et lignende Tog og er omkommen paa dette, og at Udrustningerne dertil virkelig have fundet Sted paa den i vore Beretninger om ham beskrevne Maade, nemlig saaledes at han i al Hemmelighed lod bygge to Knerrer i Lier paa Vestfold i Norge, for dermed at overrumple sin Fiende. Men Toget kan neppe have gjeldt England, og i alle Fald maa, som vi have seet alt, hvad der fortælles om Ella, Ivar Beenløse og dennes Bedrifter, henføres til den yngre Lodbroks og de yngre eller egentlige Lodbrokssønners Tid.
For Beretningen om hans Giftermaal med Aslaug synes et ældgammelt Sagn at ligge til Grund. Endnu den Dag idag fortælle Beboerne af Spangereids Omegn, at i fordums Dage en Guldharpe, hvori der laa et Pigebarn, drev ind paa et Skjær ikke langt fra Gaarden øvre Svenevik; at hendes Navn var Aslaug eller, som det paa de Kanter udtales, Aadlov; at hun tillige kaldtes Kraaka, og af sine Fosterforældre paa Svenevik sattes til at vogte Geder og Faar, men at hun siden blev Dronning; at det inderste af Bugten ved Svenevik har faaet Navnet Guldvigen efter Guldharpen; at den Høj, paa hvilken hun plejede at sidde, efter hende er kaldet Aadlovhaugen, og at en Bæk i Nærheden – rimeligviis den i hvilken hun vaskede sig – ligeledes efter hende har faaet Navnet Kraakubekken. Dette Sagn veed imidlertid intet at fortælle om Ragnar, endnu mindre om Heime og Sigurd Fafnersbane, og det viser sig derved saa uafhængigt af Ragnars Saga, at man ej vel kan antage at det hidrører fra denne, men derimod fra umindelige Tider har været i Folkemunde som et til Spangereid knyttet Lokalsagn[1]. Den Slutning ligger derfor nær, enten at det senere er blevet anvendt til at forherlige Ragnars Historie, eller idetmindste at den hele Fortælling om at hun skulde være en Datter af Fabelhelten Sigurd Fafnersbane og paa en saa vidunderlig Maade frelst til Spangereid, er en Opdigtning eller Tillempning, istandbragt for at smigre Ragnar selv eller hans og hendes Sønner. Ja, forudsat at man ej skal drage hendes Tilværelse i Tvivl, er det meget rimeligt, at hendes temmelig sildige Aabenbarelse af sin foregivne Herkomst var et snildt Paafund af hende selv for derved at opfriske Ragnars Interesse for hende, da han stod i Begreb med at tage sig en anden Hustru[2].
Ved Ragnars Hof opholdt sig, som vi ovenfor have nævnt, Skalden Brage den gamle, og digtede Kvad om ham, hvoraf enkelte Brudstykker
- ↑ Se Fayes norske Sagn, S. 157, jvfr. Torfæi Hist. I. c. 46.
- ↑ Det maa tillige erindres, at der endnu, baade i Norge og Tydskland, fortælles Æventyr om Kvinder af ringe Herkomst, der ere blevne gifte med Konger efterat have løst den af dem fremsatte Opgave paa samme Maade som Aslaug. Ved slige Overeensstemmelser er det altid rimeligere, at Æventyret er blevet benyttet til at forskjønne det historiske Sagn, end at dette skulde have givet Anledning til Æventyret. Se f. Ex. Æventyret „die kluge Bauerntochter“, Grimms Märchen No. 94.
