama, Ellas Fader, fældte Høvdingerne over Skotland, Pettland og Syderøerne, og satte sine Sønner Sigurd og Radbard til Konger derover, medens hans og Hladgerds Søn Fridleif blev Konge i Norge og paa Orknø. Et nyt Tog til Bretland, og derfra til Irland omtales S. 458, 459.
Munch. Det norske Folks Historie. I.
