Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/398

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
370
Ragnar Lodbrok.

et lignende Tog og er omkommen paa dette, og at Udruſtningerne dertil virkelig have fundet Sted paa den i vore Beretninger om ham beſkrevne Maade, nemlig ſaaledes at han i al Hemmelighed lod bygge to Knerrer i Lier paa Veſtfold i Norge, for dermed at overrumple ſin Fiende. Men Toget kan neppe have gjeldt England, og i alle Fald maa, ſom vi have ſeet alt, hvad der fortælles om Ella, Ivar Beenløſe og dennes Bedrifter, henføres til den yngre Lodbroks og de yngre eller egentlige Lodbroksſønners Tid.

For Beretningen om hans Giftermaal med Aslaug ſynes et ældgammelt Sagn at ligge til Grund. Endnu den Dag idag fortælle Beboerne af Spangereids Omegn, at i fordums Dage en Guldharpe, hvori der laa et Pigebarn, drev ind paa et Skjær ikke langt fra Gaarden øvre Svenevik; at hendes Navn var Aslaug eller, ſom det paa de Kanter udtales, Aadlov; at hun tillige kaldtes Kraaka, og af ſine Foſterforældre paa Svenevik ſattes til at vogte Geder og Faar, men at hun ſiden blev Dronning; at det inderſte af Bugten ved Svenevik har faaet Navnet Guldvigen efter Guldharpen; at den Høj, paa hvilken hun plejede at ſidde, efter hende er kaldet Aadlovhaugen, og at en Bæk i Nærheden — rimeligviis den i hvilken hun vaſkede ſig — ligeledes efter hende har faaet Navnet Kraakubekken. Dette Sagn veed imidlertid intet at fortælle om Ragnar, endnu mindre om Heime og Sigurd Fafnersbane, og det viſer ſig derved ſaa uafhængigt af Ragnars Saga, at man ej vel kan antage at det hidrører fra denne, men derimod fra umindelige Tider har været i Folkemunde ſom et til Spangereid knyttet Lokalſagn[1]. Den Slutning ligger derfor nær, enten at det ſenere er blevet anvendt til at forherlige Ragnars Hiſtorie, eller idetmindſte at den hele Fortælling om at hun ſkulde være en Datter af Fabelhelten Sigurd Fafnersbane og paa en ſaa vidunderlig Maade frelſt til Spangereid, er en Opdigtning eller Tillempning, iſtandbragt for at ſmigre Ragnar ſelv eller hans og hendes Sønner. Ja, forudſat at man ej ſkal drage hendes Tilværelſe i Tvivl, er det meget rimeligt, at hendes temmelig ſildige Aabenbarelſe af ſin foregivne Herkomſt var et ſnildt Paafund af hende ſelv for derved at opfriſke Ragnars Interesſe for hende, da han ſtod i Begreb med at tage ſig en anden Huſtru[2].

Ved Ragnars Hof opholdt ſig, ſom vi ovenfor have nævnt, Skalden Brage den gamle, og digtede Kvad om ham, hvoraf enkelte Brudſtykker

  1. Se Fayes norſke Sagn, S. 157, jvfr. Torfæi Hist. I. c. 46.
  2. Det maa tillige erindres, at der endnu, baade i Norge og Tydſkland, fortælles Æventyr om Kvinder af ringe Herkomſt, der ere blevne gifte med Konger efterat have løſt den af dem fremſatte Opgave paa ſamme Maade ſom Aslaug. Ved ſlige Overeensſtemmelſer er det altid rimeligere, at Æventyret er blevet benyttet til at forſkjønne det hiſtoriſke Sagn, end at dette ſkulde have givet Anledning til Æventyret. Se f. Ex. Æventyret „die kluge Bauerntochter“, Grimms Märchen No. 94.